Thrige - Transformatorfabrikken 1950-56


Thrige - Transformatorfabrikken

Intro

Transformatorfabrikken er fra 1950-56. En del af bygningen var indrettet som monteringshal for store transformatorer med en loftshøjde på 16 meter.

Industri

Thomas B. Thrige 1866-1938

”Min livsgerning er knyttet til elektriciteten”
- Thomas B. Thrige

Thrige i USA
Thomas Thrige var udlært smed og maskinist, og i 1888 tog han til USA for at opsøge ny viden. Han fik arbejde hos ’troldmanden’ Thomas A. Edison, glødepæren og fonografens opfinder. I Edisons laboratorium tilegnede han sig megen teknisk viden, og arbejdet på en stor, moderne elektrofabrik gav ham indblik i moderne masseproduktion.

Fabrikanten
Thomas B. Thrige var en iværksætter i særklasse. Han evnede at tilrettelægge og organisere en højeffektiv produktion med de bedste værktøjsmaskiner. Administration og markedsføring overlod han derimod til direktør Ørnberg. Tyve år efter at virksomheden begyndte i en baggård, var den blevet Odenses største og havde en dominerende stilling på det danske marked.

Industrimagnat og mæcen
Succesen gjorde Thrige til den mest velhavende fabrikant i Danmark. For at gavne sin hjemby bekostede i 1930 han en stor udvidelse af H. C. Andersen-museet. I 1934 skænkede han sine virksomheder til Thomas B. Thriges Fond. Fonden havde til formål at drive virksomhederne videre samt at støtte uddannelse og forskning til gavn for dansk industri.

Ny energi til Danmark
Odense var allerede en industriby med jernbane, fabrikker og rygende skorstene, da Thomas B. Thrige kom hjem fra USA i 1893. Men han havde viden med hjem, der gav industrialiseringen i Danmark ny energi. En ny industriel bølge begyndte, da elværker begyndte at skyde op, og elmotorens fleksible motorkraft kom ud i alle dele af erhvervslivet. Thriges virksomhed var i mere end 100 år med til at nyttiggøre elektriciteten og modernisere Danmark.


Historien

Med undtagelse af et par terrasser står fabrikken udadtil som den gjorde, da den var en produktionsenhed. Fabrikkens bygmester var Axel Nielsen, der var Thriges ingeniør i halvtredserne. Bygningen er en rammekonstruktion af jernbeton udfyldt med murværk og store vinduer. Bygningerne var konstrueret i en moderne funktionalistisk og modernistisk stil, hvor betonskellet og konstruktionen kan ses. En enkelt detalje ved bygningen var et kæmpe neonskilt med virksomhedens navn, som man fik sat op i 1957. Ideen med store lysreklamer var ikke ny for virksomheden, faktisk var det den første type reklame, som Thomas B. Thrige selv brugte, da han i 1894 åbnede sit værksted i området omkring Klingenberg. Transformerfabrikken var den sidste produktionsbygning, der blev opført i Thrigekarréen. Bygningen blev lavet til at producere apparater, transformere, og udlære lærlinge. Produktionen var moderne masseproduktion, hvor fabrikken var designet til at lave et specifikt stykke værktøj fra A til Z. I den ene ende af fabrikken ville man have redskaber til det grove arbejde, mens man i den anden ende ville have maskiner til at male og behandle motorer. På den måde mindede fabrikken om Normalfabrikken, der også var en selvkørende enhed, hvor man seriefremstillede produkter. Ud over apparater producerede man transformere. Op igennem 50’erne begyndte man at modernisere den danske el-produktion fra mindre decentrale jævnstrømsværker til større centrale vekselstrømsværker, der var forbundet til forbrugerne fra højspændingsnetværket via transformere. Derfor steg efterspørgslen på transformere[1]. På 1. sal var der installeret lærlingeværksted. I 1950’erne havde virksomheden over 3000 ansatte. Hver anden måned tog man et nyt hold ind på 10-12 lærlinge, som derefter blev udlært på 10 måneder[2]. Der var 213 lærlinge i 1956[3] På virksomhedens højdepunkt var den set som en yderst attraktiv og stabil arbejdsplads. I 1960’erne begyndte ansættelsesforholdene dog at blive mindre sikre, og der var flere fyringsrunder. I 1969 var transformerproduktionen blevet rykket til den nye fabrik på Åbakken. I værkstedet var der nu reservedelsværksted og lager. Derefter stoppede fabrikken med at være en reel produktionsenhed. I dag rummer bygningen socialstyrelsen og liberalt erhverv. [1] Birgitte Wistoft. Elektricitetens aarhundrede 1940-1991. 1992 s. 69 [2] Fra Thrige 1956 Nr. 3 [3] Fra Thrige 1957 nr.2