Synagogen - Klostergade 12


Synagogen under ombygning til Frimurerloge.


Den tidligere synagoge i Faaborg, nu indrettet som loge.

Intro

Bygningen i Klostergade 12 er opført i 1860 som synagoge, men ejes i dag af frimurerordenen.

Kirken

Faaborg var en af de få provinsbyer, der havde en jødisk befolkningsgruppe i 1700-tallet. I 1758 fik den første jøde i Faaborg, Moses Levin, der var født i Fredericia, borgerskab som købmand. Det følgende år købte han sammen med David Levin en gård i Østergade. Det gik imidlertid ikke så godt, og de to Leviner forsvandt fra byen og blev erklæret fallit. Moses Levin vendte dog tilbage og fik igen i 1766 borgerskab som købmand. Men først fra 1790 var der en egentlig jødisk koloni i byen. Fra 1790 til 1814 fik 21 jøder borgerskab. Langt de fleste kom fra Tyskland eller hertugdømmerne. I 1813 blev der udstedt en kongelig resolution om, at jøder ikke længere skulle registreres efter deres religion men alene efter deres borgerlige stilling – men i Faaborg benyttedes betegnelse jøde i borgerskabslisterne helt til 1822. I 1804 blev der givet kongelig tilladelse til at jøderne måtte ”holde synagoge i de værelser, som af dem dertil sammesteds lejes eller indrettes”. Det er muligt, at man har haft en synagoge i et hus udenfor Vesterport i begyndelsen, men i 1809 købte man en gård i Klosterstræde, hvor en egentlig synagoge blev indrettet. I september 1860 indviedes en nybygget synagoge for Faaborgs jødiske menighed i Klostergade. På dette tidspunkt omfattede menigheden omkring 20 familier med i alt 76 medlemmer, det største antal på Fyn, måske også udenfor København. I begyndelsen af det 20. århundrede svandt Faaborgs jødiske menighed ind, og i 1914 valgte Mosaisk Menighed i København at sælge synagogen til byens Frimurerorden. Siden da har Instruktionslogen haft til huse i bygningen.

Synagogen

Faaborg var en af de få provinsbyer, der havde en jødisk befolkningsgruppe i 1700-tallet. I 1758 fik den første jøde i Faaborg, Moses Levin, der var født i Fredericia, borgerskab som købmand. Det følgende år købte han sammen med David Levin en gård i Østergade. Det gik imidlertid ikke så godt, og de to Leviner forsvandt fra byen og blev erklæret fallit. Moses Levin vendte dog tilbage og fik igen i 1766 borgerskab som købmand. Men først fra 1790 var der en egentlig jødisk koloni i byen. Fra 1790 til 1814 fik 21 jøder borgerskab. Langt de fleste kom fra Tyskland eller hertugdømmerne. I 1813 blev der udstedt en kongelig resolution om, at jøder ikke længere skulle registreres efter deres religion men alene efter deres borgerlige stilling – men i Faaborg benyttedes betegnelse jøde i borgerskabslisterne helt til 1822. I 1804 blev der givet kongelig tilladelse til at jøderne måtte ”holde synagoge i de værelser, som af dem dertil sammesteds lejes eller indrettes”. Det er muligt, at man har haft en synagoge i et hus udenfor Vesterport i begyndelsen, men i 1809 købte man en gård i Klosterstræde, hvor en egentlig synagoge blev indrettet. I september 1860 indviedes en nybygget synagoge for Faaborgs jødiske menighed i Klostergade. På dette tidspunkt omfattede menigheden omkring 20 familier med i alt 76 medlemmer, det største antal på Fyn, måske også udenfor København. I begyndelsen af det 20. århundrede svandt Faaborgs jødiske menighed ind, og i 1914 valgte Mosaisk Menighed i København at sælge synagogen til byens Frimurerorden. Siden da har Instruktionslogen haft til huse i bygningen.