Nordby Kirke


Nordby Kirke

Intro

Nordby Kirke, der oprindelig hed Fanø Kirke, blev indviet i 1786. Den består af røde mørkbrændte mursten med blåglaseret tag.

Kirken

Oprindelig var der én kirke på Fanø, der lå ved Rindby. Den nævnes for første gang i 1300. Fanø Sogn deltes i to i reformationstiden eller allerede i 1400´erne, hvor Sønderho udskiltes som selvstændigt sogn. Rindby Kirke blev revet ned i 1786 og erstattet af Nordby Kirke.

Sagn
Sagnet fortæller om en Sankt Annæ Kirke, der skulle have ligget i Sankt Annæ Dal midt på Fanø i nærheden af Albuen. Der har sandsynligvis været tale om et kapel.

Nordby Kirke
Kirken var en afløser for den nedrevne Rindby Kirke. Den er opført af bygmester Peder Frisvad som en stor rektangulær klassicistisk bygning, der er orienteret mod øst-vest, men usædvanligt med alter ved sydvæggen på langsiden. Den er uden opdeling i skib og kor. Projektet var det andet af to projekter, idet et første var blevet kasseret. I 1844 blev tilføjet et pulpitur af pladshensyn, og i 1906 blev der ved østgavlen opført en mindre bygning, der nu tjener til dåbsværelse. Den er tegnet af Vilhelm Holck, der også har tegnet den kobbertækkede tagrytter, der er opsat som klokkespir og afløste et mindre spir.

Kirkerum
Det enkle, reformert inspirerede kirkerum har 17 vinduer, seks i hver langside, to ved indgangen og tre i den anden ende, der efter en gennemgribende restaurering i 1971-1972 fremstår som de oprindelige. Indgangen består af to døre i våbenhusets mure. Loftet har bjælkeloft, men har haft gipsloft fra 1867 til 1971-1972. Fra 1896 til 1971-1972 var vinduerne gjort rundbuede. Gulvet var oprindeligt et rødt murstensgulv, men er nu dækket af gule, ottekantede fliser sammen med små, grå firkantede. Facaden har tidligere været ”afstreget” med hvide, kalkede striber i Fanøstil.

Fra den oprindelige kirke blev overført prædikestol fra 1620, altertavle fra 1622 og døbefond fra 1450-1500 samt en række paneler og låger. Altersølvet er fra 1707-1717 og stagerne fra 1850. Belysningen er fra 1971-1972 og består af 12 messingringe med elpærer og fem lampetter i tilsvarende design. Der er adskillige kirkeskibe i Nordby Kirke. Orgelet er et Marcussen & Reuter fra 1845.

Sagn
Et sagn fortæller, at Nordby Kirke er opført af pommersk fyr fra et strandet skib. Et andet fortæller om den malmstøbte døbefond, at den er skænket af en engelsk prinsesse, der strandede ved Mandø. En anden version taler om Dronning Dagmar.

Det fortælles, at Fanøs Kirke var forladt, og man skulle bygge en ny. Man var bekymret for udgiften. En søndag under gudstjenesten hørtes mærkelige lyde fra stranden. Det var en stor hval, der var strandet. Man dræbte hvalen, solgte den, og for pengene byggede man en ny kirke.

Altertavle
Ved bygningen af Nordby Kirke blev prædikestolen og alteret fra den gamle kirke oprindelig sammensat til et såkaldt prædikestolalter, idet prædikestol og alter blev bygget sammen. De blev adskilt i 1889.

Altertavlen er i sin kerne fra 1622 af den samme mester som prædikestolen. Den er stærkt præget af en restaurering i 1894, og kun top- og storstykket synes oprindeligt.

Altertavlen er opsat på sydvæggen på grund af kirkerummets orientering nord-syd. Dens malerier tilskrives Ribemaleren Hans Poulsen (1691-1742) og stammer formodentlig fra 1723. Storfeltets billede er Nadveren med samme forlæg som en tavle i Ribe Hospitals kirkesal og Sankt Jacobi i Varde, Lunde, Ovtrup og Hostrup. Storstykket til venstre indeholder Jesu dåb, storstykket til højre indeholder korsfæstelsen med samme forlæg som Ovtrup og Hostrup. Topfeltet indeholder et maleri af opstandelsen efter samme forlæg som i Lunde.

En nu forsvunden indskrift på altertavlens fodstykke lød: ”Noblilis Inspector templi dum Kragius hujus/ Ripensis Pæsul dumq Hemeteus erat;/ Cladudius et Petri partes Pastoris agebat;/ Hæc tabula erecta est usibus apta piis/ Hæc depicta oculos pascit, quem cernis imago/ Cor magis oblectet Christus imago Patris/ C.P.R”, oversat: ”Dengang den ædle hr. Krag var beskikket som værge for denne kirke, og som borgmester Hemeteus var sat over købstaden Ribe, medens Claus Pedersen virkede her i sit hellige embede, opsattes tavlen, du ser, til at tjene de frommeste formål: Med sine billeder nære den skal din sjæl og dit øje, Kristus, som Faderens billede, især dog dit hjerte skal glæde. C(laus) P(edersen) R(iber).”

På listen over fodstykket stod: ”Pct. Renov. Anno 1723. Past. M. I. Brasen”, oversat: ”Billedet renoveret år 1723, magister Jens Brasen. Fra 1723 var også to bibelcitater 1. Kor. 11,26: ”For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer” og Joh 11,25: ”Jesus sagde til hende: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør”.

Tavlen blev renoveret i 1971-1972 og fik sin nuværende staffering i blå nuancer. Fra 1864 til 1971 var et maleri af J. J. Reinau, forestillende Jesus og den samaritanske kvinde, i brug som alterbillede.

Altersølv og alterstager
Nordby Kirkes altersølv er udført af sølvsmeden Hendrich Bötticher fra Ribe mellem 1707-1717.

Kalken har en sekstunget fod med et lille krucifiks påloddet den ene fod. Langs de øvrige fødders kant findes påskriften: ”Vasa hæc sacra a sacrilego male habita reparata sunt ao. 1718 Past. Mag. J.B. Brasen”, oversat: ”Dette hellige kar er efter at være skændet ved dårlig brud blevet repareret i året 1718. Pastor, magister J. B. Brasen”. Indskriften hentyder til, at altersølvet blev stjålet i 1718. Tyven viste sig at være en mand på 90 år.

Disken er 15 cm. i diameter og har to modstillede cirkler graveret på kanten, den ene med et Jesusmonogram, den anden med et græsk kors.

Nordby Kirkes alterstager er fra omkring 1850 og af messing. De er 60,5 cm. høje. Et ældre sæt alterstager, som nu er på Nationalmuseet, var to gotiske fra 1500´ernes første halvdel, af en sønderjysk type, 44,4 og 45,4 cm. høje, inklusive jernpig.

Døbefond
Døbefonden i Nordby Kirke stammer fra 1450-1500 og er støbt i malm. Den er 34 cm. høj og har en diameter på 61,5 cm. Øverst er en inskription, der er anbragt på hovedet og spejlvendt: ”hoc est baptistu(m) penitenc(ie)”, der betyder: ”dette er omvendelsens (bodens) dåb.” Ordene er adskilt af fire støbte krucifikser. Døbefonden står på en fod af sort marmor tegnet af kirkeværge Thomas Schmidt 1889, men har været beregnet til at blive båret af fire menneskeformede søjler i lighed med andre malmfonte i Sankt Jacobi, Varde og Ølgod.

Et sagn lyder, at fonden er skænket af en engelsk prinsesse, som strandede ved Mandø før sit bryllup med kong Gorm. Denne, Tyra Danebod, er i en anden beretning blevet til dronning Dagmar.

I 1889 fik fonden en plads foran alteret, men den fik ved restaureringen af kirken i 1971-1972 sin nuværende plads nordøst for alteret.

Prædikestol
Ved bygningen af Nordby Kirke blev prædikestolen og alteret fra den gamle kirke oprindelig sammensat til et såkaldt prædikestolalter, idet prædikestol og alter blev bygget sammen. De blev adskilt i 1889.

Prædikestolen i Nordby Kirke er sandsynligvis samtidig med lydhimlen, der er dateret 1620 og er udført af samme mester, som har lavet altertavlen. Den har fire oprindelige fag med et i 1889 tilføjet glat stykke. I gesimsfelterne står der: ”Esto fidelis vs que a/ morten et/ dabo tibi coro/ nam vitæ Apoc 2”, oversat: ”Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans, Åb 2, (10).”

Malerierne på prædikestolen er udført af Jørgen Hansen, ”Den Lille Maler” fra Esbjerg i impressionistisk stil. De forestiller Jesu fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten.

Prædikestolens fod blev fjernet under restaureringen 1971-1972, og prædikestolens kurv blev fastgjort til væggen.

Himlen er ottesidet og stærkt præget af en restaurering i 1894. Den rummer teksten: ”Non vos estis/ qui loqvimini/ sed spiritus/ patris vestri/ Math. 10 Ao 1620,” oversat: ”Thi det er ikke jer, som taler, men Jeres Faders ånd, som taler gennem jer. Matt 10,(20), Året 1620”.

Stolestader
Stolestaderne i Nordby Kirke er som kirken fra 1786, men med nye sæder og rygge. Bemalingen i gråt og gulbrunt stammer fra restaureringen i 1971-1972. Der er bevaret to aflukkede ammestole i nordre hjørne kaldet mælkeskabe.

Pengeblok
Den gamle, 97 cm. høje pengeblok i Nordby Kirke står i våbenhuset. Den stammer sandsynligvis fra 1792.

Orgel
Orglet i Nordby Kirke er en gave fra Chr. VIII efter hans besøg i kirken i 1842. Det er bygget af Marcussen & Reuter, Aabenraa og stammer fra 1845. Det har ti stemmer. Det blev restaureret i 1972 af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby. I 1983 blev der tilbygget anhangspedal af Marcussen & Søn.

Maleri
På østværelsets sydvæg i Nordby Kirke er ophængt et maleri signeret af Niels Holbak 1934. Det forestiller en gudstjeneste i Nordby Kirke.

Kirkeskibe
Der er ni kirkeskibe i Nordby Kirke. Det første er en model af Fanøbarken Prinsesse Marie, bygget i 1958 af L. V. Hansen, Svendborg. Det andet skib er fanøbarken Doris, der er bygget i 1966 af Andreas Nissen, Varde.

Det tredje er en orlogsbrig fra omkring 1800. Det fjerede er en orlogsfregat, bygget omkring 1750. Det femte er kirkens ældste skib. Det er en model af orlogsfregatten Norske Løve, der er bygget omkring 1700. Det sjette skib er en orlogsfregat fra omkring 1750. Det syvende skib er orlogsbriggen Lougen, der er bygget omkring år 1800. Det ottende skib er en skruedampfregat, bygget af kaptajn P. A. Pedersen omkring 1920. Det niende skib er en model af admiral Nielsons orlogsfregat Victory, der er bygget af kaptajn P. A. Pedersen i 1934. Originalen ligger i Portsmouth Historic Dockyard i England.

Louw 12.03.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær. III bind. Herning 1991, 2135 ff.

Klokke
Vilhelm Holck har tegnet den kobbertækkede tagrytter, der er opsat som klokkespir og som afløste et mindre spir. Her hænger den skriftløse klokke, der sandsynligvis stammer fra den nedrevne Rindby Kirke. Den er 69 cm. i diameter.

Præstetavle
1570-1611 Søren Trugelsen
1611-1652 Claus Pedersen
1652-1658 Niels Sørensen
1658-1699 Ditlev Hansen
1699-1698 Lauge Pedersen
1698-1735 Jens Olufsen Brasen
1735-1738 Jørgen Bjørn Taulou
1738-1779 Niels Hansen Friis
1779-1805 Hans Ditlev Friis
1805-1829 Hans Christian Clausen
1829-1844 Las Nielsen
1829-1858 Carl Peter Biering
1858-1867 Carl Herman Gustav Alexis Kuhlmann
1867-1874 Ole Carl Ipsen
1867-1879 Harald Georg Saabye
1879-1890 Poul Ludvig Trojel
1890-1904 Søren Hagerup Holck
1905-1909 Hans Winding Koch
1909-1936 Anton Benjamin Nielsen
1936-1964 Knud Voldum
1964-1968 Jørgen Østergaard
1968-1970 Erik Steenberg
1970-1980 Søren Lodberg Hvas
1981-1986 Poul Martin Hansen
1986- Jørn Westergaard Martinsen

Præstebiografier
Hans Koch (1905-1909): Hans Koch var en af de førende i den kristne studenterbevægelse og udpræget akademiker. Han var kendt som en dygtig prædikant, og det vakte opsigt, da han søgte til Nordby. Det fortælles, at hans plads var i København, men at han ville blive husket på Fanø.

Søren Lodberg Hvas (1970-1980): Søren Lodberg Hvas blev domprovst i Haderslev Stift i 1980 og derefter biskop i Ålborg Stift i 1991. Han har været medlem af flere kommissioner og har været undervisningsassistent på Århus Universitet. Han har haft flere bestyrelsesposter.

Gravminder
Der er bevaringsværdige gravminder i Nordby Kirke og på kirkegården. Et er en mindetavle over Peder Vilhelm Ussing fra 1914, der blev såret ved træfningen ved Oversø i 1864. Død 1864.

Mindetavler i Nordby Kirke:
1. Over Peter Vilhelm Ussing fra 1914. Henlagt på loftet.
2. Over Jørgen Peder Hagesen Tingberg, død 1876, fra 1917. Henlagt på loftet.
3. Monument over søfarende, der mistede livet under Første Verdenskrig 1914- 1918. På sydvæggen i kirken, øst for alteret.

Monumenter i Nordby Kirke:
1. Over Kaptajn Vilhelm Mart. Vinckler. Sydøst for kirken.
2. Over Premierløjtnant og toldkontrollør Johannes Borchsenius Rautter. Østligst i kirkens sydmur.
3. Over Jens Lauridsen Pedersen. På kirkens loft.
4. Over besætningen fra briggen Claus af Fanø, der forliste på Fanø Strand i 1897. På sydvæggen i kirken, øst for alteret.

Kirkebog
Fra 1611 stammer en kirkebog fra Nordby Sogn, der var påbegyndt af sognepræst Claus Pedersen (1611-1652). Først fra 1646 blev det påbudt præsterne ved lov, at de i en særlig bog skulle registrere døbte, trolovede/viede og døde.

Det økumeniske kirkemøde 1934
I august 1934 fandt der et vigtigt kirkemøde sted på Fanø, hvor Økumenisk Råd for Praktisk Kristendom (Life and Work) og Kirkeligt Verdensforbund (World Alliance for promoting International Friendship through the Churches) mødtes for at diskutere forholdet mellem stat og kirke på grund af Hitlers overgreb mod og nazistiske ensretning af den tyske kirke. Repræsentanter for den kirkelige opposition i Tyskland, bekendelseskirken var inviteret, men alle var blevet forhindret af det Tredje Rige med undtagelse af tyskeren Dietrich Bonhoeffer, der var tysk præst i England.

Den tyske kirke havde givet sin støtte til Hitler og accepteret en statsstyring med de enkelte landskirker samlet i en rigskirke. Jødespørgsmålet og et forsøg på at indføre en arierparagraf i rigskirken fik nogle tyske præster til at danne Præsternes Nødforbund.

Den kirkelige opposition var samlet til et møde i Barmen i maj 1934, og fik lavet en erklæring, den såkaldte Barmenerklæring, der fordømmer Hitlers overgreb mo den tyske kirke og dens medlemmer. Oppositionen skulle efter mødet, i oktober 1934, blive til den såkaldte Bekendelseskirke.

Bekendeleskirken samlede sig om indrekirkelige anliggender, da der selv her var en udbredt støtte til Hitlerregimet som sådan.

Fanømødet er vigtigt fordi bekendelsesfløjen for første gang fik international støtte og fordi rigskirken for første gang for alvor blev kritiseret på internationalt niveau.

Der var tre hovedpersoner i støtten til bekendelseskirken på mødet: den omtalte tysker Dietrich Bonhoeffer, den engelske biskop Bell og den danske biskop Ammundsen. Den engelske biskop George Bell førte bekendelesekirkens sag, og man fik lavet en resolution om den kirkelige situation i Tyskland. Dietrich Bonhoeffer blev udnævnt til kommitteret i Det Økumeniske Råd sammen med en Karl Koch, der var forhindret af det tyske styre i at møde frem.

Fra officiel tysk side havd men ikke helt tillid til de officielle tyske deligerede, og en udsending, Walter Birnbaum, landede noget dramatisk med vandflyver i Nordby Havn og kom til mødet og fik bevilget 15 minutters taletid.

Der blev i 1994 rejst en sten ved Fanø Bad til minde om begivenheden, skænket af det internationale Bonhoeffer Selskab.

Kirkeliv
Nordby Sogn har tradition for et aktivt kirkeliv. Det rummer Indre Mission og KFUM. Der er sogneaftener, højskoleformiddage og kirkehøjskole. Der er børnearbejde i form af minikonfirmander og musikliv med koncerter og kor.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. III bind. Ikast 2003, side 2107 ff. Nordby Kirkes hjemmeside: www.nordbykirke.dk. Artikel i Fra Ribe Amt, udgivet af Historisk samfund for Ribe Amt, Bind XXVII-2, Esbjerg 1997 s. 246-254 artikkel af Jørn Martinsen.