Stigsinggård i Lifstrup


Stigsinggård ca. 1930. Fotograf ukendt. Vester Nebel Sognearkiv.

Intro

Ny Lifstrupvej 39. Matr. 5d Lifstrup, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Gården blev oprettet 1927 ved udstykning af 60 tdr. l. halvt hede og ager fra Mosbjerggård. Gårdens navn har sin oprindelse af, at den ligger på Steyrvangen.

Gården

Grundlæggeren af gården var Christen Pedersen fra Gjestlunde i Faaborg sogn. Han blev 1927 gift med Karen Vestergaard Christensen, en datter af Mads Vestergaard Christensen fra Mosbjerggård og fik i den forbindelse udstykket jorden fra svigerfaderens gård. Bygningerne blev opført samme år, og heden efterhånden opdyrket.

1960 blev gården overtaget af sønnen, nuværende ejer Gunnar Vestergaard Pedersen, der året før var blevet gift med Eva Hansen fra Stubbekøbing egnen. De drev gården i mange år. 2001 blev 45 tdr. l. af gårdens jord frasolgt til Mosbjerggård.

2010 Yderligere oplysninger:

Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sognearkiv" Henning Jørgensen, 1991