Stensgård i Vester Nebel sogn


Stensgård i Nebel ca. 1915. Hans Windfeld med sine heste. Fotograf ukendt.

Intro

Nebelvej 4. Matr 2a V. Nebel, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Udgjorde tidligere sammen med Grønvang en af Nebels gamle helgårde. Hørte som fæstegård under Ølufgård frem til 1789.

Gården

I 1664 var de helgården vurderet til 5 tdr. 3 skp. hartkorn. I 1688 4 tdr. 6 skp. og 2 fdk. I løbet af 1700-tallet blev helgården delt i 2 lige store halvgårde på 2 tdr. 3 skp. 1 fdk. hartkorn. Ved den nye matrikel i 1844 blev Stensgård vurderet til 3 tdr. 4 skp. 1 fdk. og 1 ¾ alb. hartkorn.

Den gamle helgård var muligvis fæstet af Gregers Sørensen (gift med Gyde) før 1636. Deres datter Mette Gregersdatter var vistnok blevet gift med Poul Hansen før 1636, og de havde vel overtaget fæstet ved giftermålet. Poul Hansen døde 1653, og der var ingen børn i ægteskabet. Det er muligt, at enken herefter blev gift med en Jes Olufsen. Under alle omstændigheder havde Jes Olufsen ret sikkert fæstet af gården fra senest 1655. Enken kan alternativt have været gift med en Gregers Madsen, som tilsyneladende også boede på gården og døde 1665.

Senest ca. 1675 var det sandsynligvis denne gård, hvor fæstet var overtaget af Las Jepsen. Las Jepsen stammede måske fra Janderup sogn og havde allerede tjent hos sin søster i Nebel (se Enggård) ca. 1655. Las Jepsens kone var rimeligvis Maren Hansdatter, en datter af Hans Sørensen fra Bøgely i Hygum.

Deres sønner Hans og Jep Lassen overtog fæstet 20/1 1699. Hans flyttede dog til Hygum omkring 1713. Jep Lassen var gift med Anne Joensdatter fra Bryndumdam. Han døde 1732.

Gårdfæster fra ca. 1735 var sandsynligvis Søren Christensen fra Måde, i Jerne sogn, gift med Maren Jepsdatter. Maren Jepsdatter var ret sikkert en datter af Jep Lassen og Anne Joensdatter. Søren Christensen døde 1737, hvorefter enken blev gift med en anden Søren Christensen (muligvis fra Grimstrup sogn). Han døde i 1749, hvorefter Maren Jepsdatter i 1752 blev gift med Zacharias Nielsen, en søn af Niels Zachariasen fra Skærbæk matr. 23a.

Søren Christensen og Maren Jepsdatters datter Anne Sørensdatter blev gift med Laurids Christensen fra Annex Bolet ca. 1760, og det var muligvis på dette tidspunkt, at Grønvang opstod, idet Laurids Christensen måske overtog halvdelen af fæstet af den gamle helgård på dette tidspunkt.

Gårdfæster fra o. 1775 Gregers Bennedsen, der blev gift o. samme tid med Zacharias Nielsen og Maren Jepsdatters datter Kirsten Zachariasdatter. Gregers Bennedsen var søn af Benned Gregersen på Søagergård og var sandsynligvis en fætter til Kirsten Zachariasdatter. Han købte gården fra Ølufgård i 1789, men døde allerede 1793. Enken blev samme år gift med Jens Thomsen fra Helle, som døde 1807. I 1808 blev enken gift 3. gang med Hans Jensen fra Bryndum sogn.

1819: Mads Christensen fra Guldager. Han var året før blevet gift med Mette Gregersdatter, Gregers Bennedsens datter. Mads Christensen døde 1838.

1848: Hans Chr. Madsen, søn af foregående. Gift med Ane Else Rasmusdatter fra Bryndum sogn. I hans tid blev udstykket jord til en ny lille ejendom.

1860: Laue Lauesen, gift med Maria Bang. De stammede fra Christiansfeld-egnen.

1874: Henrik Lauesen, søn af foregående. Gift 1872 med Ane Emilie Lindelof, datter af smed Lindelof i Skærbæk (her i sognet). Han udstykkede lidt jord til en ny lille ejendom for en svoger.

1876: (mageskifte) Truels Mikkelsen. Gift med Maren Brorsen. Stammede fra Ribe egnen.

1882: (mageskifte) Hans Windfeld. Han var søn af Hans Windfeld, Ølufgård (tvillingebror til Christen Windfeld). Gift med Ingeborg Madsen fra Årre sogn. De havde haft forskellige ejendomme i andre sogne. Han døde overtagelsesåret.

1903: Hans Windfeld. Søn af foregående. Gift 1907 med Katrine Andrea Christensen, datter af lærer Niels Horsbøl Christensen i V. Nebel. H. W. døde 1935.

1939: Otto Stokbæk fra Sønderager ved Stenderup, Holsted. Han blev samme år gift med Thora Windfeld, datter af foregående. Han døde 1956.

1957: Inger og Peder Lønne Mortensen.

1966: Richard Hansen. Han var søn af Hans Hansen fra Østervang ved Schæfergård. Gift med Ingrid Merete Østergård Olesen fra Børsmose.

1984: Freddy Pedersen, Hygum Østergård. Han dyrkede jorden fra sin anden gård og udlejede bygningerne.

Nuværende ejer Stig Pedersen er søn af foregående. Gift med Anette Jensen. De overtog gården 1998, men har været bosat siden 1984.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991