Tistrup kirke


Aron. Udsnit af rokokoaltertavlen fra 1764. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Prædikestolshimmel fra 1611 med våben for stolens givere fra Agerkrog samt for naboherregården Nørholms herskaber. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Moses. Udsnit af rokokoaltertavlen fra 1764. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Tistrup kirkes romanske døbefont i rødlig granit foran præstestolen fra 1871. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Tårnets pyramidespir med den Teilmannske trane i toppen. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Tistrup kirke. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Tistrup kirke. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Kristus. Relief på prædikestolen fra 1611. Foto: Jannie Uhre Ejstrud. Museet for Varde By og Omegn.


Tistrup kirke og kirkeby set fra syd. Maleri af Bjarke Ragn Svendsen. Museet for Varde By og Omegn

Intro

Fra toppen af pyramidespiret skuer Teilmann-slægtens trane, og også herregårdssøjlerne i kirkegårdsportene vidner om tiden, da Tistrup kirke hørte under Nørholm gods. Den lille kirke er annekskirke til Hodde

Kirken

Bygningen

Kirkens kor og skib er romanske med en lidt nyere forlængelse i vest. Tårnet er fra senmiddelalderen. Kernen i våbenhuset er sandsynligvis også fra senmiddelalderen, om end størsteparten af våbenhuset er ombygget i 1925. I våbenhusets gavl er bevaret et solur fra 1785.

I perioden 1701-1916 hørte kirken under Nørholm gods, fra 1742 under slægten Teilmann, og udvendig ses indflydelsen bl.a. i form af tårnets pyramidespir (1740), med vindfløj udformet som Teilmann-slægtens trane, samt kirkegårdens Nørholmske indgangsporte (omkring 1770). Tranen ses også på de øvrige Nørholm-kirker i Thorstrup, Horne og Ansager, dog ikke i Hodde.

Nørholm gods i kirken.

Den farvestrålende rokokoaltertavle fra 1764 i Tirstrup kirke er næsten identisk med den syv år ældre tavle, der tidligere hang i Torstrup kirke og nu er på Nationalmuseet. Ligesom Thorstrup-tavlen er den malet af Anders Windfeld og bærer præg af tidens forkærlighed for det prangende, gerne som her i form af snirklede blomstermotiver i røde, hvide og gyldne farver. Tavlens tre malerier forestiller Nadveren (hovedfeltet), Moses (venstre), Aron (højre), Kristi bøn i Getsemane (foroven) og et tekststykke (forneden). Fra 1898 til 1982 var altertavlen nedtaget, og Hans Agersnaps maleri ”Kristus vandrer på søen” fungerede som alterprydelse. Maleriet hænger nu i skibet.

Kirkens prædikestol er fra før Nørholm-tiden, 1611, men også her er Nørholm repræsenteret. På himlen over stolen er våbensegl for giverne, Niels Krag til Agerkrog og dennes hustru Jytte Høeg, samt for naboherregården Nørholms daværende ejere, Hans Lange og hans hustru Karen Strangesen. Prædikestolens sider bærer relieffer af Kristus, Peter og evangelisterne.

Kilder

Torstrup, Horne, Hodde, Tistrup. Danmarks Kirker, Ribe Amt. Nationalmuseet.