Tirpitz-stillingen, sydlig bunker


Tirpitz-stillingens sydlige bunker, der i dag er museum. Museet for Varde By og Omegn


Den sydlige bunker i Tirpitz-stillingen. Museet for Varde By og Omegn


Tirpitz-stillingen. Museet for Varde By og Omegn


Inspektion af Atlantvolden i december 1943 ved feltmarskal Rommel. Fra bogen "Drivtømmer" (1993) af Arne Gammelgaard


Bunkeren indvendig. Museet for Varde By og Omegn


Bunkeren indvendig. Museet for Varde By og Omegn


Bunkeren indvendig. Museet for Varde By og Omegn


Den nordlige bunker i Tirpitz-stillingen er ikke tilgængelig for offentligheden. Museet for Varde By og Omegn

Intro

Tirpitz-stillingen blev bygget af den tyske besættelsesmagt i 1944 som en del af Atlantvolden. I dag hører kompleksets sydlige bunker under Museet for Varde By og Omegn og er åben for publikum.

Museet

Bunkermuseets historie

Bunkeren, der aldrig blev færdigbygget, påbegyndtes af den tyske besættelsesmagt i 1944 som en del af Atlantvolden. I en årrække var komplekset afspærret og bl.a. anvendt af Forsvaret til forsøgssprængninger. Den sydlige bunker i Tirpitz-stillingen blev åbnet for publikum i 1991 og er i dag bunkermuseum under Museet for Varde By og Omegn.

Tirpitzbatteriet var sammen med Hanstedbatteriet i Hanstholm en af Atlantvoldens to store danske kanonstillinger. I bunkeren fortæller en plancheudstilling historien om Atlantvolden. En model viser desuden kanonbunkeren, som den var blevet, hvis krigen havde varet ved. Museumsbiografen viser filmen "Atlantvolden" i dansk og tysk version. Filmen giver et godt indtryk af det kolossale projekt.

Uddrag af Vibeke Eberts ”Atlantvolden” (1992):

"Allerede i 1943 havde den tyske marine ønsket sig et svært batteri i Esbjerg-området. På dette tidspunkt anså man netop kysten omkring og nord for Esbjerg helt op til Nymindegab som særligt udsat. Marinen havde hovedparten af forsvarsopgaverne ved Esbjerg med flakbatterier omkring selve byen og kystbatterier på Fanø. For at styrke dette forsvar ønskede man et 38 cm batteri placeret, så det kunne dække indsejlingen til Esbjerg. I Hanstholm var der allerede i 1941 blevet opstillet et 38 cm batteri, der sammen med et tilsvarende batteri ved Kristianssand i Norge skulle dække indsejlingen til Kattegat. Placeringen i Oksby blev valgt for at sikre størst mulig rækkevidde. Stillingen skulle bestå af de fire kanoner indbygget i to dobbelttårne, et ildledelsesanlæg og to større ammunitionsbunkere. Byggeriet gik i gang i august 1944 og efter planen skulle det samlede kompleks stå færdigt i efteråret 1945. Tyskernes kapitulation i maj 1945 betød imidlertid, at byggeriet aldrig blev fuldendt."