Maren Brincker, Frue på Grejsdalens Hammerværk


Maren Brincker - den første frue på Hammerværket i Grejsdalen


Maren havde god hjælp til at føre den store husholdning på Hammerværket. Her ses en vaskekone, der er i gang med balje og skurebræt.


Ansatte, heraf tre små arbejdsdrenge på Grejsdal Hammerværk. Stående til venstre ses Arthur Bincker (1871-1956), søn af ejeren Fritz Brincker. Foran ham står den lille Erik Brincker.


Personalet samlet på gårdspladsen ved Grejsdal Hammerværk. Fotograf: Jess Hansen


Grejsdal Hammerværk set mod syøst med hovedbygningen og i forgrunden hestestalden. I baggrunden ses Nedre fabrik og til venstre Øvre fabrik samt mølledammen. Forrest til højre er Grejsdalsvej, daværende Grejsdals Landevej

Intro

Maren Brincker, født Nielsdatter, 1848-1936, blev den første frue på Grejsdalens Hammerværk.

Maren Brincker

Maren Brincker, født Nielsdatter, kom til verden i Ødsted den 2. februar 1848.

Hun blev viet til Frederik Brincker fra Haraldskær i 1866, og i 1867 flyttede de to til Grejsdalen og begyndte på opbygningen af Grejsdal Hammerværk.

Både Maren og hendes mand havde mange og lange arbejdsdage. Maren og Frederik oprettede den første skole i Grejsdalen - en privatskole for deres egne og kontorpersonalets børn. Skolen blev oprettet i Brinckerns private hjem.

Den første tid på Hammerværket havde Maren Brincker foruden sin førstefødte også 7 mand på kost. I 1890’erne var der dagligt over 30 mennesker i husholdningen, da alle ugifte svende endnu boede på fabrikken - så der var nok at se til, både i køkken og vaskehus.

Maren Brincker var højt respekteret og afholdt langt ud over Grejsdalen for sin enestående dygtighed, sin næstekærlighed og som organisator af sin store husholdning, der også talte de 14 børn, som Maren fødte. Heraf døde de to mindste som små. Fra 1881 tog Maren Brincker sig også af sin svigermor, kaldet Grossmutter, der døde i 1904, 91 år gammel.

Maren Brincker blev enke i den 21. september 1909, og den 1. juli 1910 udtrådte hun af firmaet.

Maren Brincker døde i 1936 - 88 år gammel.