Told og smugleri langs Kongeåen


Toldskiltet ved Vilslev Spang. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Vilslev Spang. Broen over Kongeåen fører til Vilslev Kirke nord for åen. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Kongeåen snor sig forbi det gamle toldsted ved Vilsklev Spang. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

Langs Kongeåen var der flere toldsteder mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, blandt andet i Gredstedbro og ved Vilslev Spang. Smuglerne søgte at undgå tolden ved at bestikke tolderne eller søge andre vadesteder.

Åen

Toldens historie

Tolden blev opkrævet som en kongelig ret, en afgift til statskassen. Dels kunne tolden beskytte den indenlandske produktion ved at opkræve høj told på import af konkurrerende varer fra udlandet, dels gav tolden indkomster til rigets finanser. Toldgrænsen mellem Danmark og Tyskland har altid haft særlig bevågenhed.

Siden 1200-tallet har der været opkrævet told mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Grænsen gik ved Kongeåen, og tolden blev opkrævet ved al overgang, indførsel og udførsel af varer. Selv om hertugdømmerne (Sønderjylland og dele af Nordtyskland) hørte til det danske rige, blev de i forbindelse med varetransport betragtet som udland.

I 1850 blev toldgrænsen flyttet til floden Ejderen, men i forbindelse med tabet af Sønderjylland i 1864 blev toldstedet igen rykket mod nord. I Midt- og Østjylland dannede Kongeåen grænsen, men da købstaden Ribe var en væsentlig handelsby for Danmark, gik grænsen syd for Ribe og nede ved Egebæk-Hviding.

Ved Genforeningen i 1920 blev lande- og toldgrænsen flyttet endeligt ned til den nuværende dansk-tyske grænse.

Der var flere toldovergange ved Kongeåen, blandt andet ved Gredstedbro (oprettet 1571) og Vilslev Spang (oprettet 1791). Begge toldsteder blev nedlagt 1851 efter toldstedet var flyttet til Ejderen. I 1780 blev Foldingbro også oprettet til toldsted.

Smuglere ved Kongeåen

Hvor der skal betales en afgift, findes også en mulighed for at snyde. Allerede i 1545 advarede den danske stat om, at der blev smuglet langs Kongeåen. Smuglerne forsøgte at fragte stude, heste og andre varer over ved de mindre, uautoriserede vadesteder.

Myndighederne forsøgte at gribe ind mange gange, men det var vanskeligt at bevogte den lange grænse. Smugleriet blev kun stoppet, når der udbrød sygdom blandt dyrene, og det kunne koste smuglerne, at deres egne dyr blev smittede. I 1745-1747 og 1776-1782 vogtede militæret alle overgange for at hindre spredning af kvægsygdomme. Det kan ses i toldregnskaberne; tolderne havde en pludselig fremgang af noterede stude, mens antallet faldt igen, da militæret blev trukket tilbage.

Der var også brodne kar blandt tolderne, der kunne lade sig bestikke til at tælle forkert i antallet af stude og heste. Bromanden i Gredstedbro fik i 1729 en bøde på 10 rigsdaler for at have lukket 8 heste over uden at opkræve told. Desuden ville han blive sat fra bestillingen, hvis det gentog sig.

Tolderne underbød hinanden i toldsatserne, fordi det gjaldt om at få så mange over grænsen - og hen til tolderens kro - som muligt.

I 1814-1816 blev en stor toldsvigersag langs Kongeåen optrevlet. Hele 12 toldere var indblandet. De noterede for få varer, nedsatte prisen mod bestikkelse og noterede køer i stedet for heste. Hestene var nemlig dyrere at fortolde. Ved Foldingbro blev tolderen og toldkontrolløren, som var svogre, idømt tugthus på livstid. De sad der dog kun 1 år. Toldkontrollørerne ved Gredstedbro blev idømt 12 års og 8 års tugthus. De sad henholdsvis 1 år og 8 måneder.

Der findes også mange lokale eksempler på studedrivere, som forsøgte at smugle dyrene over ved de små vadesteder - og slap af sted med det.