Lunde kirke


Lunde Kirke. Foto: Varde Museum


Lunde Kirke. Foto: Varde Museum


Lunde Kirke. Figurer og krucifiks fra tidlig altertavle. Foto: Varde Museum


Lunde Kirke. Altertavle. Foto: Varde Museum


Lunde Kirke. Døbefont. Foto: Varde Museum


Lunde Kirke. Figurer fra en gammel altertavle. Foto: Varde Museum

Intro

Kirken rummer bl.a. to interessante portrætter; det ene et maleri af Veronikas Svededug, det andet et trærelief af prædikestolens giver.

Kirken og Veronikas Svededug

Bygningen
Kirkens kor og skib er romanske. Koret er opført før skibet, muligvis som en del af en tidligere trækirke. Vestforlængelsen er senromansk. Sakristiet, våbenhuset og tårnet i gotisk stil er fra senmiddelalderen.

Veronikas svededug og de fire jomfruer
Kirken rummer en mængde interessant inventar fra før reformationen. Særlig interessant er resterne af et maleri fra den sengotiske skabsaltertavle (ca. 1500) forestillende Veronikas Svededug – et katolsk relikvie, der ligesom Torino-ligklædet skulle bære et direkte aftryk af Jesus. Billedet indgår nu i en korbuekrucifiksgruppe med figurer af Kristus, Maria og Johannes (ca. 1500).

De øvrige dele af den gamle altertavle indgår i dag i en renæssancealtertavle (starten af 1600-tallet) med figurer forestillende en Nådestolsgruppe. I midten ses således Gudfader med den korsfæstede Jesus flankeret af Skt. Stefan og Maria med Barnet. Imellem disse er der små relieffer af de fire kronede hovedjomfruer Barbara, Dorothea, Katarina og Margareta. I fløjene ses de 12 apostle. I topstykket er et maleri af Nadveren og øverst Opstandelsen, begge fra starten af 1700-tallet af Hans Poulsen fra Ribe.

Ifølge en middelaldervise blev ridderne Tule Vognsen og Svend Graa slået ihjel foran Vor Frues alter i kirken og begravet ved Skt. Stefans alter i koret. I 1500 og 1600-tallet var der igen stridigheder i kirken, dog ikke mellem riddere, men mellem sognets fruer, der var uenige om hvem der skulle have de bedste siddepladser. Kirken rummer bl.a. to interessante portrætter; det ene et maleri af Veronikas Svededug, det andet et trærelief af prædikestolens giver.

Søren Moritzens prædikestol
Kirkens prædikestol, der ellers er en typisk ungrenæssancestol, bærer et noget atypisk, verdsligt reliefportræt, nemlig af stolens giver, Søren Moritzen. Under den skæggede herre med pibekrave ses på hebræisk teksten ”urim tummim” – ”lys, fuldkommenhed” – i Det Gamle Testamente navnene på to lodder eller sten, som ypperstepræsten kunne bruge til at afklare usikre spørgsmål ved guddommelig hjælp. Måske var prædikestolens giver i besiddelse af en særlig evne til at træffe oplyste beslutninger.

I alterbordet er der spor efter en helgengrav, der har indeholdt et relikvie.

Kilder:
Janderup, Billum, Lunde, Ovtrup. Danmarks Kirker, Ribe Amt. Nationalmuseet.