Spandet Kirke


Spandet Kirke

Intro

Spandet Kirke er en hvidkalket, senromansk kirke fra 1200´erne, der er viet til Sankt Jakob. Kirken er opført i tuf, granitkvadre og munkesten.

Kirken

Spandet Kirke er en hvidkalket, senromansk kirke fra 1200´erne, der er viet til Sankt Jakob. Den består af skib, apsis og kor samt et sengotisk tårn. Skibet synes lidt yngre end apsis og kor. Den er opført af tuf, munkesten og granitkvadre. Skibet har træloft, apsiden et samtidigt halvkuppelhvælv, medens koret sammen med tårnrummet har hvælv fra sengotisk tid.

Skibets nordside har spor af to vinduer. De nuværende vinduer i skibet er tre mod syd. Koret har to oprindelige vinduer mod nord og et senere mod syd. Apsis har et tilmuret vindue mod øst. Indgangen til kirken sker gennem tårnrummet, der i 1878 blev indrettet til våbenhus. Det oprindelige, middelalderlige våbenhus blev nedrevet ved den lejlighed. Kirken blev i 2008 genindviet af biskoppen efter at have været lukket på grund af istandsættelsen. Taget er blytækket. Det blev omlagt i 2008.

Kirkerum
Spandet Kirke har træloft i skibet og apsiden har et halvkuppelhvælv, medens koret sammen med tårnrummet har hvælv fra sengotisk tid.

Skibets nordside har spor af to vinduer. De nuværende vinduer i skibet er tre mod syd. Koret har to oprindelige vinduer mod nord og et senere mod syd. Apsis har et tilmuret vindue mod øst.
Inventaret i Spandet Kirke er præget af en istandsættelse i 1944, ledet af P. Kr. Andersen. Fra middelalderen stammer døbefonden, en piscina og et korbuekrucifiks fra omkring 1475.

Prædikestolen er fra 1640, altersatagerne fra 1625-1650 og et dåbsfad fra 1600´erne. Altersølvet er fra 1713, altertavlen fra 1754, en præsterækketavle fra 1754, en mindetavle fra 1747 og stolestader fra 1700´erne. Klokken er fra 1878, et maleri af Martin Luther fra 1910 og et glasmaleri fra 2006.

Sagn
Sagnet fortæller, at der blev kastet en sten efter Spandet Kirke fra Hviding, hvor de ikke havde noget tårn.

Et andet sagn fortæller, at Sorteplov, der myrdede Erik Emune, boede på en gård syd for Fjersted. Efter drabet flygtede han til Spandetgård. Han skulle have haft en underjordisk gang mellem de to gårde og desuden fra Spandetgård til Spandet Kirke. En præst, en vis hr. Jens Peder Møller (1658-1682), havde fået forbud imod at gå til kroen af biskoppen på grund af hans alkoholproblem. Hestene stod af gammel vane stille ved kroen, da de passerede, men præsten turde ikke gå ind for at få en dram. Så tog kusken ham på armen og bar ham ind i kroen, hvortil præsten sagde disse ord: ”Det går an”. Ordene er citeret på en præstetavle fra 1754.

Altertavle
Spandet Kirkes altertavle er fra 1754. Den er en efterligning i fyr af en 100 år ældre altertavle, lavet af Vardesnedkeren Jens Olufsen. Forlægget er sikkert altertavlen i Seem Kirke. Tavlen indeholder 11 gotiske figurer fra den forrige altertavle, der var en sengotisk altertavle fra sidste halvdel af 1400´erne. Figurerne forestiller apostle og Johannes Døberen, hvor Johannes Døberen og Mattæus er lidt mindre end de øvrige figurer.

I storfeltet ses et maleri af Nadveren, i sidefelterne ses til venstre Bønnen i Getsemane og til højre Korsfæstelsen. I topfeltet er et maleri af Opstandelsen og i gavlfeltet et maleri af Himmelfarten. Farverne er fra 1754 og blev fremdraget under istandsættelsen i 1944. I storfrisen læses ”Hoc Altare de Novo Exstructum – et pictum est Anno Christi MDCCLIV”, oversat: ”Dette alter er af nyt opbygget og malet i Kristi år 1754”.

Altersølv og alterstager
Kalken i Spandet Kirke er fra 1713 og er lavet af sølvsmeden Henrich Bøtticher fra Ribe. Den har stempler og Ribes Byvåben. På foden er graveret giverens navn: ”Rasmus Hansen Kersing Ao 1713”. Disken svarer til disken i Skærbæk Kirke og bærer stemplet CL, der måske er Carl Lorentzen fra Tønder. Den har cirkelkors og Jesusmonogram.

Alterstagerne i Spandet Kirke er fra omkring 1625-1650. Stagerne, der er et sæt messingstager fremstillet i Flensborg, svarer til stagerne i Toftlund.

Piscina
Spandet Kirke har i apsiden en piscina. Piscina er en betegnelse for en vandkumme med afløb, der blev brugt til bortskaffelse af det vand, der under gudstjenesten blev brugt ved håndtvætning, afvaskning af de hellige kar osv. Det er et lille afløb med blyrør, der er placeret under en trælem.

Døbefond og dåbsfad
Spandet Kirkes døbefond er senromansk og er en såkaldt vestslesvigsk løvefond. Kummen er af sortagtigt granit med fire, fremspringende hoveder, to løver en drage og en grif. Foden er af rødlig granit med to mandshoveder over en lilje, der er flankeret af en løve og en drage. Døbefonten står i korets nordvestlige hjørne.

Dåbsfadet i Spandet Kirke er af messing fra 1600´erne med halvrosetter og hjerter på kanten og en helroset i bunden. Den er muligvis et dansk arbejde fra Ribe.

Korbuekrucifiks
Spandet Kirke har et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1475. Kristusfiguren er 90 cm. høj og har sandsynligvis samme forlæg som krucifikset i Skast-Brede. Farverne, der blev fremdraget under restaureringen i 1944, er fra 1700-tallet. Krucifikset hænger over korbuen.

Prædikestol
Spandet Kirkes prædikestol er fra omkring 1640 i landlig renæssancestil. Arbejdet, der ikke har paralleller i landsdelen, skyldes sikkert en lokal snedker. Stolen har fire fag, hver med en evangelist og Kristus eller Gud Fader ovenover med Verdenskuglen. Der er bibelcitater i postament- og frisefelter. Himmelen har årstallet 1640 samt C 4 for Chr. IV. Under restaureringen i 1944 blev det oprindelige farvelag fremdraget med broget staffering, forgyldning og sølvlasur. På lydhimlen læses: ”Haffver E. oc W. Christian Rantzow til Bredenborch forerit til denne Pedichstol 10 Rix Daller”, oversat ”Christian Rantzow har foræret denne prædikestol til ti rigsdaler.” Stolen er placeret ved korbuen med opgang gennem triumfmuren.

Glasmaleri
Spandet Kirke har et glasmaleri i korbuenichen mod nord fra 2006. Det består af fem plader, der er lavet af glaskunstneren Gitte Graver fra Spandet. Set fra venstre bærer de tre midterste plader titlerne: Dåb, konfirmation og begravelse.

Stolestader
Stolestaderne i Spandet Kirke er i deres kerne fra 1700´erne. Dørene har et lavt topstykke med hjerteudskæring og svejfet topfyldning.

Præsterækketavler
Spandet Kirke har tre præsterækketavler. Den ældste er fra 1754. Ved præsten Jens Peter Møller er tilføjet ”Det går an”, der hentyder til en fortælling om biskoppens forsøg på at begrænse hans alkoholforbrug. Se sagn.

Maleri
På skibets nordvæg er der et maleri af Martin Luther. Der er tale om en kopi fra 1910 af et maleri af Lucas Cranach.

Mindetavle
Spandet Kirke har en mindetavle over Johanna NielsDatter, der gav 100 rigsdaler til kirken i 1747. Tavlen er opsat 1754 på korets sydvæg.

Klokker og klokketårn
Spandet Kirkes sengotiske tårn er af Tørninglen-typen og er bygget i munkesten. Tårnrummet har siden 1878 tjent som våbenhus og har krydshvælv. Adgangen til tårnet er i nordsiden.
Klokken er fra 1890 og i støbestål, støbt af Bochumer Verein. I korets ankerbjælke er en sengotisk messeklokke uden skrift.

Gravminder
Spandet Kirke har to gravsten. Den første er sat omkring 1727 over Rasmus Hansøn Kiersing og hans hustru Giertrud Pedersdatter. Stenen, der er i rødlig kalksten, er placeret i tårnrummets nordvæg. Den anden gravsten er sat omkring 1750 over Iver Martini. Stenen, der er i ølandsk kalksten, er placeret i tårnrummets sydvæg.
På kirkegårdens nordøsthjørne er et støbejernskors.

Præstetavle
1553 Jens Thomsen
1575 Osterus Pedersen
1579-1589 Ole Poulsen
1590-1616 Jacob Nilsen af Vodder
1616-1630 Frederik Knudsen
1630-1657 Peder Johansen Krabbe
1658-1682 Jens Peder Møller
1681-1689 Hans Nielsen Eltang
1689-1723 Rasmus Hansen Kiersing
1723-1730 Mathias Buch
1730-1750 Christopher Jørgensen Kruse
1750-1774 Andreas Jacobsen Bøysen
1774-1789 Søren Pedersen Schandorph
1790-1797 Daniel Eiler
1797-1801 Christen Moth Krarup
1801-1809 Schack Carl Emil Fog
1810-1832 Hans Adolph Wind
1832-1844 Hans Peter Ebeling
1844-1855 Gustav Christopher Engelfred
1855-1867 Erhard August Hjort
1867-1873 Jønke Jessen
1873-1880 Heinrich August Schrøder
1881-1887 Ludvig Ove Jessen
1887-1905 Wilhelm v. Brincken
1905-1909 Thomas Heinrich Mathiasen
1909-1917 Johan v. Fischer Benzon
1917-1921 Rasmus Jørgensen
1921-1930 Christian Andersen
1932-1973 Sigurd Jensen
1973-1975 B. S. Lundsgaard
1976-1989 Aa Schweder Nielsen
1989- Jørgen Hanssen

Præstebiografier
Peder Johansen Krabbe (1630-1657): Peder Johansen Krabbe måtte lide under et fattigt sogn, der var blevet forarmet på grund af Svenskekrigene og klagede til biskoppen over sin ringe indkomst.

Jens Peder Møller (1658-1682): Jens Peder Møller havde forbud mod at gå til kroen af biskoppen på grund af alkoholforbrug, men hestene standsede af gammel vane ved kroen, og kusken bar ham derhen, hvad der fik ham til at sige: ”Det går an”. Ordene er citeret på præstetavlen i kirken.

Hans Adolph Wind (1810-1831): Hans Adolph Wind lod sig skille fra sin første kone, der begik selvmord derefter. Så giftede han sig med sin husholderske. Hans tredje ægteskab var med en præstedatter fra Brøns. Han var kendt for sit alkoholforbrug, og han nægtede, at nogen dyr måtte aflives på hans præstegård, så der var godt fyldt op med dyr fra katte til køer.

Carl Wilhelm Emil von Brincken (1887-1904): Carl Wilhelm Emil von Brincken var oprindeligt en tysksindet mand, der blev indsat som præst i det nu tyske Spandet Sogn for at gøre det tysk, men under sit embede ændrede han syn, blev dansksindet og lod sine danske sympatier komme til orde i Spandet Sogn. Efter flere disciplinærsager med de tyske myndigheder valgte han i 1904 selv at tage sin afsked. Efter et kort ophold i Kiel og en ny disciplinærsag flyttede han til Ribe med sin danske kone og døde der i 1928.

Kilder: Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet. Sønderjylland ved Erik Moltke og Elna Møller under medvirken af Vibeke Michelsen. Bind XXI, Tønder Amt, København 1957., side 1186 ff.

Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX B, København 1968, side 1058.