Rømø kirke

Intro

Rømø kirke ligger i Rømø Kirkeby midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby. Det er en meget særpræget kirke med mange tilbygninger fra 1600-tallet og 1700-tallet. De vidner om Rømøs med mange skibskommandører og omfattende hvalfangst.

Rømø kirke

Rømø kirke ligger i Rømø Kirkeby midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby. Det er en meget særpræget kirke. Dele af skibet og tårnet er fra gotisk tid, o.1400, mens de mange tilbygninger til kirken er fra 1600-tallet og 1700-tallet. De vidner om Rømøs stigende velstand på det tidspunkt, som følge af øens mange skibskommandører og deres hvalfangst ved Grønland.

Kirkens bygninger

De ældste dele af kirkens skib er opført i gotisk tid, o.1400. Murværket består udelukkende af teglsten. Skibet er senere suppleret med en række tilbygninger. Det ældste sideskib fra 1626 ligger nordvest for kirkeskibet. Det næste sideskib fra 1700-01 ligger syd for skibet. Det tredje sideskib fra 1750 ligger nordøst for skibet, lige ved siden af sideskibet fra 1626. Endelig blev kirkens skib forlænget mod øst i 1751-52. Den ældste tilbygning fra 1626 fik nordgavlen ommuret og forhøjet i 1736, og i gavlen ser man jernankre med årstallet 1737. Alle øvrige gavle mod syd og nord er fra efter 1753.

Kirkens tårn er opført lidt senere end kirkeskibet, dvs. i sengotisk tid sidst i 1400-tallet. Tårnet er af Tørninglen-typen med højt pyramideformet spir og lave spidsgavle på alle tårnets sider. Tårnet er flere gange blevet repareret og ommuret som følge af de ofte hårde vejrforhold på Rømø. Tårnrummet har fladt bræddeloft og en rund arkade ind mod skibet. I tårnet hænger der to klokker. Den ene støbt af Johan Asmussen i Husum i 1717, og den anden er støbt af I.F. Beseler i Rendsborg i 1837. Denne klokke skulle have været omstøbt til krigsformål under Første Verdenskrig, men heldigvis fundet i Tønder efter krigen.

Kirken har også et ur, ikke på tårnet, men på det sydlige sideskib. Uret har tidligere været opsat på Lakolk Badehotel, men blev istandsat og flyttet til kirken i 1953.

Våbenhuset på nordsiden af kirkens nordøstlige sideskib fra 1752 er opført i 1800-tallet. Et solur fra 1773 har indskrifterne: ”Jesper Mathiesen udi Østerhede, sognepræst Christian Gerhard Neve og Nils Pedersen Mahler af Ballum”.

Hele kirken er hvidkalket og har blytage på skibet og tårnet. Der er skifer på det sydlige sideskib og teglsten på de nordlige sideskibe.

Litteratur:
Danmarks Kirker XXI, Tønder amt, 1957, side 1419-42
Thade Petersen: Om Rømø kirke, Sønderjyske Årbøger, 1923, side 314-315.
J.P. Trap Danmark, 5. udgave 1966, Tønder amt, bind X,2, side 662.


Kirkens indre

Indvendigt udgør kirkeskibet sammen med sideskibene et stort samlet rum. Der ret lavt til loftet, og det skaber en intim og hyggelig stemning i kirken.

Kor og skib er i et og samme rum. På højre væg ved siden af altertavlen hænger der et korbuekrucifiks fra gotisk tid, o.1325. Jesus-figuren er delvist fornyet med nyere arme og hænder.

Alterbordet er dækket af fyrretræspaneler. Her findes et motiv af en labyrintisk figur, og traditionen fortæller, at hvis en mistænkt forbryder kan frikendes, hvis han kunne tyde figuren. Altertavlen menes at være fremstillet af Peter Petersen i Tønder i 1686. Den er i typisk barokstil med snosøjler, akantusslyn og store vinger og figurer på siderne. Figurerne stammer fra en ældre altertavle i kirken fra 1400-tallet. Maleriet midt på altertavlen forestiller Nadveren. Alterkalken er fra 1834. Oblatæsken fra 1733. De hollandske alterstager er fra 1730 og 1735.

Døbefonten er fra romansk tid og er udsmykket med hoveder og arkader. Dåbsfadet fra o.1650 er hollandsk, og har en blomstervase som motiv. Dåbsfadet blev givet til Rømø kirke i 1682 af grevinde Sophia Dorothea Marschalk. Dåbskanden er fra 1812. Over døbefonten hænger en fontehimmel fra 1640, der meget ligner prædikestolens himmel.

Prædikestolen fra 1584 er et renæssancearbejde i Ribe-stil. Den er dog ændret noget i 1727. Over prædikestolen hænger en lydhimmel tæt op mod det lave loft i kirken.

Kirken har et ret ensartet stoleværk, der har elementer fra renæssancetiden og baroktiden i årene 1550-1750. Mange af stolestaderne har navneindskrifter og navneinitialer, for de forskellige Rømø-familier, de tilhørte i gamle dage. Ned fra loftet hænger der hatteknager af jern, hvoraf flere har ejerens navneinitialer. På hver side af alteret ses en lukket stol og en præstestol fra begyndelsen af 1700-tallet.

På den nordlige væg i de to sammenbyggede nordlige sideskibe er der et langt smalt pulpitur. Der er meget snævert deroppe og kun plads til kirkegængere på en enkelt bænk på langs. Der har været flere andre pulpiturer i kirken, men de blev alle nedtaget i 1800-tallet.

Kirkens ret nye orgel står på gulvet i skibets vestlige ende. Det er fra 1854 og fremstillet af Ramus, og dets ydre er fremstillet af Marcussen & Søn i 1901.

En pengebøsse i kirken er fra 1600-tallet. På loftet er der flere ligbårer.

En lysekrone er fra slutningen af 1500-tallet. Den er skænket til kirken i 1704 og har indskrifter med en række forskellige givernavne. En anden lysekrone er fra samme tid og bærer indskriften: ”skipper Hans Erichsen”. En tredje lysekrone er fra o.1750

I kirken findes der en del forskellig udsmykning.

I loftet hænger der fire skibsmodeller. Et forestiller en fregat. Et andet forestiller skonnerten Skt. Klemens fra 1865. Et tredje forestiller barkentinen Aurora Borealis. Et fjerde forestiller en orlogsbrig fra o.1850.

Et epitafium er opsat i 1733 over handelsmand Hans Jørgensen og hans to hustruer.

To portrætmalerier fra 1608 viser en sognepræst og hans hustru.

Der er mindetavler for kongebesøg i kirken fra 1832, 1921 og 1949. Desuden er der en mindetavle for sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

I korgavlen mod øst er der opsat glasmalerier, skænket til kirken i 1942. Desuden findes fire andre glasmalerier i den nordøstlige kvist fra 1954.


Kirkegården

Hele kirkegården er fint omkranset af en mur i teglsten.

På kirkegården findes en meget stor samling på i alt 42 meget karakteristiske og flotte kommandør-gravsten. De står oprejst mod kirkegårdens mure, og er alle fra 1600-tallet og 1700-tallet.

Her får man et stort indblik i de forskellige familier og søfarere på Rømø, og på rigtig mange af gravstene, er der længere indskrifter over deres bedrifter. Gravstenene har også en mængde motiver af skibe og de personer, de er rejst for.