Thrige - Kraftcentralen 1916


Thomas B. Thriges Fabrikker. Buchwaldsgade

Intro

Thriges Kraftcentral fra 1916 er en velbevaret industribygning af national betydning. Elværket er tegnet af Niels Jacobsen Kraftcentralen var hjertet i det store fabrikskompleks. En stor dieselmotor og to dampturbiner leverede elektricitet og varme til hele fabrikken - og strøm til hele kvarteret.

Industri

Thrige sætter strøm til Danmark

1916:
633 arbejdere
15 funktionærer
9.547 producerede maskiner

”Da Vester Skerninge elværk startede i 1910, var det virkelig en af de helt store begivenheder her på egnen. Der blev holdt lysfester rundt omkring med både naboer, andelshavere og håndværkere.”
- Christian Madsen, Vester Skerninge

Mere end 400 elværker åbnede landet over i de 25 år efter det første værk i Odense i 1891. I 1916 byggede Thrige dette elværk til forsyning af fabrik og det omliggende arbejderkvarter. De første jævnstrømsværker havde kort rækkevidde. Fra 1907 kom vekselstrømmen, der med et højspændingsnet kunne forsyne et stort opland. Thrige leverede generatorer til mange værker – og motorer til de nye elkunder.


Historien

Kraftcentralen er i dag delt op i et museum, der er placeret i den tidligere maskinhal og højspændingsrum, og liberalt erhverv der er placeret i det tidligere kedelrum. Bygningen er fredet både udvendigt og indvendigt. I kedelrummet er der næsten ikke noget af det oprindelige inventar tilbage, og bygningen har fået lagt en metalkonstruktion ind, der deler rummet, så man ikke længere kan se den oprindelige struktur. I maskinhallen står næsten alt inventaret tilbage. Bygningen har ikke fået sat noget væsentlig ind siden 20’erne og giver derfor et godt indtryk af, hvordan en kraftcentral har set ud i starten af de 20. århundrede. Kraftcentralen er tegnet af Niels Jacobsen i en historistisk stil. I modsætning til den første fabrik har bygningen ikke det romantiske udtryk, der var så typisk for Jacobsen, i stedet er den bygget med klare referencer til et antikt formsprog med en rektangel form, friser og et lavt trekantet tag. Kraftcentralen var Thriges tredje kraftcentral - større end nogle af de andre - og med både diesel- og dampmotorer, jævnstrøms- og vekselstrømsdynamoer. Den øgede kapacitet skulle ikke kun bruges til Thriges virksomhed. I perioden var elmarkedet stadig en kombination af private og offentlige udbydere. Thomas B. Thrige fik koncession til at levere strøm til havnen i 1906 og i 1911 til Sankt Hans landsogn. Odense kommune ville ikke levere strøm til Sankt Hans landsogn af frygt for at blive sammenlagt med sognet. I 1945 overgik fabrikken til at modtage strøm fra kommunen, og kraftcentralen blev nu brugt til prøver og spidsbelastning. I 60’erne blev der installeret en motor på den mindste dampturbine, som derefter blev brugt til at opvarme lokaler på fabrikken. I 1993 besluttede en gruppe frivillige sig for at prøve at genstarte dieselmotoren: Den har kørt lige siden.