Rejsby gamle Kro


Rejsby gamle Kro på Nørrerad. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Rejsby gamle Kro lå lige ved den gamle indfaldsvej fra Høgsbro. Tilbage i 1700-tallet hørte kroen under Ribe hospital, tidligere Sortebrødreklostret.

Rejsby gamle Kro

Rejsby gamle Kro lå lige ved den gamle indfaldsvej fra Høgsbro. Tilbage i 1700-tallet hørte kroen under Ribe hospital, tidligere Sortebrødreklostret. Den er nu meget ombygget, men man ser tydeligt gamle elementer fra den oprindelige kro.

Kort før den nye chaussé blev åbnet i 1863, byggede kroejer Jens Lassen Olufsen en helt ny chaussékro ved chausséen i 1861. Den gamle Kro beholdt han og drev købmandshandel herfra indtil 1913.

Litteratur:
Niels L. Petersen: Dagligliv i Rejsby og Brøns sogne. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 14, 2000