Mandø Kirke


Mandø Kirke

Intro

Mandø Kirke stammer for hovedparten fra 1639 efter at stormfloden havde taget kirken på Gammel Mandø. Kirkens byggestil er lidt forsinket renæssance og den hvidkalkede kirke er bygget i munkesten.

Kirken

Mandø Sogn nævnes første gang i 1321 og optræder i Ribe Oldemoder omkring 1350. En præst nævnes i midten af 1500erne. Øens gamle kirke stod til en stormflod omkring 1532 på Gammel Mandø og var fra midten af 1200erne. En kirke blev genopført samme sted og stod til stormfloden i 1634. Der blev så opført en ny kirke i 1639 på den nuværende placering i den sydlige udkant af øens nuværende bebyggelse. En tradition sætter kirkens opførelsesår til 1727 under stiftamtmand Christian Carl Gabel, da kirken blev hovedrestaureret af ham det år. Hovedparten af bygningen må dog stamme fra 1639.

Kirkens byggestil er lidt forsinket renæssance med stilmæssige slægtninge i Rømø Kirkes vestre nordkapel og det det i 1641 ombyggede rådhus i Tønder og tidligere på det i 1617-1618 opførte, men nu ombyggede tårn ved Ribe Sankt Cathrina Kirke.

Den nuværende kirke er et langhus i hvidkalkede munkesten, hvor til der blev føjet et våbenhus i syd i 1728. Kirken har tegltag. Øst for indgangen til kirken er et lille toilethus fra 1993. Kirken er sidst blevet restaureret i 1959 under arkitekt Knud Lehn Petersen

Kirkerum
Kirkerummet er et lavt, udelt rum med et fladt træloft med hvidkalkede vægge. Sydmuren har fire oprindelige vinduer samt et oprindeligt i nord. Der er siden kommet yderligere to vinduer til i nord ved restaureringen i 1727, da kirken blev beskrevet som ”blevet noget mørk”. Kirkens indgang er i vest gennem våbenhuset, der af hensyn til skiftende vind har to indgange, en i nord og en i syd.
Mandø Kirke har en middelalderlig døbefond fra 1200-årene og tre sengotiske helgenfigurer fra 1510-1520. Altertavle og prædikestol stammer fra Ribe hospitalskirkes kirkesal og kom til Mandø i 1828. Altertavlen er fra 1726 og prædikestolen fra omkring 1650. Altersølvet er fra 1687 og en oblatæske fra 1782. Dåbsfadet er fra omkring 1600, og alterstagerne er skænket til kirken i 1739. Der er et maleri fra 1792 og alterprydelsen er et maleri fra 1898. Der er en ligbåre fra 1800erne, en klokke fra 1823, en indskrifttavle fra omkring 1870 og stolestader fra 1865-1866 samt flere kirkeskibe. Mandø Kirke har tre lysekroner fra 1736, 1738 og 1927 med levende lys. Farvesætningen i kirken er hovedsageligt fra restaureringen i 1959.

Sagn
Et sagn lyder, at Mandø før en stormflod i 1416 var to mil lang og en mil bred og havde hele tre kirker. Den engelske kongedatter Thyra Danebod skulle have lidt skibbrud på vej til Ribe for at ægte Gorm den Gamle. Dronning Dagmar fra Bøhmen blev modtaget af kong Valdemar på Mandø Strand.
En præst, Svend, skal efter ødelæggelse af kirken ved stormfloden i 1532 have genopført kirken i 1570 og prædiket for syv overlevende familier, hvorfra de nuværende Mandøbeboere stammer. Det hed sig, da Svend af og til drog til fastlandet, om folk, der skulle vade: ”Han skal have hr. Svends støvler på”.

Alterprydelse
Alterprydelsen i Mandø Kirke er et maleri fra 1898, der forestiller ”Kristus fører røveren ind i Paradis”. Der er tale om en kopi, malet af Johan Rodhe efter en original af Joakim Skovgaard, der blev nedtaget fra kirken på grund af fugtproblemer. Originalen er nu i den Hirschpungske Samling i København.

Helgenfigurer
Der er bevaret tre helgenfigurer i Mandø Kirke fra en sengotisk altertavle fra 1510-1520. De er nu forvitrede og umalede. Den ene forestiller Maria Magdalene og er er 85 cm. høj. Den anden er Anna Selvtredje, ligeledes 85 cm. høj. Den tredje er Sankt Jørgen og dragen og er kun 68 cm. høj, da den mangler fodstykke og drage. Figurerne stammer muligvis fra den oprindelige, overskyllede kirke på Mandø fra middelalderen. De er opsat på vestvæggen, syd for døren.

Altertavle
Mandø Kirke har bevaret en altertavle fra 1726, der blev erhvervet 1828 fra Ribe Hospitals kirkesal uden storgesims og topstykke. Tavlen har samtidige malerier af Hans Poulsen i Ribe. På storfeltet ses Nadverscenen, på højre vinge ses Jesus på Korset og på venstre vinge ses Hyrdernes tilblivelse. Nadverscenen er af næsten samme forlæg som motivet i Varde, Sankt Jacobi, Outrup, Hostrup, Nordby og Lunde. Det samme gælder motivet på højre vinge. Ved nadvermaleriet læses 1. Korintherbrev kapitel 11 vers 23-25: ”Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!”. Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«”. Tavlen blev i 1890 afløst som altertavle af et maleri af Jakob Skovgaard, der nu hænger som en kopi af samme. Tavlen er ophængt midt på kirkens nordvæg.

Maleri
Mandø Kirke har et maleri fra 1792 hængende, der er signeret af Jacob Hansen fra Ribe. Det forestiller Nadveren. I 1808 var beskrivelsen af billedet: ”Nadveren og de 12 Apostler, der alle ligner en flok berusede Bønder yderlig fiskeragtig afbildet; …Maleren har fundet for godt at lægge et Elands Fruentimmer (ø-fruentimmer) op til Jesu bryst istædet for Johannes”. Maleriet hænger på nordvæggen over for prædikestolen.

Altersølv og alterstager
Altersølvet i Mandø Kirke er udført 1686 af Johan Andersen i Ribe. Kalken er 19 cm. høj med en lille Kristusfigur på foden. Disken er 14 cm. i diameter med graverede cirkelslag og et cirkelkors på fanen. Kalk og disk blev ”vedgjort” af Frederik Christian Hansen i Ribe i 1782, hvor han også lavede oblatæsken. Et cylindrisk arbejde med 5,5 cm. i diameter.

Mandø Kirke har to sæt alterstager. Det ene sæt, der er støbt i Holland, er skænket til kirken i 1739. De er 51 cm. høje med tresidet fod. Det andet sæt er skænket i 1921 og 1924. De er 20 cm. høje, obeliskformet med en firesidet fod.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Mandø Kirke er sikkert fra den første kirke på Mandø, fra 1200 årene. Det er en romansk døbefond af rødlig granit, der er 88 cm. høj og 69 cm. i diameter. Fonden er en syd- og sønderjysk arkadetype, der er dekoreret med 14 bueslag på siderne. Fonden har sidestykker i Gram og Hjerpsted samt Drelsdorf i Sydslesvig. Den er placeret ved skibets nordøsthjørne.

Dåbsfadet i Mandø Kirke er sydtysk fra omkring 1600 og er givet som gave omkring 1738. Fadet, der måler 52 cm. i diameter, har en fremstilling af Spejderne med drueklasen, Josua og Kaleb. Der er springende dyr på fanen, en hjort, en enhjørning og harer jaget af hunde. Giveren kan være Hans Hansen Simonsen. Der er beslægtede fade i Nordrup, Godsted og Laurbjerg.

Prædikestol
Prædikestolen i Mandø Kirke er i renæssancestil med enkelte barokke træk fra omkring 1650. Den blev erhvervet i 1828 fra Ribe Hospitals kirkesal, hvor den 1799-1800 var reduceret til tre fag ved en sammenbygning med alteret. Opgang og underdel er lavet af Hans Dau i 1927. Stolen, der har signaturen ”ANR”, har relieffer, skåret efter samme forlæg som i Farup. Fra opgangen ses: Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse og Korsfæstelsen. På stolen læses: Guds Engels røst er Kiær og Sød Os bliver Snart en Frelser Fød. Det Barn der tvinger Satans magt, Er her i Straa og Klude lagt. Korsfæste Ven ved Dine Saar Din Bruud sin Fred og Frelse faaer”. Bemalingen er fra 1993 og er en kombination af bemalingen fra 1700erne og 1736. Prædikestolen er placeret på sydvæggen.

Orgel
Mandø Kirkes orgel er bygget af Bruno Christensen & Sønner i 1976. Det er et ”kisteorgel” med fire stemmer. Det er placeret i skibets nordvestre hjørne.

Indskriftstavle
Syd for alteret i Mandø Kirke hænger en indskriftstavle, der er den ene af oprindeligt to tavler. Den bærer indskriften fra Første Petersbrev kapitel 1 vers 24: ”for alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne falder”.

Lysekroner
Der er tre lysekroner i Mandø Kirke, som alle bærer levende lys. Den første er skænket i 1736, den anden omkring 1738 af beboere som tak for frelse fra havsnød, den tredje er fra 1927, og er en kopi af en baroklysekrone skænket af Mandøkvinder.

Kirkeskibe
Mandø Kirke har fire kirkeskibe. De tre første blev omtalt i 1873 som kun få år gamle. Det første er en navnløs orlogskorvet, der er 40 cm. lang. Den er ophængt syd for midtergangen. Det andet skib er en model af briggen Broders Minde, der er 50 cm. lang. Det blev repareret i 1947 af fiskeskipper Niels Lindgren og hænger syd for midtergangen. Det tredje skib er en model af briggen Dorthea, der er 50 cm. lang. Det er bygget og skænket af A. M. Jørgensen og istandsat 1947 af Niels Lindberg. Det befinder sig nord for midtergangen. Det fjerde skib er en navnløs, firemastet fuldrigger, der er 84 cm. lang. Det er bygget og skænket af Niels Lindberg i 1947 og er ophængt nord for midtergangen.

Klokke og klokkestabel
Der er opstillet en tjæret klokkestabel vest for kirken med pyramidetag. Her hænger klokken, der er fra 1823, støbt af Jacob Friederich Beseler fra Rendsborg. Den måler 61. cm. i diameter og bærer indskriften: ”Gegossen im Jahre 1823 von Jacob Friederich Beseler bey Redensburg”, oversat: ”Støbt i året 1823 af Jacob Friederich Beseler ved Redensburg”.

Præstetavle
Hr. Svend 1537
Rasmus Hansen 1586
Niels Nielsen Varde 1626
Niels J. Harrebye 1671
Søren Hansen Vang 1693
Anders Sørensen Snede 1706-1717
Christen L. Tranberg 1718-1725
Hans Christian Junghans 1725-1750
Ove Andersen Thorning 1750-1761
Christian Caspersen Lemvig 1761-1766
Hans Bertram Fogtmann 1766-1774
Laurits Kastbjerg 1774-1778
Søren Johansen Krag 1778-1782
Hans J. Pedersen Bierring 1782-1789
Hans Eiler 1784-1790
Eskil Severin Haunstrup 1791-1792
Jens Rasmus Zeuthen 1792-1798
Peter L. Nielsen Mulvad 1798-1804
Henrik Bruun 1804-1810
J. Hieronimus Hansen 1810-1818
Andreas Hald 1819-1824
Las Nielsen 1825-1829
Hans Christian Cramer 1820-1834
Christian Frederik Bagger 1834-1837
Carl Wilhelm Hansen 1837-1840
Jens Warming 1841-1844
Mathias Christian Otivarius 1845-1853
Nicolai H. Jørgensen 1853-1858
Jens M. Julius Weliejus 1858-1866
Jens Carl Christian Bertelsen 1866-1873
Adam G. Boserup Wind 1873-1877
Carl Theodor Røgind 1878-1882
Harald P. Hansen Martiny 1883-1891
Rasmus Sørensen Lønder 1892-1898
Lars Bertel Rasmussen 1898-1929
Edvard H. Petersen Salling 1930-1963
Martin Christian Bjerg 1964-1985
Finn Sørensen 1986-1997
Uffe Vestergaard Pedersen 1997-

Præstebiografi
J. C. C. Bertelsen (1866-1873): J. C. C. Bertelsen beskrives som en frisk, ung, grundtvigsk præst, der fik indført den grundtvigske sangtradition i sognet. Han var selv kendt for at have en smuk sangstemme og være god til at messe.

Gravminder
Øst for Mandø Kirke ligger en gravsten fra omkring 1840, der er sat over Niels Michelsen. Her ligger også en gravflise, der er sat omkring 1850 over Claus Jefsen. Stenen er sat af hans børn.

Kirkegård
Mandø Kirkes kirkegård har bevaret sine gamle grænser mod nord, syd og øst. Den blev udvidet mod vest i 1875. Indgangen til kirkegården er i nord. På kirkegården er opstillet en sorttjæret klokkestabel nær kirkegårdsmuren. Bygningen er skænket af skibsreder J. Lauritzen i 1939 og er blevet istandsat i 1978. Der er bygget en toiletbygning i 1993, der er placeret uden for kirkegården øst for indgangen.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3497 ff. Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 111 f.