Revninge Hospital


Revninge Hospital, som nu er menighedsrådets mødested og derudover indrettet med graverfaciliteter.

Intro

'Hospital' betyder gæstfrihed, og som institution var hospitalet oprindeligt et hjemsted for syge, hjemløse og fattige mennesker.

"Rettealmisselemmernes" hus

I katolsk tid opfattede man plejen af syge og fattige som en kirkelig opgave, og klostrene fik en vigtig funktion som hospitaler. Efter reformationen var det i stigende grad den verdslige overklasse, der påtog sig disse sociale forpligtelser. Det var også tilfældet i Revninge, hvor det var sognets største ejendomsbesidder, ejeren af herregården Lundsgaard, der stod bag opførelsen af et hospital i 1735.

Fundatsen af 1736
Margaretha von Levetzau, enke efter general von Dewitze, oprettede året efter en fundats, der indeholdt de nærmere bestemmelser for hospitalets brug. Hospitalet var beregnet for otte "fattige lemmer", som boede to og to – "hvorved tages i agt, at mandfolk bliver for dem selv og kvindfolk for dem selv" – i de fire små værelser og havde ét fælles køkken.

Til livets opretholdelse fik hospitalslemmerne hver 1 mark og 8 skilling om ugen. De blev udbetalt af ridefogeden på Lundsgaard hver søndag efter gudstjenesten – så var man sikker på, at de heller ikke glemte den åndelige føde.

Hospitalet optog kun "rettealmisselemmer, som ikke ved drukkenskab eller anden liderlighed, men formedelst alderdom og svaghed er kommet i den stand, at de ikke selv kan erhverve deres brød og i nød og fattigdom, fører et kristeligt, gudeligt og skikkeligt levned".

Beboerne skulle ikke arbejde, men til gengæld for opholdet i hospitalet skulle de møde op til alle gudstjenester, i modsat fald blev der trukket i understøttelsen. De skulle blot holde hus og kålhave i orden – og når de nu boede så nær kirken, skulle de sørge for, at porte og låger var lukket, så kreaturerne ikke løb ind på kirkegården.

Boligstandarden
Efter tidens forhold var hospitalslemmernes boligstandard helt i top. De fik til huse i en solid, grundmuret og teglhængt bygning – på et tidspunkt da alle beboelsesejendomme både i landsbyen og i den nærmeste købstad blev opført i bindingsværk.


Risten, Aunslev og den sene historie

Som et supplement til lemmernes opsyn med indgangen til kirkegården findes der i Revninge en såkaldt kirkerist. Risten, der er anbragt ved indgangen gennem den store vestportal, havde til formål at lade mennesker passere, men hindre løsgående husdyr i at trænge ind og forstyrre gravfreden. Kirkeristen i Revninge er den ene af de blot tre bevarede på Fyn.

I Aunslev lige så
I Aunslev ligger tillige et hospital, oprettet ved midten af 1700-tallet af ejeren af Raschenberg (nu Juelsberg). Fundatserne til Aunslev Hospital var meget lig dem fra Revninge. Den lille bygning kan ses ved siden af Aunslev Kirke.

Menighedsrådets
I 1900-årene blev hospitalet erhvervet af menighedsrådet, og efter en restaurering i 1989 blev det indrettet med gravefaciliteter og to små møderum.