Thrige - Højhuset 1961


Thriges højhus

Intro

Thriges højhus fra 1961 i 11 etager gav plads til virksomhedens mange funktionærer i salg og administration. Allerede i midten af 1970’erne blev huset dog solgt til Odense Kommune, der anvendte det til skattekontor.

Industri

Thomas B. Thrige 1866-1938

”Min livsgerning er knyttet til elektriciteten”
- Thomas B. Thrige

Thrige i USA
Thomas Thrige var udlært smed og maskinist, og i 1888 tog han til USA for at opsøge ny viden. Han fik arbejde hos ’troldmanden’ Thomas A. Edison, glødepæren og fonografens opfinder. I Edisons laboratorium tilegnede han sig megen teknisk viden, og arbejdet på en stor, moderne elektrofabrik gav ham indblik i moderne masseproduktion.

Fabrikanten
Thomas B. Thrige var en iværksætter i særklasse. Han evnede at tilrettelægge og organisere en højeffektiv produktion med de bedste værktøjsmaskiner. Administration og markedsføring overlod han derimod til direktør Ørnberg. Tyve år efter at virksomheden begyndte i en baggård, var den blevet Odenses største og havde en dominerende stilling på det danske marked.

Industrimagnat og mæcen
Succesen gjorde Thrige til den mest velhavende fabrikant i Danmark. For at gavne sin hjemby bekostede i 1930 han en stor udvidelse af H. C. Andersen-museet. I 1934 skænkede han sine virksomheder til Thomas B. Thriges Fond. Fonden havde til formål at drive virksomhederne videre samt at støtte uddannelse og forskning til gavn for dansk industri.

Ny energi til Danmark
Odense var allerede en industriby med jernbane, fabrikker og rygende skorstene, da Thomas B. Thrige kom hjem fra USA i 1893. Men han havde viden med hjem, der gav industrialiseringen i Danmark ny energi. En ny industriel bølge begyndte, da elværker begyndte at skyde op, og elmotorens fleksible motorkraft kom ud i alle dele af erhvervslivet. Thriges virksomhed var i mere end 100 år med til at nyttiggøre elektriciteten og modernisere Danmark.


Historien

Administrationsbygningen består reelt af tre dele. Den første del er fra 1955, og er en administrationsbygning i fire etager. Den anden del er fra 1960, og er det store administrationstårn på elleve etager, og den tredje del er fra 1957, og er en tilføjelse til administrationsbygningen på fire etager, der peger ud mod havnen. Bygningerne blev planlagt på samme tid og blev fra starten set som et sammenhængen anlæg. Bygningerne var tegnet af arkitekt Kaj Steensballe og opført i jernbeton og mursten. Den minimalistiske stil, hvor bygningens betonramme kan ses i facaden, er typisk for den modernistiske stil, der var oppe 50- og 60’erne. Bygningen, som stadig er en af de højeste i Odense by, har været et prestigeprojekt. Før i tiden var der en bro mellem administrationsbygningen og Standardfabrikken, der dog blev revet ned i 1983. Ud over det har bygningen ikke ændret udtryk. Allerede mens Thomas B. Thrige var i live, talte flere i virksomheden og bestyrelsen for nødvendigheden af at få en administrationsbygning. Thomas B. Thrige satte sig dog imod at bruge ressourcer på at bygge en administrationsbygning. Ifølge ham burde man bruge ressourcerne på produktionsbygninger. Administrationen kunne i stedet være i tidligere lagerbygninger eller værksteder, der ikke var i brug. I 1938 fik man en mindre bygning til at huse administrationen (den er revet ned i dag). Bygningen administrationsbygningen kan ses som en del af den amerikanske indflydelse, som dansk industri modtog med Marshallhjælpen: I efterkrigen tog flere virksomhedsledere på studierejser til USA, som et led var bygningen dog utilstrækkelig i forhold til at huse de 500 funktionærer, der på det tidspunkt var ansat i virksomheden. I start 50’erne påbegyndte man derfor bygningen af administrationsanlægget. I starten var det kun administrationsbygningen på fire etager, man byggede: Bestyrelsen vurderede, at man skulle vente med at bygge administrationstårnet til man havde råd. Det var tilfældet i 1960, hvor virksomheden Thrige var på sit højeste med over 4000 ansatte. Bygningen var den sidste store investering i nærheden af Thrige karreen. I perioden derefter fokuserede virksomheden på at udvide ved blandt andet at fusionere med rivalen Titan. Virksomheden var i perioden under pres og måtte som en reaktion på dette skære ind til benet. Det resulterede blandt andet i frasalg af afdelinger og fyringsrunder fra 1964 til 1967. I 1970’erne lykkes det at skabe et mindre overskud; det blev dog ikke ved og i 1978 solgte virksomheden administrationsbygningerne til Odense kommune. 11 år senere var der ikke længere noget Thrigefirma, der producerede i firkanten.