Nørregadekvarteret


Nørregade 41, 43, 45, ved Sct. Hans Kirke. Hestevogn, gadelygter. Billedet er uskarpt.


Nørregade, ved Frelsens Krog.


Nørregade 60 (De Danske Spritfabrikker), 62 (Eiler Rønnows Gård, 64.


Nørregade 68 og Østre Stationsvej 5, ca. 1914.


Nørregade 27, 29. Ved Gravene og Hans Jensens Stræde, ca. 1908. Hestevogn, fodgængere, små piger i forklædekjoler.

Intro

Nørregade har eksisteret siden middelalderen. Her stod en af Odenses ældste og vigtigste byporte, Nørreport. Efter renæssancen opstod kvarteret Nørrebro omkring denne gade. Hele området blev saneret i 1960’erne.

Kvarteret

Nørregade var i middelalderen og renæssancen en vigtig del af Odenses byliv. Da Odense fik havn og kanal først i 1800-tallet, blev hele kvarteret Nørrebro en livline mellem byen og havnen. Nørregade findes stadig, men Nørrebro er revet ned.

En af byens gamle gaderNørregade og Nørreport kendes helt tilbage fra middelalderen og renæssancen. Vejen var Odenses udfaldsvej mod nord og begyndelsen til hoved- og handelsvejen til Bogense. Den udgik fra et af middelalderens vigtigste torve, Fisketorvet, og blev sammen med Overgade snart et af byens fornemste strøg.Nørregade har selvfølgelig ændret sig siden, men der findes stadigvæk arkitektoniske levn fra tiden. Det ældste er Skt. Hans Kirke. Den blev ud- og ombygget i 1400-tallet af johanniterne. Johanniterne kom til Odense sidst i 1200-tallet og grundlagde da Skt. Hans Kloster.Et andet levn er Oluf Bagers Mødrene Gård, der ligger på Nørregade nr. 29. Nørregade rummer desuden en række andre fredede bygninger: Helvig Hardenbergs gård i nr. 15, Sankt Hans Præstegård i nr. 42 og selvfølgelig Odense Slot med adresse på nr. 36-38.Desuden opførte rigsråd Ejler Rønnow i 1547 et byhus på Nørregade 62. Det blev i 1939 flyttet til Overgade 48 og blev en del af Odenses Bymuseum Møntergården.I 1900-tallet skiftede Nørregade social profil, den blev nærmeste handelsgade for arbejderkvartererne ved Skibhusvej og Odense Havn. Her opstod arbejdsformidling, folkekøkken og butikker med billigt tøj billige sko mm. Nørregade har stadig bevaret træk af denne profil.

Nørrebro - Odenses NyhavnUden for Nørreport og i forlængelse af Nørregade opstod en slags forstadsbebyggelse. Det skete efter renæssancen og især i løbet af 1700-tallet. Bebyggelsen blev senere kaldt Nørrebro. Byggeriet tog fart i 1800-tallet på grund af den nye kanal og havn. Nørrebro var den direkte vej til havnen og fik derfor stor betydning.Mange forretninger og virksomheder skød op på Nørrebro: Jernstøberi, hvidgarveri, skråtobaksfabrik, protokolfabrik og diverse provianteringer f.eks. skibshandelen ”P. Simonsen & Co.” i nr. 77 for bare at nævne nogle.Fordi Nørrebro lå mellem havn og bymidte, blev kvarteret naturligvis meget besøgt af søfolk. Hurtigt blev det til en odenseansk udgave af Nyhavn i København: Et karakteristisk havnemiljø med sømænd, prostituerede, slagsmål, små hoteller, forretninger og så masser af værtshuse. For eksempel Jyden, Broen, Assam, Fatter Jahn, Sprogø, Gittes Bodega og Montmartre, som under Korea-krigen fik øgenavnet ”Korea”, fordi der var usædvanligt mange slagsmål dér.Clausens Hotel og Jernbanehotellet var eksempler på hoteller i kvarteret. Jernbanehotellet lå på hjørnet af Nørrebro og Kræmmergyden, som ikke findes mere. Hotellet blev revet ned i 1932, da man byggede etageejendommen Nørreport i funkisstil. Denne bygning blev også revet ned, da gaden skulle saneres.

”Tunnelen” og trafikkaos - Nørrebro saneresHavnen og kanalen førte godt nok liv og glade dage til Nørrebro. Men det skabte også meget trafik frem og tilbage mellem havnen og byen, og både Nørrebro og Nørregade gav byen store problemer. Den type brolægning, man havde dengang, var ikke egnet til så tung trafik. Derfor blev den hele tiden kørt op. Alligevel var det først i starten af 1900-tallet, at man for alvor bekymrede sig om det. Men så skete der også forandringer. I 1916 fik gaderne en brolægning der kunne klare mosten, og i 1911 var der blevet bygget en jernbaneviadukt ved Nørregade/Nørrebro. Den blev kaldt Tunnelen (med tryk på anden stavelse) i folkemunde, og den aflastede meget af den tunge trafik.Den lille tunnel blev hurtigt et trafikalt knudepunkt i Odense. Snart blev trafikpropper en daglig oplevelse, for der kom mere og mere industri, nye transportmidler og mere og større trafik. Byen besluttede derfor at lave en firesporet gade midt gennem bymidten, Thomas B. Thriges Gade. Op gennem 1970’erne blev Nørrebro revet ned – hus for hus. Tunnelen blev lukket for trafik og dækket af med brædder. Den ligger nu gemt bag en græsvold ved Adamsgade. På tomterne af det gamle Nørrebro kom en ny rutebilstation, et nyt toldkammer, en ny postterminal og en ny arbejdsformidling. Fire huse overlevede – heraf de to værtshuse Sprogø og Assam (nu italiensk restaurant). De har i dag adresse på Thomas B. Thriges Gade.Det er sjældent at et helt kvarter rives ned. Men sådan gik det med Odenses Nørrebro.