Lindet Skov


Langdysserne i Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller


Langdysserne i Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller


Langdysserne i Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller


Langdysserne i Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller


Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller


Skovridderboligen i Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller


Lindet Skov. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Lindet skov er den sidste rest af de store løvskove, der dækkede store dele af landskabet i oldtiden. I Lindet skov finder man en del oldtidsminder.

Lindet Skov

Lindet skov er den sidste rest af de store løvskove, der dækkede store dele af landskabet i oldtiden. Indtil 1500-tallet var der stadigvæk store skove, men derefter satte rovdriften ind på skovene, og omkring 1800 var størstedelen af skovene forsvundet og i vid udstrækning afløste af golde heder.

I Lindet skov finder man en del oldtidsminder. I den østlige del af skoven ligger to store langdysser og en jættestue. Længere mod vest ligger jættestuen ”Røverkulen”. Dertil kommer en række oldtidshøje rundt omkring i skoven.

En kilde fra 1705 beskriver Lindet skov som en bøge og egeskov. Fra 1700 begyndte man at plante nye træer i Lindet skov. Efter 1737 blev det ifølge en kongelig forordning i hertugdømmerne pligtigt for brudgomme at plante 10 egetræer og 15 bøgetræer, som betingelse for ægteskabets godkendelse. Lindet skov fik en sådan brudgomskobbel omkring 1750.

Først efter 1785 kom der for alvor gang i udvidelsen af skoven. Dette år købte kongen Lindetgaard og dermed også skov- og moseområderne, som hørte under gården. Gården blev solgt igen, men naturområderne forblev kongelig ejendom. Der blev ansat en kongelig skovridder til at passe Lindet skov og Kongemosen. I 1838 blev Lindet skov opmålt til 300 ha. og samtidig blev skoven indhegnet med et jorddige for at holde græssende husdyr ude. Omtrent samtidig påbegyndte man også en omfattende plantning af nåletræer på de åbne områder i skoven.

Efter 1864 overtog den preussiske stat Lindet skov, og fortsatte udvidelsen af skoven efter 1880erne, så den fik den udstrækning den har i dag. I 1882 købte den preussiske stat også den 516 ha. store Hønning Plantage, som blev lagt sammen med Lindet skov. Plantagen bestod af både gammelt egetræskrat og anden løvskov, samt nyere nåletræsplantager.

Efter genforeningen i 1920 blev Lindet skov og Hønning Plantage omdannet til en dansk statsskov. Lindet Statsskovsdistrikt blev derpå oprettet og kom til at omfatte en række skove i området. Det gælder Arrild Plantage vest for Hønning Plantage, som blev købt af staten i 1907. Denne plantage var blevet plantet i 1907 af et tysk firma efter en damppløjning af det oprindelige hedeareal. Under Lindet Statsskovdistriktet hører også Renbæk Plantage, Lovrup Skov, Lovrup Skrøp, Råbjerg Plantage ved Ellum, Draved Skov og Soldaterskoven ved Tønder. Længere nordpå omfatter distriktet Stensbæk Plantage, Varming Plantage og Nørbæk Plantage. I alt udgjorde distriktets areal i 1960erne 3509 ha. jord.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
Skov- og Naturstyrelsen, Vandreture i Statsskovene nr. 92

Skov- og Naturstyrelsen - Vandreture i statsskovene - Lindet Skov