Mindestenen for slaget ved Brøns i 1849


Mindestenen for slaget i Brøns i 1849. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Mindestenen for slaget ved Brøns i 1849. Da slog de lokale mænd på egnen slesvig-holstenske oprørere og skatteopkrævere på flugt fra egnen.

Mindestenen for slaget ved Brøns

Mindesten for slaget i 1849 er rejst ved den nuværende hovedvej A11. Den er rejst til minde om slaget mellem lokale bønder på egnen og nogle slesvig-holstenere, der ulovligt kom forbi, for at opkræve skatter ind til deres oprør imod den danske kongemagt.

Treårskrigen var et oprør fra tysksindede slesvig-holstenere imod den danske konges magt som hertug over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. De dannede en oprørsregering den 18/3 1848 under ledelse af Augustenborg-prinserne Christian August af Augustenborg og Frederik Emil August af Nør. Samtidig gik der rygter om at de havde lukket straffefangerne eller "slaverne" ud af tugthuset i Rendsborg, og at disse ville drage hærgende og plyndrende op gennem Jylland. Bønerne på Skærbækegnen rustede sig derfor til modstand imod dem.

Oprørsregeringen krævede skatter udbetalt og sendte opkrævere ud for at hente pengene. Ellers sendte regeringen soldater ud til landsbyerne og så måtte bønderne betale for deres ophold og indkvartering. Sådan gik det i Forballum og Skærbæk i januar 1849. Men soldaterne blev fordrevet af den lokale landstorm, bestående af bønder.

Den 21/1 kom 62 dragoner og 150 jægere til Gasse. Landstormen samledes da i Brøns for at fordrive dem, men man var ikke stærke nok. Det kom til et regulært slag, hvor to soldater og fem landstormsmænd faldt. Tre bønder faldt i slaget og to døde senere. Det var Peter Chr.Engelstoft fra Rejsby, Søren Andersen, Ør. Åbølling, Didrich Jørgensen Sdr.Farup, Anders Thomsen Stavener, Haved og Anders Hansen Søndergaard.

Nogle år efter slaget fik man ideen til at rejse en mindesten for slaget. Ideen blev præsenteret for offentligheden den 25/7-1856 på årsdagen for sejren over slesvig-holstenerne på Isted Hede. Mindestenen blev indviet den 22/1-1859. Det var en meget stor festdag i Brøns. Hele byen var smykket med flag og ruilander. Et par tusind mennesker deltog i festlighederne.

Mindestenens tekst blev forfattet af højskoleforstander og frimenighedspræst Cornelius Appel fra Rødding Højskole. Der stod: "For Troskab mod Konge og Fædreland. Ej Minde om en Glimredag, kun om et trofast Hjerteslag. Mindestenen blev finansieret af lokale samt en række prominente personer.

Sidst i 1800-tallet rejste det tyske mindretal og den tysksindede pastor Jacobsen i Skærbæk et modstykke til stenen på Brøns kirkegård, nemlig en mindesten for de faldne slesvig-holstenere. Den danske mindesten blev overtjæret af tyske soldater i 1918 til stor harme for befolkningen i Brøns. Stenen blev dog restaureret igen efter Genforeningen.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
H. Hofmand Nielsen: Mindestenene for træfningen ved Brøns. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 5, 1991, s.14-21.


abc

abc

abc2

abc