Skt. Syllatz kilde


Den nu udtørrede helligkilde kan stadig anes i kirkegårdsdiget. Museet for Varde By og Omegn

Intro

En blind hest fik synet igen og en skabet hund blev helbredt, da kilden i Vester Starup kirkes dige ifølge overleveringen endnu havde helbredende kræfter. I dag er kilden udtørret, men man kan stadig se hvor den havde sit udløb.

Helligkilden

"De gamles" tro

Kildens plads har været uden for kirkegårdens sydvestlige hjørne ved Vester Starup kirke. Pladsen kan påvises og findes markeret i kirkedigets sydvestligste hjørne. Kilden er ikke længere rindende. Kendskabet til Syllatz-kilden stammer fra præsteindberetningerne til Ole Worm fra 1600-tallet, hvor den lokale præst Niels Balterssøn R. skriver følgende om kilden:

”Der sigis aff de gamle, at vdi paffuedommens tid her vdi riget haffuer der verit een synderligt helligdoms kilde vden ved kirckegaarden, som haffde sit naffn vdaff den helgen S. Syllatz oc kaltis S. Syllatzis kilde, til huilcken de siuge oc krøblinge søgte, toede sig met vandet deraff oc fick deris helbred igen, oc offrede derfaare til S. Syllatz deris gaffuer oc skenck, mens der findes nu ingen rudera eller vestigium aff samme kilde kilde”.

Som det fremgår af teksten var opfattelsen i 1600-tallet, at helligkilder var noget, der hørte pavedømmet og den før-reformatoriske tid til. Omkring 1640, hvor indberetningen er fra, var helligkilden Sankt Syllatz og de undergørende virkninger på sygdom og elendighed kun noget ”de gamle” kendte til. I forbindelse med en udgravning i 1957 fandt man imidlertid stolpehuller, der sikkert stammer fra en før-kristen helligdom. Området er blevet udgravet af flere omgange, og man har fundet en del mønter fra 1100-1500-tallet, der kunne tyde på, at der er blevet ofret pengegaver til kilden, samt at kildens storhedstid lå omkring 1250 til 1300.

En skabet hest...

Det mærkelige navn Syllatz er sandsynligvis en forvanskning af Sylvester eller Sillas. Syllatz kan også have været en sydvestjysk lokalhelgen, men det lader sig imidlertid ikke afgøre med sikkerhed. Om kildens helbredende kræfter fortælles det, at en skabet hund blev helbredt, og desuden skal en blind hest have fået synet igen ved badning af øjnene i kildens vand. En anden overlevering fortæller om vanhelligelse af kilden, fordi man vaskede en skabet hest i kilden.