Rejsby


Mindesten ved Rejsby. Foto: Mette Guldberg

Intro

Rejsby er en middelalderlig landsby, hvor gårdene ligger i en lang række på kanten mellem det højtliggende geestland og engen langs Rejsby Å. På den måde fik alle gårde adgang til den frugtbare eng.

Stormfloden i 1923

Den 30. august 1923 blev Rejsbymarsken ramt af en voldsom stormflod, og hele marsken blev oversvømmet. Stormfloden kom, da man var midt under arbejdet med at opføre det nye Christian X's Dige. 19 digearbejdere blev fanget i de indtrængende vandmasser og druknede. Da diget blev indviet den 28. juli 1928, blev der derfor afsløret en mindesten til ære for de 19 druknede digearbejdere.


Rejsby

Den vestlige del af Rejsby har i høj grad bevaret sit oprindelige vejnet og mange gamle huse og gårde. Byen er opdelt i Vesterbyen og Østerbyen, og mellem disse bydele ligger kirken. I Vesterbyen finder man også en gammel eng eller forte, der går ind imellem vejene Nørrerad og Sønderrad. Man ser tydeligt, hvorledes alle de gamle huse og gårde ligger højt i sikkerhed mod oversvømmelser.

Oprindeligt gik al trafik på drivvejen tværs gennem det gamle Rejsby, og her fandtes tidligere to kroer. I 1863 blev den nye chaussé mellem Ribe og Husum, den nuværende hovedvej A11, åbnet øst for Rejsby. Da voksede byen hen mod chausséen, og der blev åbnet en ny chaussékro. I 1887 blev der anlagt en ny jernbane øst for både Rejsby og chausséen. Endnu engang voksede Rejsby mod øst, og der blev åbnet en stationskro. Takket være Rejsbys forskydning mod øst er den gamle bykerne i dag godt bevaret.


Rejsbymarsken, Rejsbydiget og Rejsby Sluse

Rejsby-marsken har altid været et meget frugtbart område med fede og fugtige jorder. Høslet og græsning af får og kreaturer har gennem århundreder været udbredt i marsken, og græsset havde særligt høj kvalitet, da det jævnligt blev oversvømmet med saltvand og tilført gavnlige mineraler. Men de jævnlige stormfloder var til stor skade for hele marsken, og for befolkningen i byerne Rejsby, Kærbølling og Havervad. Således var vinterstormfloden i 1839 en katastrofe, da store isflager drev med vandet helt ind til byerne og ødelagde mange huse.

Derfor begyndte de lokale bønder at sikre sig imod vandet, i første omgang med sommerdiger i 1878 ved Rejsby, Kærbølling og Havervad. Endvidere lagde de græstørv ud i forlandet ved Vadehavet, hvilket fremmede tilslikningen og hævede havbunden. I 1923-25 blev det nuværende havdige opført mellem Astrup Banke i syd og Hviding i nord. Diget blev officielt indviet den 28. juli 1928, og fik navnet Christian X's Dige efter et kongebesøg.