Niels Andersen Hansens gård

Intro

Niels Andersen Hansens gård var hjemsted for en grundtvigsk vækkelse og huslæreren Kresten Kold.

Niels Andersen Hansens gård

Niels Andersen Hansens gård ligger på Kristen Kolds Vej 2

Niels Andersens Gård blev hjemsted for en grundtvigsk vækkelse i 1800-tallet.

I 1838-41 boede den kendte folkeoplyser Kresten Kold på gården og var huslærer for Niels Andersen Hansens børn og Knud Lausten Knudsens børn.

I 1849 blev Niels Andersen Hansens gård besat af slesvig-holstenske dragoner, men de blev jaget på flugt af landstormen den 19/1-1849. Landstormens våben var blevet fremstillet af smeden i Mjolden og en del af dem findes nu på Tønder Museum og Skærbæk Museum.

I 1953-55 blev Niels Andersen Hansen valgt til folketingsmand for de kongerigske enklaver og blev ridder af Dannebrog. Han byggede en mølle ved gården i Forballum, men flyttede senere til Randerup og flyttede møllen med.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Bodil Bjerre: Skærbæk Frimenighed. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 11, 1997
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler i Skærbæk Kommune. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 12, 1998