Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Sankt Knuds Kloster


Skt. Knuds Kloster efter branden i 1913.


Skt. Knuds Kirke og Skt. Knuds Kloster (Hempels gård) set fra havesiden før branden i 1913.


Akvarel af kalkmaleri i Skt. Knuds Kloster. Nationalmuseet fandt i 1894 svage spor af kalkmalerier i munkenes spisesal. Akvarellen er malet af Aage Langeland Matthiesen.


Akvarel af Skt. Knuds kloster (tegning af Aage Langeland Matthiesen). Nationalmuseet lavede i 1894 en opmåling af Skt. Knuds Kloster. Her er det "udløberfløjen", østgavlen på sydfløjen og østfacaden på vestfløjen, der er opmålt.


Akvarel af Skt. Knuds kloster (tegning af Aage Langeland Matthiesen). Nationalmuseet lavede i 1894 en opmåling af Skt. Knuds Kloster. Her er det "udløberfløjen", vestgavlen på sydfløjen (tværsnit), der er opmålt.


Akvarel af Skt. Knuds kloster (tegning af Aage Langeland Matthiesen). Nationalmuseet lavede i 1894 en opmåling af Skt. Knuds Kloster. Her er det den sydligefløj med tilhørende småhuse, der er set fra syd.


Udgravning af Skt. Knuds Kloster i 1916. Nationalmuseet lavede i forbindelse med Skt. Knuds Klosters restaurering efter branden i 1913 en række udgravninger.


Skt. Knuds Kloster i sne ca. 1928.


Odense Centralbiblioteks filial på Klosterbakken 2, udlånssalen.


Klosterbakken 2. Odense Centralbiblioteks bogbusser ses holdende i gården mellem Skt. Knuds Kirke og Skt. Knuds Kloster.

Intro

Skt. Knuds Kloster er en af Odenses mest markante bygninger og huser idag Odense Stadsarkiv og Odense Lokalhistiske Bibliotek under den fælles benævnelse Historiens Hus.

Skt. Knuds Kloster

Knud den Hellige og klostrets anlæggelse.
Historien om Skt. Knuds Kloster begynder i slutningen af 1000-tallet, hvor Knud den Hellige blev dræbt i Skt. Albani Kirke. Kongen blev få år senere ophøjet til helgen, og 12 benediktinermunke blev hentet fra England til Odense for at være med til at værne og udbygge mindet om den døde kong Knud.
Munkene oprettede omkring år 1100 Skt. Knuds Kloster, og klostret er det ældste bevarede benediktinerkloster i Danmark.
Klostret nød stor opmærksomhed fra kongemagten og blev meget velhavende. Det var uden tvivl en af de mest velstillede institutioner i det middelalderlige Odense. Det ejede blandt andet store mængder jord og fik løbende indtægter gennem skatter, afladsbreve og gaver. Klostret ejede også et antal sognekirker.

Klostret - det middelalderlige kulturcentrum.
Knuds-munkene var lærde folk, og en del af deres arbejdsopgaver bestod af at skrive bøger eller rettere skrive dem af. Munkene drev også skole for drenge, hvor eleverne blandt andet lærte at læse og skrive latin.

De middelalderlige klosterbygninger.
Klostret blev opført lidt efter lidt. Den første fløj, der blev bygget, var østfløjen (konsistoriebygningen), som blev opført i 1100-tallet. Så fulgte formentlig sydfløjen (det nuværende Historiens Hus) og til sidst vestfløjen (kapellet), der først blev opført i 1400-tallet. Sandsynligvis stod der dog lettere bygninger af træ, før de grundmurede huse blev rejst.
Munkene byggede antageligt deres kloster efter den plan, som de fleste middelalderlige kloster fulgte. Skt. Knuds Kirke var klosterkirke og udgjorde nordfløjen, mens selve klostret lå på kirkens sydside ned mod Odense Å. Den firkantede klostergård var til tre sider omgivet af en korsgang, der førte rundt i gården og ind i kirken.

Klostrets nedlæggelse.
Reformationen var hård ved mange katolske institutioner, men Skt. Knuds Kloster formåede at beholde sin katolske styrelse. Under ledelse af prior Christiern Poulsen holdt klostret fast i traditionerne, og munkene holdt stadig daglige messer til de foreskrevne tider. Men de nye tider vandt dog indpas, og den katolske prior Christiern Poulsen fungerede som kongelig embedsmand.
Som årene gik blev munkene ældre og døde, og da den aldrende prior Christiern Poulsen i 1571 resignerede og lod sig pensionere, blev klostret nedlagt.


Tiden efter munkene

Efter at Skt. Knuds Kloster i 1571 blev nedlagt som kloster, har bygningerne tjent mange forskellige formål.

Odense Gymnasium.
Det gamle klosters østfløj blev i 1623 indrettet til Odense Gymnasium (et slags miniuniversitet), og over døren ses stadig resterne af kong Christian IV's monogram. De øvrige gamle klosterbygninger blev brugt af kanslernes skrivere og fogeder.

Svenskerplyndringer og bygningsforfald.
Da de svenske tropper i 1658 gik over Fyn, blev Odense besat og plyndret. Hårdest medtaget blev de kongelige ejendomme, herunder også Skt. Knuds Kloster, hvis bygninger led stor skade. Tag, vinduer og tagrender blev afbrændt og størstedelen af inventaret forsvandt.
I tiden mellem 1660 og 1682, blev der solgt ud af kronens ejendeomme rundt om i landet, herunder også Skt. Knuds Kloster. Det stod stadig sløjt til med bygningerne. Halvdelen af sydfløjen forsvandt, og til sidst var kun de sørgelige rester af hovedanlægget samt "havefløjen" mod syd tilbage. I løbet af 1700-tallet blev Skt. Knuds Kloster brugt som privatejendom. I slutningen af 1700-tallet købte den velhavende Odensekøbmand Peter Eilschou klostrets ladebygninger. På grunden opførte han seks boliger for trængende enker og jomfruer - de såkaldte Eilschouske Boliger, der frem til nedrivningen i 1930'erne lå i Munkemøllestræde.

Klædefabrik og anden virksomhed i klostret.
I 1800-tallet blev klostret genstand for adskellige om- og tilbygninger, som for en stor dels vedkommende kvalte eller skjulte de oprindelige klosterbygninger.
I 1839 blev Skt. Knuds Kloster solgt til rådmand og fabrikant Preben Lihme Brandt (1808-1849), der flyttede sin klædefabrik fra Klaregade til klostret.
En lang række Odense virksomheder havde frem til klostrets brand i 1913, til huse i de gamle bygninger.


Branden og genopførelsen

Branden i klostret.
Skt. Hans aften i 1913 gik det galt. En voldsom brand hærgede natten over det gamle kloster, det eneste brandfolkene kunne gøre, var at begrænse brandens omfang.
Branden medførte omfattende ødelæggelser på bygningerne og klostrets ejer på daværende tidspunkt, kaptajn Eigil Jørgensen, kunne ikke gøre andet end at rive de brandskadede bygninger ned. Han blev dog stoppet af byrådet, og i 1915 overtog Odense Kommune det gamle kloster.

Genopbygningen.
Nationalmuseet anbefalede, at man bevarede resterne af det middelalderlige kloster, og at klostret blev genopført. Genopførelsen af det gamle kloster blev betalt af byrådet og staten.
Restaureringen af Skt. Knuds Kloster berørte alle bygningerne undtaget konsistoriet (østfløjen).
De gamle bygninger blev til en vis grad ført tilbage til deres middelalderlige udseende, og alle spor efter tiden med fabrik og handel blev udslettet. I det indre tog man meget få hensyn til de bevarede spor fra middelalderen, mens de spor, som senere tider havde afsat, blev slettet. I facaderne blev ældre vinduer genskabt. Indvendigt skabte arkitekt Valdemar Schmidt rum i forskellige størrelser, da ingen vidste, hvad den renoverede bygning skulle bruges til.
Det genopførte kloster blev indviet den 15. november 1919.


Bibliotek og arkiv

Biblioteket flytter ind.
I 1920 flyttede Odense bys offentlige læsesal ind i Skt. Knuds Kloster, som dermed blev et knudepunkt i byens kulturliv. I 1924 blev læsesalen overtaget af et nyoprettet centralbibliotek, der gjorde det muligt for borgerne at hjemlåne bøger. Biblioteket blev en succes og i 1938 blev hele det gamle kloster bibliotek.
I 1976 flyttede centralbiblioteket fra klostret og ud til et nyopført hovedbibliotek på Ørbækvej. Man opretholdte dog en city-filial i det gamle kloster, og i 1978 blev der oprettet et lokalhistorisk bibliotek på stedet.
City-filial lukkede i 1995 i forbindelse med, at centralbiblioteket flyttede til det nye Odense Banegårdscenter. Lokalhistorisk Bibliotek blev dog på stedet.
I oktober 1998 flyttede Odense Stadsarkiv fra rådhuset til Skt. Knuds Kloster. I november 2006 fik Lokalhistorisk Bibliotek og Odense Stadsarkiv en fælles læsesal i den store klostersal.
Siden august 2007 har man officielt benyttet navnet Historiens Hus som betegnelse for samarbejdet mellem bibliotek og arkiv.