Lotzes have


Maleri. Kunstner: E. Rasmussen Eilersen. Motiv: Løveapotekets Have i Odense, 1889. Skænket af Etatsraad G. Lotze og Hustru.


Lotzes have ved vintertid, dækket med sne.


Lotzes have


Lotzes Have


Smedejernsport til Lotzes Have, ved Løveapoteket.

Intro

Lotzes Have er især kendt som tidligere apotekerhave, men er som have beskrevet helt tilbage til 1701 og angivet på kort endnu tidligere. Haven er i dag en meget benyttet grøn oase midt i centrum lige ved siden af H.C. Andersens hus.

Parken

Løveapotekets Have – perioden før 1853
Apoteket, som kom til at hedde Løveapoteket fra 1811, blev oprettet i 1549 af kong Christian III’s livlæge og var ikke alene Odenses, men et af Skandinaviens ældste apoteker. Det lå oprindeligt på Flakhaven, men flyttede i midten af 1700-tallet til Overgade nr. 8, hvor det havde til huse i mere end 150 år.
I 1919 flyttede apoteket til nyere bygninger på hjørnet af Overgade og Fisketorvet, hvor det lå indtil anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade i 1966.

Til de ældste apoteker i købstæderne hørte der ofte en stor have til ejendommen, hvilket også var tilfældet med Løveapoteket. Apotekets have lå midt i byen – mellem Overgade og Hans Jensens Stræde, og en tegning over haven fra 1819 vidner om, at haven allerede på det tidspunkt har fungeret som apotekerhave og sandsynligvis meget tidligere.

Med de mange klostre i Odense er der uden tvivl blevet dyrket lægeurter inden for byens mure, men efter Reformationen i 1536, hvor klostrene og munkene forsvandt, blev det apotekernes opgave at dyrke medicinske urter. Lotzes Have er netop et eksempel på sådan en gammel apotekerhave.

På det ældste bykort over Odense fra 1593 ser man tydeligt, et større grønt areal på det sted, hvor apotekerhaven lå.
I 1701 blev haven beskrevet som 6200 m2 stor med rosentræer og en karpedam, hvor der var en lille ø forbundet med haven via en bro. Der lå også et toetagers lysthus i bindingsværk.

Grundlaget for datidens apotekerhave var et mønster af regelmæssige, firkantede bede, hvor man dyrkede de urter, som var nødvendige for at kunne fremstille apotekets medikamenter. F.eks. julerose, fingerbøl, bulmeurt, salvie, morgenfrue, øjentrøst og mange flere. Efter høst blev disse planter tørret og lagret - som regel på apotekets loft.

Lotzes Have – fra urtehave til lystanlæg
Løveapotekets Have blev til Lotzes Have, da apoteker Gustav Lotze (1825-1893) købte Løveapoteket i Overgade i 1853 for 16.000 rigsdaler. Ud over apotek, brænderi og kolonialhandel hørte også apotekerhaven ved Bangs Boder og et mindre stråtækt hus med markarealer ved Nyborgvej med til ejendommen.

Lotze var indehaver af apoteket i mere end 40 år, og i den periode blev apoteket og ikke mindst apotekerhaven ændret og udvidet. Her samlede han urter og vækster fra hele verden, og der blev bygget væksthuse, hvor de sarte planter kunne trives. Apotekerhaven blev berømt over hele Europa for sin imponerende samling og blev brugt som forbillede.

Apotekerhaven blev i 1860’erne omlagt til et udpræget lystanlæg i den tids engelske landskabelige havestil af den anerkendte landskabsgartner H.A. Flindt (1822-1901), som har tegnet Botanisk Have og Ørstedsparken i København.
Haven blev anlagt med et net af slyngede stier mellem plæner, bede af urte- og prydplanter, klipper af tufsten, stenhøje og mange eksotiske træer og buske.
Et fiskebassin blev til en idyllisk dam med åkander, og en lille ø blev til en stenhøj, hvorpå der blev rejst et lille rundt, tempelagtigt lysthus. I havens nordlige ende blev der opført et 97 meter langt drivhusanlæg med pavilloner i enderne, hvor hovedattraktionen var en stor orkidésamling. Desuden fandtes bananpalmer, citron- og appelsintræer samt fritgående påfugle i anlægget.

Det var en privat have, der blev plejet og passet af fastansatte gartnere og lugekoner. Dengang var Lotzes Have omgivet af et gitterhegn, og to stenløver vogtede over indgangen.

Apotekergården – Lotzes landsted
Ved omlægningen af haven blev hovedproduktionen af medicinske urter flyttet til Løveapotekets markarealer ved Nyborgvej, hvor apoteker Lotze i 1881 opførte en ny ejendom, der blev omtalt som Apotekergården eller Lotzes Landsted. På gavlen kan man stadig se inskriptionen G L 1881.

Apoteker Lotze blev hurtigt en stor medicinalproducent, der forsynede andre apoteker, da han flyttede dyrkningen af over 30 medicinske plantearter til markerne nær Nyborgvej, hvor der var bedre plads til stordrift.
Om sommeren var der beskæftiget op til 100 kvinder og børn med indhøstning af de forskellige plantedele, som siden blev tørret på gårdens lofter og senere forarbejdet på Løveapotekets laboratorium i Overgade.

Apotekergården blev i 1951 overtaget af byggefirmaet Jens P. Koch, der blandt andet udstykkede arealerne til rækkehuse og villaer langs Eckersbergsvej og Frølichsvej. En del af Apotekergården eksisterer stadigvæk på Vermehrensvej.

Etatsråd Lotze og H.C. Andersen
Lotzes Have indgår i dag som en del af anlægget omkring H.C. Andersen Museet, hvilket er en historisk naturlighed. H.C. Andersens mor Anne Marie (ca. 1773-1833) samlede nemlig urter til apoteket, og apoteker Lotze, der sad i Byrådet i mere end 30 år for partiet Højre, var blandt de odenseanere, der i 1867 fik H.C. Andersen udnævnt til æresborger i Odense. Han var også blandt de borgere, der sørgede for, at der blev indmuret en mindeplade for digteren i fødehjemmet nogle år senere. Det blev den spæde begyndelse til H.C. Andersen-museet.

I sin dagbog skrev H.C. Andersen:
Besøg af Apotheker Lotze fra Odense. Han vilde vide om jeg paa min Fødselsdag kunde tage mod en Deputation fra Odense, som vilde komme herover, hele fire Mand. han fortalte dernæst at det i mit Barnehjem den Dag skulde skulde mures en Steen ind i Væggen til Erindring om mig og at der vilde blive givet i Theatret: "Mere end Perler og Guld", hvor alle Skolebørn fik fri adgang.

Det var desuden med Etatsråd Lotze i spidsen, at Byrådet i 1877 oprettede en komitè, der skulle tage initiativ til at hædre byens æresborger med en statue. Men først i 1888, 21 år efter æresborgerskabet, kunne statuen afsløres i Kongens Have.

Lotzes Have - fra lystanlæg til museumshave
Efter sin glansperiode under Lotze forfaldt haven langsomt indtil den i 1954 blev overtaget af Odense Kommune og åbnet for offentligheden. Lige siden har haven været under stadig forandring.

Haven er blevet kraftigt reduceret i forbindelse med etableringen af Thomas B. Thrigesgade, Børnekulturhuset Fyrtøjet og udvidelserne af H.C. Andersens Hus.
Ganske vist er Lotzes Have blevet mindre, men den står til gengæld i dag som en indbydende og smuk, grøn oase i midtbyen i pagt med historien og omgivelserne. En række eksotiske planter og ikke mindst Café Fyrtøjet med sit skrå glastag og høje kuppel leder tankerne tilbage til væksthusene i havens glansperiode under apoteker Lotze.

Teksten om Lotzes have er skrevet af Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik/LEHO
Læs mere om Lotzes Have på odense.dk/parker