Odense Fattiggård


Gård i Overgade 19, bindingsværksbygning langs Paaskestræde.


Segl fra Odenses fattigvæsen, fra første halvdel af 1800-tallet. Seglet forestiller en sparekasse med Odense-liljen på. Det findes nu på Møntergården i Odense.


Segl fra Odenses fattigvæsen, fra første halvdel af 1800-tallet. Seglet forestiller en sparekasse med Odense-liljen på. Det findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

På hjørnet af Overgade og Påskestræde lå fattiggården, og en del af den kan ses endnu.

H.C. Andersen

På første sal havde H.C. Andersen sin sporadiske og gratis skolegang, de sidste år han boede i Odense. På sin vej til skole passerede H.C. Andersen sin fars grav og latinskolen ved domkirken, hvor han drømte om at blive elev. Fremtiden tegnede sig nemlig lyst for eleverne dér: De havde gode skolebøger og modtog grundig undervisning.


Fattige i Odense

Igennem hele historien har en stor del af befolkningen ikke kunnet klare sig selv. Antallet har i sagens natur svinget med de samtidige konjunkturer, men det anslås at mellem en tredjedel og en fjerdedel af befolkningen har været afhængige af andres hjælp, for at kunne overleve. Det har primært været de nære pårørende, der har påtaget sig disse forpligtigelser, dvs. familie, naboer, håndværkslav o.lign.

I en folketælling fra Odense i 1672 angives 650 personer som fattige. Det vil sige, at de var for syge eller gamle til at arbejde. Men tallet dækker ikke over antallet af reelt fattige i byen. Mange havde ifølge folketællingen små jobs som spindere, vaskekoner, daglejre o.lign. - jobs der ofte dækkede over en reel arbejdsløshed, og kun muliggjorde et liv på et absolut eksistensminimum. Folketællingen fra 1672 indikerer således, at op mod 40 % af Odenses befolkning levede i dyb fattigdom.

Rig og fattig
Byens rige levede et liv i luksus i de store huse langs hovedgaderne. De havde råd til tjenestefolk og uddannelse.
For byens fattige var sulten derimod en daglig trussel. Boligen var et lille hummer i en ussel gyde, og kun en lille ydelse fra fattigvæsnet og privat velgørenhed fik tilværelsen til at hænge sammen. Langt de fleste af byens indbyggere levede dog i det jævne lag mellem de to ekstremer.

Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.