Marielundsvej/Marielundsskoven


Marielundsvej. Garageanlæg i forbindelse med Skovmøllen. Kolding Stadsarkiv


Marielundsvej. Indgangsportalen til Marielund. Kolding Stadsarkiv


Marielundsvej. Marielund. Kolding Stadsarkiv


Marielundsvej. Pavillonen i Marielund. Kolding Stadsarkiv

Intro

Marielundsvej som indtil 1937 gik til Fynsvej. Den sydl. del af vejen indgik i Ndr. Ringvej. Vejnavnet kom til at gælde hele strækningen ud til Pavillionen.

Marielundsskoven

Marielundsskoven strækker sig fra Ndr. Ringvej i syd, rundt om Marielundssøen, der var mølledam for Skovmøllen, til Kolding Skov og Bramdrup Skov i nord. Marielundsskoven afgrænses ved Troldhedebanestien mod øst til Bornholmerkvarteret, hvor bækken krydser under banestien.Skoven på vestsiden af Troldhedestien er Kolding Skov, mens den mod øst kaldes Bramdrup Skov. Der har dog altid været en del diskussion om navnene. Marielundsskoven ejes af Kolding Kommune. Skoven blev skænket kommunen som gave i 1875 af den daværende ejer O.F. Kralund med ”Selskabet til Kolding og Omegns Forskønnelse” som bruger og administrator. Kralund havde dog overdraget gaven allerede i 1873, men gavebrevet er dateret 1875. I gavebrevets §4 hedder det: ”Efter min hustru Marie Kralund født Find skal den bortskjænkede Eindom stedse føre navnet ”Marielund” og den store Steen, som er opreist i Skoven, og indhugget dette Navn, skal bestandig fredes og beholde sin nuværende Plads”. Allerede rektor Tauber fra Kolding Latinskole havde i 1822 berømmet området for dets romantiske skønhed. Kolding Borgerlige Skydeselskab fik i 1851 brugsret til området overladt af købmand H.W. Meyer og Møller Petersen, der ejede Skovmøllen. Efter Meyers hustru fik området en kort tid navnet ”Charlottenlund”. Skydeselskabet anlagde gange, stier, skydehus, skydebane, pavillon og danseplads. Skydeselskabet flyttede 1868 til Munkensdam og solgte dets pavillon mv., hvorefter besøget i skoven svandt og veje og gangstier blev forsømt indtil forskønnelsesselskabet blev interesseret. Forskønnelsesselskabet opførte en ny pavillon, anlagde gange og beplantede den åbne mark imellem skovene på søens nordøstlige bred. Skovens herlighed blev ca. 1895 lovprist af digteren Holger Drachmann. Ved søens nordende går en sti op af en bakke. På toppen af bakken står en bænk, der kaldes Drachmanns bænk. I 1997 fik anlægget en indgangsport bygget som efterligning af fordums indgangsparti. Stedet er kendt for sin svamperigdom.