Nørre Allé og Liebestemplet


Nørre Allé i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Nørre Allé i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Liebestemplet på Nørre Allé i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Mindesten for borgmester Carsten Richtsen på Nørre Allé i Tønder. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Nørre Allé blev anlagt o. 1800 som en gave fra borgmester Carsten Richtsens til Tønder by. Der blev plantet en smuk allé og opført en smuk pavillon, liebestemplet.

Nørre Allé og Liebestemplet

Nørre Allé blev anlagt o. 1800 som en gave fra borgmester Carsten Richtsens til Tønder by. Der blev plantet en smuk allé og opført en smuk pavillon, liebestemplet. På hver side af Richtsensgade blev der opstille to egetræsfigurer, Ceres og Flora. I 1967 blev de nedtaget og flyttet til Tønder Museum.

På Nørre Allé tæt tæt ved gymnasiet står et mindesmærke for borgmester Carsten Richtsen, der var borgmester i Tønder mellem 1790-1812. Mindesmærket blev rejst i 1881 og har inskriptionen: “Dem Justizrath Carsten Richtsen von 1790 bis 1812 Bürgermeister der Stadt Tondern, welcher diese Anlagen der Stadt geschenkt und ein Legat zu wohltätigen Zwecken gestiftet hat zum Andenken gewidmet von dankbaren Einwohnern.“ Busten blev udført af den i Tønder fødte billedhugger Johannes Mølgaard (1854-1927).

Litteratur:
V. Møballe & I. Haase: Billeder fra det gamle Tønder
Sigurd Schoubye: Tønderske Monumenter 1517-1954, Nordslesvigske Museer 1976

Kulturarvsstyrelsen - Kulturarvsatlas - Tønder - den middelalderlige bykerne