Th. Wittrups Uldvare & Tæppefabrik


Fabriksområdet med samtlige bygninger, der i 1933 udgjorde Th. Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik. Fotograf: Hans Albjerg


Th. Wittrups Uldvare- og Tæppefabriks bygning, Grejsdalsvej 230, i 1999, umiddelbart før lukningen af Egetæppers produktion. Fabrikskomplekset blev senere ombygget til lejligheder for Ungbo og Østerbo.


Personalet på Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik, 1923


Turbine på Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik, 1928. Fotograf: Hans Halberg.


En medarbejder ved en af de store ringspindemaskiner i spinderihallen på Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik, 1949.


Wittrups Uldvare- og Tæppefabrik, 1950. Fabriksbygningen blev opført til erstatning for det anlæg, der blev totalt ødelagt af en Schalburgtageaktion i 1945. Fotograf: Oskar Jensen.


Luftfoto fra Grejsdalen. I forgrunden Wittrup Uldvare- og Tæppefabrik, der i 1946 blev genopbygget efter Schalburtagesprængning året før. Langs den modsatte side af Grejsdalsvej dominerer villabyggeriet.







Intro

Horsensfirmaet Th. Wittrups Uldvare & Tæppefabrik begyndte i 1914 at producere tæpper ved Grejs Å.

Familievirksomhed

Wittrups Tæppefabrik var en virksomhed, hvor man kunne finde flere familiemedlemmer rundt i virksomheden samtidig.
Man kunne starte som ungarbejder lige efter konfirmationen og gennem årene kunne man så blive flyttet til forskellige afdelinger og blive lært op. Det havde den fordel at værkføreren kunne flytte folk til forskellige afdelinger ved sygdom eller anden fravær. Man kunne også tage det hensyn, at folk uden børn tog natarbejde. Der var gode arbejdsforhold og indbyrdes havde man det godt. Ledelsen havde arbejderne ikke meget med at gøre.
Det var synligt for enhver, hvornår det var arbejdstids begyndelse og hvornår det var fyraften på fabrikken, for da kom der en strøm af mennesker i begge retninger ud fra portene.


Th. Wittrups Uldvare & Tæppefabrik

Vejle Dampmølle

I 1895 grundlagde Vejle Dampmølle en vandmølle til fabrikation af byggryn og bygmel tre kilometer Nord for Vejle ved Grejs Å. Den omdannedes senere til en havregrynsmølle (Avena Havregrynsmølle).

Historie

Th. Wittrup blev grundlagt i 1898 i Horsens. I starten producerede man primært garn til de lokale bønder, men virksomheden havde vokseværk. I 1914 overtog Th. Wittrups Uldvare & Tæppefabrik havregrynsmøllen. Grejsdalen var et velegnet sted, da der både var vandkraft og vand til vask og farvning. Grejs Å blev både rettet ud og opdæmmet til en mindre møllesø. Uldspindemaskiner og maskinerne til tæppeproduktionen blev flyttet hertil fra virksomheden i Horsens.

Fabrikken blev i 1918 sluttet sammen med Frølund & Wittrup i Horsens og omdannet til et aktieselskab. Der blev gennemført en udvidelse med en ny treetages bygning til spinding og kartning. Den nedbrændte i 1923. En stigende produktion af gulvtæpper førte i 1933 til udvidelser, men især en Schalburgtageaktion i marts 1945 forårsagede store skader på bygninger og maskiner.

Efterkrigstiden blev præget af øget afsætning. I 1963 skiftede firmaet navn til Brdr. Wittrup A/S. Samtidig blev produktionen udvidet med en ny fabrik i Bredballe og i 1970 blev en klædefabrik i Fredericia overtaget. Produktionen blev i stigende grad omlagt og specialiseret til spinding af tæppegarn.

Trods øget omsætning oplevede virksomheden underskud i begyndelsen af 1970’erne og i 1972 blev Grejsdalsafdelingen afhændet til fabrikant Mads Eg Damgård (Egetæpper A/S), der fire år senere også overtog fabrikken i Bredballe. Fra 1895-1976 blev virksomheden styret af Wittrup-familien.

Litteratur:

Bøcher, Steen B.: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt, Vejle Amts Årbog, 1950.
Olesen, Thorsten B. mfl.: Bomuldsbyen - Tekstilarbejder i Vejle gennem 100 år, 1989.
www.wittrup.dk


Tidslinie

1898 grundlagt af Th. Wittrup, Horsens (Kysters farveri og klædefabrik)

1914 flyttede fabrikken til Grejsdalen. (opført hvor Avena Havregrynsmølle lå)

1918 omdannedes virksomheden til aktieselskab og man udvidede med en ny bygning til karteri og spinderi

1923 nedbrændte karteriet og spinderiet. Genopbygget samme år. (Garnerne blev imens spundet på Dollerup Mølle, hvortil Wittrups arbejdere var flyttet.) (Gulvtæpper og løberstoffer)

1937 flyttede også manufaktur-engros afdelingen til Grejsdalen.

1937 – 27. juli nedbrændte væveri og appreturbygningen

1938 – 1. januar står en moderne jernbetonbygning færdig til produktion af tæpper og gulvtæpper.

1945 – 16. marts 1945 sprængtes fabrikken i luften af schalburgkorpset/Hipo

1947 stod en tip-top moderne fabrik klar. (150 arbejdere i 2-holds drift)

1999 lukkede fabrikken

2002 de gamle maskiner sendt til Pakistan – enkelte er dog endt på Industrimuseet i Herning

Herefter nedrives/ombygges de gamle haller/bygninger til i alt 118 boliger.