Tønder Kristkirke


Kirkepladsen ved Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Stolesteder i Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Døbefonten i Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Buste af præsten og salmedigteren Hans Adolph Brorson ved Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Prædikestolen i Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Sangerpulpitur foran koret i Kristkirken i Tønder. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Kristkirken i Tønder har et tårn fra o.1520 og et kirkeskib fra 1592. Det er en pragtfuldt udstyret kirke, hvor barokstil er meget fremherskende.

Tønder Kristkirke

Kristkirken blev opført i 1592, der hvor den middelalderlige Skt. Nicolai kirke tidligere lå mellem o.1350 og 1592. Den var efterhånden blevet faldefærdig og blev derfor revet ned i 1591. Dog bevaredes det ret usædvanlige kirketårn med et højt bræddebeklædt spir fra den gamle kirke. Allerede året efter i 1592 stod den nye Kristkirken færdig.

Skt. Nicolai kirken var dog ikke Tønders ældste kirke, det var Skt. Laurentius kirken, der lå omtrent samme sted, hvor Den Danske Bank i dag ligger i Vestergade. Denne kirke menes at være opført o. 1200, og før Tønders bykerne blev udvidet mod øst i 1238.

År 1500 blev Skt. Laurentius kirken underlagt Skt. Nicolai kirken og kom til at fungere som kirke for Tønder Landsogn sammen med Emmerske Kapel. I 1542 fik Tønder Landsogns befolkning hjemsted i Skt. Nicolai kirken og samtidig gik Skt. Laurentius kirken ud af brug og blev nedrevet. Mange af stenene herfra blev brugt i den gamle latinskole, der ligger på Kirkepladsen ved Kristkirken.

Kristkirkens bygninger

Hele kirkeskibet og koret blev nyopført i den nuværende skikkelse i 1592. Både skib og kor blev overdækket at et stort tag. Trods Kristkirkens sene opførelsestidspunkt er den stadig meget præget af den senmiddelalderlige købstadskirkestil og der er kun svage spor af renæssancestil i kirken. Koret har samme bredde og højde som midterskibet. Stræbepiller, det store fællestag og de høje, spidsbuede vinduer er med til at understrege indtrykket af senmiddelalder.

Tårnet stammer som tidligere nævnt fra den tidligere Skt. Nicolai kirke, der lå på samme sted, som Kristkirken nu ligger. Tårnet blev bygget o.1520. Tårnet har et uforholdsmæssigt højt spir med flisbeklædning og en lanterne øverst. Tårnet blev sømærke for de søfarende i området, og Tønder var dengang en vigtig havneplads. Tårnet blev ramt af et lyn i 1686 og styrtede sammen, men det blev rejst igen allerede en måned senere. I 1893-94 blev kirketårnet restaureret. I tårnet hænger flere klokker fra hhv. 1650, 1702, 1722 og to genforeningsklokker fra 1920. Det nuværende urværk er fra 1905 og uden på tårnspiret findes et ur i hvert af de fire verdenshjørner.

I 1624 blev der opført to små gravkapeller ved kirken, men disse blev nedrevet igen i hhv. 1818 og 1867. I 1750-1800 blev der tilføjet fire små vindfang ved dørene på nord- og sydmuren, men senere er vindfangene i sydmuren igen blevet sløjfet.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Ingolf Haase: Kristkirken 1592-1992. 1992.
Erik Horskjær: De danske kirker. Bd. 18: Sønderjylland. 1970.
Tønder, Kristkirken. I: Danmarks Kirker, bd. XXI, Tønder Amt. 1957.
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
W. Christiansen & I. Haase: Nystaden, Tønder 1986
Fredningsstyrelsen & Tønder Kommune: Bevaringsværdige huse i Tønder, Tønder 1980

Tønder Kristkirkes hjemmeside
Kulturarvsstyrelsen - Kulturarvsatlas - Tønder - den middelalderlige bykerne


Kirkens indre

Størstedelen af Kristkirkens inventar stammer fra tiden efter ombygningen i 1592. Kristkirken er en af de kirker i Danmark, der er rigest på gammelt inventar. Årsagen var byens rige købmændsslægter, der handlede med korn og kreaturer, samt kniplinger.

Altertavlen i barokstil er fra 1695. Den vældige altertavle blev skænket i 1695 af amtsskriver Friederich Jürgensen og hustru, sikkert til minde om deres unge afdøde datter, hvis smukke portræt ses på tavlen under forældrenes våben. Tavlen er et barokarbejde, antagelig fra Peter Petersens snedker- og billedskærerværksted i Tønder. I det store og hele står tavlen med sin oprindelige staffering med snoede søjler, evangelister, dydsfigurer, engle og putti; kun få dele er fornyet.

Kirkens tre krucifikser stammer også fra den gamle Sct. Nicolai kirke. Det ene er et stort gotisk korbuekrucifiks fra omkring 1350; det andet, som muligvis er et processionskrucifiks, er fra 1425-1450 og hænger nu ved sakristiets dør, mens det tredje er fra begyndelsen af 1500-tallet og nu sat op ved døbefonten.

Kirken overtog en middelalderlig døbefont, tre middelalderlige krucifikser og renæssance-prædikestolen fra 1586 fra Skt. Nicolai kirken. Døbefontens ottekantede kumme er af sort marmor og formodentlig indført, ligesom andre af egnens døbefonte, fra Namur i Belgien. Den antages at være fra omkring 1350 og prydes af fire mandshoveder; kummen hviler på en renæssancefod af sandsten, der antagelig er anskaffet i 1619 sammen med fontehimlen, også et renæssancearbejde formentlig fra et Tønderværksted, formet som en lanterne med en baldakin.

Prædikestolen er fra 1586 og overført fra Sct. Nicolai kirke. I sin oprindelige skikkelse havde den kun syv fag med fremstillinger i storfelterne af bebudelsen, Kristi fødsel og dåb, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. Ved flytningen til Kristkirken blev syndefaldet tilføjet, og i 1663 kom prædikestolens himmel, opgang og et fag med gengivelsen af pinseunderet til. Prædikestolen er sikkert et lokalt renæssancearbejde, som fastlagde en prædikestolstype, der under betegnelsen Tønderstolen blev udbredt over store dele af landsdelen.

Størstedelen af stolestaderne blev udskiftet i 1894, men enkelte stolestader fra 1592 findes dog stadig bevaret.

Kirkens ældste lysekrone fra 1594 er en renæssancekrone, der hænger i tårnrummet. I skibet hænger fire barokkroner med elegant svungne arme omkring tunge kugler; de er fra hhv. 1622 med en bjørn som topfigur, fra 1650 med en engel, fra 1651 med en kriger og fra 1654 med byens skib på toppen.
Orgel

Orglet har mange dele bevaret fra det første orgel fra 1596, men pulpituret og størstedelen af orglets dele er fra 1630. Kristkirken fik sit første orgel i 1596 fra Mathias Malin i Buxtehude. Størstedelen af pulpiturerne og orgelkonstruktionen stammer dog fra en ombygning i 1630, og fem år senere blev de ni topfigurer leveret. I 1701 ændrede Peter Petersen, den yngste af billedskærerdynastiet Petersen, facadens senrenæssancedekoration til barokudsmykning. Den nyeste udsmykning er Christian X’s monogram, som i 1945 afløste den tyske kejser Wilhelm II’s. Orgelværket er gennem årene ombygget mange gange, og blev i 1946 erstattet af et nyt.

I midterskibets østlige fag tværs over korbuen står et såkaldt lektorium – eller et sangerpulpitur – fra 1623 udført af snedker Peter Petersen og maleren Hans Schmidt, begge fra Tønder. Placeringen mellem koret og skibet understreger, at man længe efter reformationen i 1536 opretholdt katolikkernes skarpe adskillelse mellem gejstlighed og menighed. Oprindelig har der mellem de korintiske søjler, som lektoriet hviler på, været et gitter. Skønt barokken nogle år før havde holdt sit indtog i kirken, er lektoriet holdt i renæssancestil. Forsiden er prydet med 18 billedfelter med scener fra Evas skabelse til dommedag, mens bagsiden viser 12 kvindeskikkelser, der symboliserer dyder og årstider.

Overalt i kirken findes en mange forskellige epitafier og malerier af tidligere præster, borgmestre og stormænd i Tønder. I kirken er det dog de 14 mindetavler - de såkaldte epitafier -, der falder mest i øjnene. Gennem mere end 100 år, fra slutningen af 1500-tallet til slutningen af 1600-tallet, satte Tønders velstående borgerskab epitafier op i kirken. Gennem dem kan man følge epitafiets udvikling fra højrenæssance over bruskbarok til den svulmende akantusbarok. Kirkens ældste epitafium er overført fra den gamle kirke, hvor det var opsat af borgmester Carsten Andersen, som døde i 1578. Kirkens yngste epitafium er fra 1695. Det må antages, at de fleste epitafier i det store og hele er udgået fra henholdsvis værksteder i Flensborg, herunder Hinrich Ringerincks billedskærerværksted, og Peter Petersens værksted i Tønder.

Endelig findes også en lang række forskellige større og mindre gravminder i kirken. Udenfor kirken er rejst en buste af Hans Adolph Brorson, der var præst i Tønder 1729-37. Den er udført af billedhuggeren Gunnar Hammerich, og blev rejst i 1933.

I nordre sideskib hænger et maleri af salmedigteren Hans Adolph Brorson, som var dansk præst i Tønder fra 1729 til 1737.

Der har næsten overalt under gulvet i kirken været begravelser; de sidste grave blev sløjfet i 1893-1894. På kirkens gravsten findes naturligt nok navne fra det samme borgeraristokrati som på epitafierne. Men desværre har de mange år i gulvet slidt stærkt på kalkstenen og gjort tydningen af indskrifterne vanskelig. De fleste gravsten er som epitafierne af meget høj kvalitet, og det fint udførte arbejde tyder på, at de fleste stammer fra stenhuggerværksteder i Flensborg.

Indenfor kirkens vestdør står en kirkeblok og en fattigblok fra 1700-tallet. Fattigblokken var prydet med en træfigur af en liggende tigger, som desværre er blevet stjålet. Til hver af disse blokke hører en klingpung, som oprindeligt blev skænket til kirken i 1697.

I tårnrummet findes to ligbårer, hvoraf den ældste er fra 1696. Båren er stigeformet og hviler på fire puttiformede ben, der omgives af storakantus og holdes parvis sammen af store englehoveder. Båren er sandsynligvis fremstillet i Peter Petersens værksted i Tønder. Den anden båre fra 1772 er fremstillet med den første som forbillede, men den er større og langt rigere i udførelsen. På den ene langbjælke ses en indskrift: »Des nordvesten Todten Gelages Leichen-Bahre«.

Forfatter: Henrik J. Møller