Ledvogterhuse

Intro

Da man i anden halvdel af 1800-tallet begyndte at anlægge jernbaner, krydsede de vejene flere steder. Ved disse overskæringer byggede man ledvogterhuse, som var beboet af en jernbanefunktionær. Bl.a. der hvor sporene tidligere krydsede Haderslevvej.

Huset

Ledvogtere

Da jernbanerne blev anlagt, førte mange spor over eksisterende veje. Hver gang jernbanen krydsede en vej, skulle der være en bom, som skulle være nede, når toget passerede. Ved bommen blev der bygget hus til ledvogteren og hans familie. Ledvogten "vogtede leddet" eller bommen, og hans arbejde bestod i at rulle bommene ned, når toget kom. Ledvogterhusene kaldes også banevogterhuse, idet arbejdet også bestod i at føre tilsyn med jernbanens tilstand.

Nogle overkørsler ved de mindre veje og markveje var dog ubevogtede, her måtte bilister og andre trafikanter selv sørge for at komme sikkert over. Ledvogteren (eller ledvogtersken, somme tider hjalp konen i huset til) blev varslet af toget ved hjælp af en klokke, som nærmeste station ringede til, når toget kom. Ledvogteren skulle derefter ved hjælp af flag vise toget, om der var klar bane.

Husene var som regel bygget efter samme model, og de lå altid ved jernbaneoverskæringen. Mellem Ribe og Vedsted lå der 5 ledvogterhuse, hvoraf tre findes endnu. Udover dette hus ved Haderslevvej (hus 12) findes endnu ledvogterhuse ved Øster Vedsted Mark (hus 14) og ved Bjørnkærvej (hus 16). Husene var nummererede, og hus 1 lå ved Bramming. Ledvogterhusene forsvandt midt i 1900-tallet, efterhånden som elektronikken og automatikken erstattede de håndbetjente bomme.

Jernbanens historie

Den 26. juni 1847 blev den første danske jernbanestrækning indviet. Banen gik fra København til Roskilde. I 1862 blev en strækning fra Århus til Randers indviet, og i 1885 blev DSB (De danske Statsbaner) dannet. Jernbanen bredte sig over hele landet, og der opstod mange små lokalbaner. Bysamfund voksede op, hvor jernbanestationerne blev anlagt, blandt andet voksede Bramming som følge af jernbanen. Disse byer, hvor jernbanen betød vækst og handel, kaldes stationsbyer.

En af jernbanernes indlysende fordele var, at de hurtigt kunne transportere mennesker og gods til andre landsdele, endog andre lande. I 1875 blev jernbanen mellem Ribe og Bramming indviet, i 1874 var en øst-vest-bane ført til Esbjerg, og det ville være godt for eksporten med en jernbane til Tyskland. Denne bane blev indviet i 1887, med en stor station i Egebæk-Hviding, delt i en dansk og tysk del.