Teglgård


Teglgård, grænse mellem Hindsgavl gods og Middelfart kommune frem til 1921. Hindsgavls huse kan anes i skoven til venstre.


Leddet mellem Hindsgavls og Middelfarts jorder ved Teglgård. På Middelfart-siden ses til højre marsvinsjægernes redskabshus og bagved skimtes fangsten af marsvin en oktoberdag i 1887.


Ved Teglgård. I dag er led og dige væk, men de store træer markerer stadig det gamle skel mellem gods og by.


Teglgård. Strandlyst og Fænøsund, pensionater fra 1900-tallets begyndelse. Fænøsund har stadig en restaurant med vidunderlig mad og vidunderlig udsigt.


Skoven ved Teglgård har en stor plads i middelfarternes hjerte.

Intro

Grænse mellem Middelfarts og Hindsgavls jorder. Fiskerleje på Middelfart Mark, der opstod efter 1850.

Seværdigheden

Tegjgård har navn efter gamle teglovne, der har været i området. Områdets vestlige del hørte til Hindsgavls jorder, de østlige til Middelfarts, indtil Middelfart Kommune købte området i 1921. Den første bebyggelse var Hindsgavls arbejderhus Gl. Engelsborg fra før 1750. Med udskiftningen af Middelfarts markjorde i 1803 kom der en vej til Teglgård på Middelfarts jorder (nuværende Teglgårdsvej). I 1823 fik Middelfart Marsvinejægerlav tilladelse til at opføre et hus på stranden, og lavet holdt til hernede indtil 1898. I 1850 byggede fæstebonde Hans Hansen fra Fønsskov Ellegård det lange dobbelthus, og flere småhuse fulgte. Mod slutningen af 1800-tallet var der et helt lille fiskerleje. På det tidspunkt var turismen i området stigende. De lokale familier tog sommergæster ind, og flere sommerpensionater blev bygget. Sixtus blev bygget 1910 som feriested for de københavnske pigeskolers personale. I dag er by og fiskerleje vokset sammen, men Teglgård har bevaret en særlig stemning.