Misthusum


Misthusum med de forladte værfter. Foto: Svend Tougaard

Intro

Sporene efter den forladte landsby Misthusum fortæller om livet ved Vadehavet - på godt og ondt.

Misthusum

Den forladte landsby Misthusum fortæller i fortættet form historien om livet i Vadehavsområdet. På Ballummarskens enge syd for Rømødæmningen ses nogle forhøjninger i landskabet. Det er den nordligste samling af værfter i hele Vadehavsregionen, anlagt i middelalderen, så gårdene kunne ligge uden for fare ved højvande og stormfloder. Et lavt sommerdige skulle beskytte mod sommerens mindre stormfloder. Alligevel blev Misthusum hårdt ramt af stormfloder i flere omgange, og i 1700-
tallet begyndte folk at flytte ind på geesten.

I 1814 forlod den sidste familie Misthusum, og tilbage er kun resterne af sommerdiget og de otte værfter, hvor man på de fleste endnu kan se spor af det livsvigtige reservoir til ferskvand, den såkaldte fedding. På et af værfterne byggede man det lille Markmandens hus som tilholdssted for hyrden. Syd herfor opførtes i 1836 to møller, der forsynet med hver sin arkimedessnegl kunne trække vand op fra åen for at skaffe drikkevand til kreaturerne. Vandet blev via grøfter ledt ud til kreaturerne over det meste af Ballum enge. Systemet fungerede indtil 1960’erne, og møllerne er siden blevet restaureret. Et lille hus i egnens stil er bygget på det nærliggende værft og indrettet med en udstilling.

Litteratur:
V. Nordmann: Arkæologisk-geologiske undersøgelser ved Misthusum i Skærbæk sogn : et bidrag til marskens historie / af V. Nordmann. - 1935. - 32 sider : ill. ; 25 cm. (Særtryk af Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, 1935).

Kulturarvsstyrelsen - 1001 fortællinger - Misthusum