Skallingen - halvøen under stadig forandring


Den gamle redningsstation på Skallingen. Foto: Mette Guldberg


Varde Ås udløb i Ho Bugt. Foto: Svend Tougaard

Intro

Ved Varde Ås udløb i Ho Bugt finder man den nordlige begyndelse til Vadehavet. Bugten afgrænses i vest af halvøen Skallingen, som er dannet i løbet af de sidste 4-500 år. Om sommeren græsser her kreaturer. Man kan endnu se den gamle redningsstation.

Skallingen

Skallingens klitlandskab

Et nyt landskab opstod for omkring 4-500 år siden, da havet og vinden aflejrede sand og derved skærmede Ho Bugt i Vadehavet. Inden for de seneste 100 år er der vokset planter frem på Skallingen, som mest består af sand. Mod vest ligger et bælte af klitter, og mod øst findes i dag vidtstrakte, naturlige strandenge (inder-marsk) ovenpå sandaflejringerne. Store dele af Skallingen ligger så lavt, at meget af halvøen bliver oversvømmet, når stormfloderne raser og vandstanden i Vadehavet bliver høj.

Fra Ho Klitplantage går en mindre vej langt ud på halvøen til det lille vogterhus. Her boede hyrden tidligere i sommermånederne, når han vogtede de flere hundrede får og kreaturer, som stadig græsser på Skallingen. I vogterhuset, som også er det tidligere redningsbådshus, findes i dag en naturudstilling.

Under 2. Verdenskrig udlagde tyskerne miner i området for at hindre engelsk landgang. Disse miner findes stadig på dele af Skallingen, som er afspærret indtil videre