Thrige - Maskinværkstederne 1910 ff.


Thrige - maskinværkstederne

Intro

Maskinværkstedernes ældste dele går tilbage til tiden omkring 1910, men er hallernerne er ombygget og udvidet flere gange siden.

Industri

Thomas B. Thrige 1866-1938

”Min livsgerning er knyttet til elektriciteten”
- Thomas B. Thrige

Thrige i USA
Thomas Thrige var udlært smed og maskinist, og i 1888 tog han til USA for at opsøge ny viden. Han fik arbejde hos ’troldmanden’ Thomas A. Edison, glødepæren og fonografens opfinder. I Edisons laboratorium tilegnede han sig megen teknisk viden, og arbejdet på en stor, moderne elektrofabrik gav ham indblik i moderne masseproduktion.

Fabrikanten
Thomas B. Thrige var en iværksætter i særklasse. Han evnede at tilrettelægge og organisere en højeffektiv produktion med de bedste værktøjsmaskiner. Administration og markedsføring overlod han derimod til direktør Ørnberg. Tyve år efter at virksomheden begyndte i en baggård, var den blevet Odenses største og havde en dominerende stilling på det danske marked.

Industrimagnat og mæcen
Succesen gjorde Thrige til den mest velhavende fabrikant i Danmark. For at gavne sin hjemby bekostede i 1930 han en stor udvidelse af H. C. Andersen-museet. I 1934 skænkede han sine virksomheder til Thomas B. Thriges Fond. Fonden havde til formål at drive virksomhederne videre samt at støtte uddannelse og forskning til gavn for dansk industri.

Ny energi til Danmark
Odense var allerede en industriby med jernbane, fabrikker og rygende skorstene, da Thomas B. Thrige kom hjem fra USA i 1893. Men han havde viden med hjem, der gav industrialiseringen i Danmark ny energi. En ny industriel bølge begyndte, da elværker begyndte at skyde op, og elmotorens fleksible motorkraft kom ud i alle dele af erhvervslivet. Thriges virksomhed var i mere end 100 år med til at nyttiggøre elektriciteten og modernisere Danmark.


Historie

Thomas B. Thriges virksomhedsstrategi var at overtage større dele af markedet ved at udvide produktionsapparatet, så han kunne producere rationelt og billigere. Den tilgang var nødvendig, hvis man ville overleve i det tidlige danske dynamo- og elmotormarked. Markedet var i betydelig vækst i perioden, da flere mindre byer fik deres første elværk, hvilket gav mange potentielle ordrer. Det var dog ikke givet, at en dansk producent skulle levere motorerne; store udenlandske virksomheder fra Tyskland stod klar til at tage de nye ordrer. Thrige blev for alvor konfronteret med den udenlandske konkurrence i 1909 i forbindelse med en levering til Ringe. Her opdagede han, at hans pris var dobbelt så høj som hans udenlandske konkurrenters Siemens og ASEA. Han tog bestilling til konkurrenternes pris og med tab. Derefter begyndte han at lægge produktionen om og investere i et produktionsapparat, der tillod rationel produktion. Året efter blev det første værksted på grunden. I værkstedet koncentrerede man sig om den første del af produktionen, hvorefter man sendte halvfabrikata videre til en af de ældre værksteder. Tidligere foregik hele produktionen i et værksted, nu blev den adskilt i værksteder. Den produktionsstrategi havde virksomheden helt op i 50’erne. I forbindelse med at der blev bygget flere elementer til komplekset, skiftede bygningen funktion. I starten var bygningen maskinværksted, der fabrikerede elmotorer og dele til andre, senere var det maskinværksted uden metalforarbejdning, og endnu senere med metalforarbejdning. Fra 50’erne stoppede man med at bygge til anlægget. I stedet for at adskille produktionen i enkelte produktionstrin satsede Thrige i stedet på at bygge produktionsenheder, der kunne producere en hel motor. I 1979 var bygningen udlejet til DEA-pumper og separeret fra resten af anlægget.