Outrup kirke


På apsidens kongestolpe sidder et mandshoved med hjelm. Foto: Vagn Wonsbek. Museet for Varde By og Omegn.


Outrup kirke. Foto: Vagn Wonsbek. Museet for Varde By og Omegn.


Vue mod alteret. Foto: Vagn Wonsbek. Museet for Varde By og Omegn.


Prædikestolen fra 1582 prydes af akantusranker. Foto: Vagn Wonsbek. Museet for Varde By og Omegn.

Intro

Kirkens apsis er ifølge et sagn opført som bod for en brøde. I det senmiddelalderlige alterbord er en helgengrav med et lille relikvieskrin indeholdende en benstump.

Kirken

Bygningen

Kirkens kor og skib er romanske, apsiden og tårnet fra senmiddelalderen (ombygget i 1795). Våbenhuset er fra 1870.
Apsidens ’kongestolpe’ smykkes af et meget karakteristisk hjelmklædt hoved, der ligesom taget er udført i bly.

I en kampesten i skibets sydmur er der udhugget et bomærke.

Annekskirkens udsmykning

Outrup kirke har siden reformationstiden fungeret som anneks til Lunde kirke, og inventaret minder i høj grad om Lunde kirkes. Således er altertavlen fra starten af 1600-tallet sandsynligvis udført på samme værksted som Lunde kirkes. Tavlen bærer malerier forestillende Nadveren (storfeltet), Kristus på korset (nordfeltet), Opstandelsen med Kristus svævende over sin grav (sydfeltet) samt Kongernes tilbedelse og Guds altseende øje (toppen) sammen med en træfigur af Kristus. Malerierne er sandsynligvis ligesom Lundetavlens af Hans Poulsen fra Ribe.

Kilder
Janderup, Billum, Lunde, Ovtrup. Danmarks Kirker, Ribe Amt. Nationalmuseet.