Skast kirke


Skast kirke. Fotograf: Henrik J. Møller

Intro

Skast kirke ligger ensomt nord for landsbyen Skast, der i øvrigt har bevaret meget af sit gamle præg med uændret vejnet og en del gamle huse og gårde. Landsbyens kirke ligger relativt høj og tørt, men er alligevel nogle gange ramt af oversvømmelser.

Skast kirke

Skast kirke ligger ensomt nord for landsbyen Skast, der i øvrigt har bevaret meget af sit gamle præg med uændret vejnet og en del gamle huse og gårde. Landsbyens kirke ligger relativt høj og tørt, men er alligevel nogle gange ramt af oversvømmelser.

Skast kirke angives i kilder fra 1514, som viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.

Skast sogn og kirke hørte oprindelig under Ribebispen, men efter reformationen kom kirken under Hertug Hans i Haderslev. Efter hans død i 1580 kom sognet under Gottorp-hertugerne. I 1720 kom sognet under kongen. I 1912 mistede sognet sin selvstændighed og fik fælles præst med Ballum sogn.

Kirkens bygninger

Kirkens kor og apsis er fra senromansk tid, o.1250. Murværket består af rhinske tufsten og teglsten, der hviler på en granitsokkel. Apsis har tre blændingsfelter og trappefriser øverst. Koret og skibets østlige ende har endelisener. Skibet er lidt yngre end kor og apsis, og er hovedsagligt opført i teglsten og står på en profileret granitsokkel. Apsis har et lavt rundbuevindue, koret har et vindue mod nord og skibet har tre vinduer mod nord. Døren i kirkens nordside er blevet tilmuret allerede i gotisk tid, mens den sydlige dør er blevet tilmuret i 1859. Begge døre har været flankeret af brede profilerede lisener og rundbuer øverst.

Tårnet er opført i sengotisk tid, 1500, og har stiltræk fra Tørninglen-kirketårnene. Dog har tårnet kun et almindeligt tag med gavle mod øst og vest. Hele tårnets vestside er blevet fornyet i 1859. Tårnrummet har hvælvet loft og en rundbue ind mod kirkeskibet. Tårnrummet blev indrettet til våbenhus i 1859. Tårnets klokke uden indskrift er fra sengotisk tid, o. 1500.

Våbenhuset på sydsiden af kirken er fra o.1550. Det har meget svære mure og en dør med flad rundbue. Siden 1859 har våbenhuset været brugt som opbevaringsrum. I våbenhusets gavl sidder der et solur af sten fra 1778.

Skast kirke fremstår hvidmalet med undtagelse af tårnet. Tagværkerne over apsis, kor og våbenhus er oprindelige, men dog fornyet i 1724. Kirken er blytækket med undtagelse våbenhuset, der har tegltag.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Danmarks Kirker XXI. Tønder amt, 1957, side 1471-84
J.P. Trap Danmark, 5. udgave 1966, Tønder amt, bind X,2, side 632

Kulturarvsstyrelsen - Skast landsby


Kirkegården

Skast kirke ligger godt gemt inde mellem store træer og kirkegården er omgivet at et stort stendige. Indgangen til kirkegården virker meget oprindelig, og kirkegården menes ikke at være udvidet på noget tidspunkt. Mod vest er der en lille trælåge, der engang førte ind til præstegården. Mod syd og øst er der låger flankeret med hvidkalkede teglstenspiller med pyramidetoppe.

Engang lå der en præstegård tæt ved kirken, men den er revet ned for mange år siden.

Forfatter: Henrik J. Møller


Historier

Skast kirke ligger relativt høj og tørt i landskabet, selvom stormfloder godt kunne nå ind til kirken og byen. Vandet kom aldrig vestfra, men på en lusket måde østfra. Via de lave enge ved Brede Å løb vandet mod vest og syd ud til landsbyerne Randerup, Skast og Harres.

Et sagn fortæller at Skast kirke tidligt i middelalderen skulle have været viet til Jomfru Maria, fordi den var bekostet af en fru Marie på herregården Bovnmark nordvest for Skast. Hun ville nemlig vise en frue i Ballum, at hun havde råd til sin egen kirke. I 1514 angives kirken dog som viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.

Forfatter: Henrik J. Møller


Kirkens indre

Kirkens inventar gennemgik en stor istandsættelse i 1948 ved arkitekt Peter Kristian Andersen.
I de første år af 2. verdenskrig gennemgik kirken en større restaurering, hvor både stole og gulv kom under behandling ligesom interiørets oprindelige farver søgtes genskabt.

Invendigt er der flade bjælkelofter i skibet og kortet, mens apsis har hvælvet loft.

Korbuen mellem skib og kor blev fjernet i 1700-tallet og alteret placeret inde i apsis. Mellem koret og apsis er der nu til gengæld en opmuret bue. Et korbuekrucifik fra sengotisk tid, o. 1450, hænger nu et andet sted i kirken. Det svarer meget til et lignende korbuekrucifiks i Brede kirke. I 1948 blev krucifiksets nuværende farver genfremdraget.

Alterbordet i Ribe-stil har et skåret årstal, 1619, i relief. Det ligner meget alterbordet fra 1622 i Hjerpsted kirke, og de må derfor begge være kommet fra samme værksted i Ribe. Alterbordsforsiden har fyldninger med relieffer af de bibelske dyder kyskhed, styrke, tro og håb.

Altertavlen er fra gotisk tid, o.1400. I midterskabet er der en krucifiksgruppe, fremstillet af P.L. Brodersen i 1948. De oprindelige figurer blev anset for uskønne og blev solgt fra kirken i 1881. Fløjene har oprindelige figurer af apostlene. Bag altertavlen er der en skriftestol med fyldingsdøre, hvorpå der er malerier fra 1700-tallet.

Alterkalken er sammensat af dele fra tre forskellig tider. Foden er fra o. 1500, skaftet er fra o.1600, mens bægeret er fra 1851. I foden findes en latinsk indskrift, der oversat lyder: ”en barmhjertighedsgave fra Peter Ugel.” Oblatæsken er fra 1737 og bærer navnet Peder Christiansen Beyerholm. Der er to sæt stager, det ene fra o.1600, det andet af messingblik fra o.1675.

En sengotisk messeklokke er ophængt under korets loft.

Døbefonten er af romansk type, og fra o.1200. Dåbsfadet af tin menes at være fra o.1750.

Prædikestolen i renæssancestil er fra 1585 og af Tønder-typen. I felterne er der relieffer af evangelisterne Peter og Johannes, og relieffer af Jesus, Johannes Døberen og Paulus.

Stoleværket er fra 1612 og svarer i stilen meget til alterbordsforsiden.

Ved udgangen til våbenhuset er der en indsamlingsbøsse, som hænger under et trætavle, hvorpå der står: ”Min Christen tag til Eftertanke - Her lader Iesus Penge sance. Leg efter Evne dit dertil - I Dommer(n) Han betale vil”.

I kirken er der en del udsmykning.

Fra en sengotisk sidealtertavle fra 1400-tallet er der bevaret en figur af Jomfru Maria med Jesusbarnet.

På skibets nordlige væg hænger der et maleri fra 1727, der viser Opstandelsen. Det er givet til kirken af Andreas Hansen og hustru Ancke Beyers. På skibets sydlige væg hænger der et maleri fra o.1850, der viser Jesus som den gode hyrde. Maleriet bærer et træskilt skåret af P.L. Brodersen, hvor der står: ”Lader de små Børn komme til mig.”

På korets sydlige væg hænger der en usædvanlig passionstavle med den korsfæstede Jesus i midten, omgivet at timetallene og små cirkelfelter af lidelseshistorien.

I apsidens vindue fra mod syd fra 1727 er der et glasmaleri med et tremastet skib og indskriften: H. Andreas Beyer in Schast.

I kirken findes der en del gamle gravsten fra 1700-tallet over forskellige slægter på egnen.

I våbenhuset hænger der en mindetavle over sognet faldne i Første Verdenskrig 1914-18. Mindetavlen er skåret af P. L. Brodersen.

Forfatter: Henrik J. Møller