Ubjerg kirke


Ubjerg Præstegård. Fotograf: Henrik J. Møller


Ubjerg Præstegård set fra nord. Fotograf: Henrik J. Møller


Ubjerg kirke. Fotograf: Henrik J. Møller


Vidåen ved Ubjerg. Foto: Henrik J. Møller


Mindesten i Sæd for Ubjerg sogns faldne i Første Verdenskrig. Foto: Henrik J. Møller


Marskgården Bjerremark nær Ubjerg. Foto: Henrik J. Møller


Tøndermarsken ved Ubjerg. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Ubjerg kirke ligger midt i landsbyen Ubjerg. Ligesom de fleste huse og gårde i byen ligger den på en klitbanke hævet over marskens flade landskab.

Historier

Et sagn fortæller, at kirken er blevet placeret på sandklitten syd for Tønder købstad, som et slags fort, en beskytter af købstaden. Dette skulle være forklaringen på at kirken ikke er placeret i sognets største landsby, Sæd. Et andet sagn fortæller, at kirken er blevet placeret på et helligt hedensk sted. Kirken skulle oprindeligt have været et lille kapel under borgen Tønderhus, og der skulle have været underjordisk forbindelse mellem kirken og Tønderhus.

Ubjerg kirkegård skulle fra gammel tid været blevet brugt til fattigbegravelser fra Tønder købstad og landsogn. Efterhånden begrænsede de fattige sig til kun at komme fra landsognet og til sidst og indtil 1855 kun fra fanger, der døde i fængslet i porthuset foran Tønderhus. Under pesten i 1602-04 skal der have været et begravelsesgilde i Ubjerg sogn.


Ubjerg kirke

Ubjerg kirke ligger midt i landsbyen Ubjerg. Ligesom de fleste huse og gårde i byen ligger den på en klitbanke hævet over marskens flade landskab.

Kirken blev ifølge kilder fra 1514 viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.

Ubjerg er en marsklandsby i Tøndermarsken, hvor husene ligger på placeret på både naturskabte sandklitter og menneskeskabte værfter. Ud over kirken findes også den gamle fredede præstegård fra 1675, som er en af Danmarks ældste. Lidt vest for Ubjerg ligger den store velbevarede marskgård Bjerremark, der i sin nuværende skikkelse er fra 1842.

Kirkens bygninger

Kirken kor og apsis er fra romansk tid, o.1250. Det ses tydeligt i murværket, at der fra begyndelsen var påtænkt et samtidigt skib. Dette blev ikke til noget før skibet fra unggotisk tid, o.1300, blev opført. Murværket er overalt teglsten. Skibet blev skalmuret i forbindelse med en stor ombygning i 1595-97. Apsiden blev ombygget og forhøjet i 1690, og både kor og apsis er blevet cementpudset i nyeste tid. Der er således intet af det oprindelige murværk synligt nogen steder. I 1700 blev der opført et portalagtigt vindfang ved skibets sydlige indgangsdør. Vinduerne er de fleste steder meget ændrede, og de nuværende vinduer på sydsiden blev isat i 1886. Dog er rundbuevinduerne i apsis oprindelige.

Kirken har intet tårn, men i 1857 blev der anbragt en tagrytter med et lille svajet pyramidespir på taget i skibets vestlige ende. Tagrytteren afløste et tidligere fritstående klokkehus af træ ved kirken. Kirken har to klokker. Den ene er fra o.1400 og støbemærke for Olug Jurgunsun. Den anden er fra sidst i 1400-tallet og har indskriften: ”Hosianna hedder jeg. Jasper støbte mig.”

Koret har rester af det oprindelige tagværk, mens skibets tagværk er af nyere dato. Overalt er kirkens tage blytækkede.

Litteratur:

Danmarks Kirker, Tønder amt 1957, side 1281/357:
Claus Eskildsen. Danmarks ældste præstegård. Sønderjysk Månedsskrift 1933-34. side 191-199.
I. L. Jessen: Gemeinde-Chronik, 1897.

Forfatter: Henrik J. Møller


Kirkens indre

Indvendig er der bræddelofter overalt i kirken. Bræddelofterne i skibet har store dramatiske malerier fra 1747, der forestiller syndefaldet, korsfæstelsen og dommedag. Malerierne blev alle restaureret af Peter Kristian Andersen i 1942. Loftet i apsis er også et bræddeloft, som er bemalet med rødmarmorerede bjælker. Før ombygningen i 1690 var her hvælvede lofter.

Mellem skib og kor er korbuen trods de mange ombygninger bevaret. Her hænger et sengotisk korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet.

Alterbordet i teglsten er fra romansk tid, o.1250. Det er dækket fortil af en bræddebeklædning. Altertavlen er i senbarokstil og fra 1743. Den er skænket til kirken af Andreas Lorentzen og hans hustru Dorthe Andreses fra nabobebyggelsen Bremsbøl. I midterfeltet ses Nadveren og nederst ses Gethsemane. I sidefløjene ses figurer af Jesus som hyrde og Moses. Fra en tidligere sengotisk altertavle er der bevaret to kronede helgenindefigurer.

Alterkalken blev givet til kirken af Hemme Friederichsen og Margaretha Hemmes i 1710. Oblatæsken er fra 1707 og har indgraveret en korsfæstelsesscene. På alterbordet står to sæt alterstager. Det ene sæt er fra sengotisk tid, mens det andet sæt er fra 1686.

Døbefonten er fra romansk tid, o.1250. Den er udsmykket med arkader og fødder. Dåbsfadet i messing er fra o.1650, og det menes at komme fra Holland.

Prædikestolen fra 1783 er i rokokostil og har store kartoucher med malerier. Himlen over prædikestolen er fra samme år.

Kirkens stoleværk er fra 1774 og er særdeles godt bevaret. I koret står en lukket præstestol fra sidst i 1700-tallet. Salmenummertavlerne er også fra 1700-tallet.

Pulpituret i skibets vestlige ende er fra 1747 med malerifelter af Jesus og apostlene. Her stod mellem fra 1906 og indtil nyere tid et orgel, og derfor var nogle af malerifelterne fjernet i den periode, men igen opsat. Orglet står nu i skibets østlige ende ved triumfmuren. På skibets nordlige væg hænger et langt panel fra et tidligere pulpitur fra 1694. Det har malerifeltet af dyderne Håbet, Troen, Retfærd og Styrke og i midten et portræt af giveren, Johannes Vierheller.

I skibet hænger et maleri fra 1623, som forestiller ”den lærde yngling”, Michael Wulff. Dertil kommer seks store malerier fra 1700-tallet med bibelske motiver.

I skibet hænger også en samling af præsterækketavler fra 1700-tallet og frem. Den første tavle er i kalksten, den næste i marmor og de senere i træ.

Endelig hænger der en mindetavle over sognets faldne i Den Fransk-Tykse Krig 1870-71 og i Første Verdenskrig 1914-18.

Forfatter: Henrik J. Møller


Kirkegården og præstegården

Kirkegården er omgivet af et stendige og fra vejen nord for kirken går der en trappe op til kirkegården og kirken.

På kirkegården findes der flere gamle gravsten. En stor gravsten nævner sandemand Iacob Federsen, død 1650 og hustru Tette lacobs, død 1659. En sekundær indskrift på samme sten nævner oversandemand lens lacobsen, død 1673 og hustru Anke lenses, død 1680. Desuden er der en del gravsten fra 1800-tallet, der alle står langs skibets mure.

Lige vest for Ubjerg kirke og på samme sandklit ligger Ubjerg præstegård. Den blev opført i 1675 og er en af Danmarks ældste præstegårde. I 1790 blev der opført en nordlige længe og i 1872 en lade mod vest. Den er opført i vestslesvigsk byggestil med røde teglsten og et stort afvalmet stråtag. Efter nogen vanrøgt blev præstegården gennemgribende restaureret i 1949 ved arkitekt Mogens Meyling, Sønderborg, og derefter fredet i klasse B. Den gamle præstegård blev på ny præstegård i sognet. I nyeste tid er præstegården igen kommet i privateje.

Vest for landsbyen Ubjerg ligger den store firlængede marskgård, Bjerremark. Stuehuset er opført i 1842 og den trelængede ladegård i 1872.

Forfatter: Henrik J. Møller