Slotsgaden i Møgeltønder


Gammel gård på Kirkestien i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Hus i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Hus i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Hus i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Hus i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Hus i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Posselts Gård i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller


Hus i Slotsgaden i Møgeltønder. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Slotsgaden mellem Schackenborg Slot og Møgeltønder Sønderby er den mest kendte del af Møgel-tønder. Hele gaden med det usædvanligt store opbud af fine gamle huse, brostensbelægning og lindeallé er af enestående karakter.

Slotsgaden i Møgeltønder

Slotsgaden mellem Schackenborg Slot og Møgeltønder Sønderby er den mest kendte del af Møgel-tønder. Hele gaden med det usædvanligt store opbud af fine gamle huse, brostensbelægning og lin-deallé er ganske enkelt af enestående karakter. Slotsgaden blev anlagt o. 1680 af lensgreve Otto Didrik Schack I, der ønskede at skaffe bedre plads til slottets tjenere, og på længere sigt også ville skaffe sig indtægter fra håndværk og handel. Anlæggelsen af Slotsgaden skete imidlertid ikke uden gnidninger, for de lokale fæstebønder protesterede voldsomt over at skulle afgive jordarealer til gaden. Området mellem Schackenborg Slot og Møgeltønder Sønderby kaldtes oprindeligt for ”Den gamle Slotsmark”, og her lå Møgeltønder Birks ting- og rettersted på en gammel gravhøj indtil 1754. På området lå der også nogle huse, tilsammen kaldet ”På Gaden”, og de ligger nu i Slotsgaden, og det er tydeligt at se, at de er ældre og har en mere uregelmæssig placering end Slotsgadens øvrige huse.

Det gik meget langsom med at få opført nye huse i Slotsgaden. I 1683 var der kun bygget syv huse, og derfor tilbød lensgreven i 1707 nye tilflyttere plads til en kålhave ved deres huse og 10 års skat-tefrihed for handel og håndværk. Det hjalp, for i 1726 var der 14 huse i Slotsgaden, og antallet af huse voksede til 26 i 1750 og 37 i 1778. I 1750 blev hele Slotsgaden brolagt, og hver ejendom fik pligt til at renholde fortovet foran ejendommen. Samtidig blev der også indført restriktioner i for-hold til brandsikkerheden, og f.eks. skulle husene på gadens sydside have tegltag og ligge med stør-re afstand fra hinanden. Omkring 1790 var Slotsgaden blevet fuldt udbygget til et helt lille køb-stadspræget bysamfund med alle slags håndværkere og handlende. Der blev også opført en skole allerede i 1706 og et ting- og arresthus i 1734, men begge disse bygninger er nu borte. I 1861 blev Slotsgaden ramt af en storbrand, hvor hele den østlige del af gaden nedbrændte. Det ødelagde noget af gadens oprindelige form, og de genopførte huse er knap så interessante som de ældre huse fra 1700-tallet. Efter branden fik Slotsgaden sit nuværende udseende, og er nu nærmest totalt fredet.

Slotsgaden adskiller sig markant ud fra Sønderbyens gader, ved at være en lang lige gade med lin-deallé og brostensbelægning. Husene er også her i vestslesvigsk byggestil, opført i røde mursten med hvidmalede vinduer og døre, med karnapper mod gaden og med stråtag og ”arkengaf” over indgangsdørene. Mange af husene adskiller sig dog ved at have et mere købstadspræget udseende. De er større end normalt og de har finere detaljer. F.eks. kan indgangsdørene have kurvehanksfor-mede fyldninger, og visse af dørene er meget stiliserede i f.eks. rokokostil, Louis Seize-stil og em-pirestil. Vinduespartierne kan være meget store og vinduerne kan være forsynet med skodder. Mur-værket kan endelig være forsynet med lisener og fine murankre formet som initialer og årstal.

De nyere huse fra sidst i 1800-tallet og frem har alle tegltage og er opført i den såkaldte Møgeltøn-der-stil, som er en videreudvikling af den vestslesvigske stil. Efter 1900 blev Møgeltønder-stilen fuldendt af bl.a. godsinspektør H. C. Davidsen på Schackenborg Gods, der virkede som bygnings-tegner og som har ansvaret for mange meget smukke bygninger i Møgeltønder. Godsforvalteren fik også udbredt Møgeltønder-stilen til arkitekter i hele Danmark, og det førte til udviklingen af stilar-ten ”bedre byggeskik” i 1920erne og 1930erne.

I de senere år er hele Slotsgaden og hovedparten af de gamle huse og gårde blev fredet og omfattet af strenge restriktioner, så hele gademiljøet kan bevares fremover. Der skal konsekvent søges om tilladelser til ændringer, restaureringer osv. Der er grænser i forhold til skilteopsætning, markiser, tagvinduer, antenner og udhuse. Brostensbelægninger og stier skal bevares og levende hegn og hække løbende plejes. Alle lamper, bænke, papirkurve og stakitter skal have et fastlagt udseende. De fine gademiljøer i Møgeltønder er således ikke kommet af sig selv, de kræver konstant overvåg-ning, vedligeholdelse og regulering, for ikke at blive ramt af upassende moderniseringer.

Møgeltønder by

Møgeltønder by kendes helt tilbage fra middelalderen. Byen ligger på en sydvendt skråning ud mod Tøndermarsken. Oprindelig var byen blot en lille landsby med egen kirke, men i 1200-tallet be-gyndte en biskoppelig gård, Møgeltønderhus, at vokse på de andre gårdes betydning og blev til et regulært fæstningsværk. Sidst i middelalderen blev landsbyen derfor flyttet mod vest, til der hvor Møgeltønder Sønderby i dag ligger. I 1661 blev Møgeltønderhus ombygget til Schackenborg Slot, og i 1680 blev Slotsgaden anlagt mellem Sønderbyen og slottet. Sidst i 1800-tallet voksede det nye Møgeltønder frem nord for den gamle by og op mod jernbanen, der blev ført forbi byen i 1892. Det var heldigt, at udviklingen gik således, for det skånede de ældre bydele for ændringer og modernise-ringer. Det gamle Møgeltønder er blevet til en turistperle, og det er en fornøjelse at gå omkring i byen og se det imponerende bymiljø med 1700-tals huse og gårde i vestslesvigsk byggestil med røde teglstensmure og stråtag. Møgeltønder Kirke er absolut også et besøg værd, for kirken er for-nemt udsmykket og har en helt særlig status, ved at have været en grevelig kirke gennem århundreder.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Henrik J. Møller: Schackenborg Slot før og nu