Ulriksholm


Ulriksholm slot.


Litografi. Ulriksholm (tidligere Skinninge, Skinnerup)


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Ulriksholm


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Ulriksholm

Intro

Christian IV efterlod sig som bekendt en stribe markante bygningsværker – og en lige så lang række af uægte børn. På Ulriksholm mellem Munkebo og Kølstrup finder vi begge dele flettet sammen i et stykke dramatisk danmarkshistorie...

Musikken på Ulriksholm

Baggrunden for musikken på Ulriksholm
Historien om Ulrik Christian Gyldenløve, som Ulriksholm har navn efter, og hans slægtninge - og de andre uægte kongebørn med samme efternavn (1636-58).

Det er noget ganske særligt at være kongesøn, ja, selv det at være uægte søn af en konge er noget ganske særligt. Flere af de sønner, som majestæterne i 1600- og 1700-tallet fik med elskerinder eller hustruer til venstre hånd, og som af de kongelige fædre blev anerkendt gennem efternavnet Gyldenløve, har således vist sig at være særdeles fremmelige.

Prisen tager nok Christian V’s ældste søn med elskerinden Sophie Amalie Moth, Christian Gyldenløve, hvis korte liv tog sin begyndelse i 1674. Allerede som fireårig blev han stiftamtmand i Bergen, som syvårig blev han tillige generalpostmester i Norge, og som otteårig blev han forlovet. Til gengæld blev han kun 29 år. Her kan en anden uægte kongesøn, Ulrik Christian Gyldenløve, Christian IV’s ældste søn med Vibeke Kruse, ikke helt være med – selv om han gik tidligt ind i kampen, bogstavelig talt. Som 14-årig deltog han i sine første krigshandlinger, året efter førte han sit eget rytterkompagni, og så fortsatte han ellers udenlands, blandt andet i den spanske hær.
Han blev kaldt hjem af sin halvbror Frederik III, der i mellemtiden var blevet konge, og kæmpede i adskillige slag mod svenskerne, indtil han døde af sygdom i 1658 under Københavns belejring, også han 29 år.
Det var ikke nogen given sag, at kongens børn med forskellige koner havde et godt forhold til hinanden. Frederik III havde for eksempel et anstrengt forhold til sin halvsøster Leonora Christina. Men Ulrik Christian Gyldenløve lader de fleste til at have kunnet lide. I J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe lader forfatteren for eksempel titelpersonen forelske sig i denne helt, hvis navn fordunklede alle andre, og han omtales som den nordiske Mars og »kampens løve«; nogle giver ham endda en del af æren for, at hovedstaden holdt stand mod den svenske belejring. Også hans far, Christian IV, satte ham højt. Allerede da Ulrik Christian Gyldenløve var fem år, forærede kongen ham to mecklenburgske herregårde, og senere gav han ham det nyopførte Ulriksholm, som blev opkaldt efter ham. Som en sigende detalje afslørede murværket på herregårdens østfløj ejerens (halv)kongelige byrd. Ligesom Rundetårn, der er bygget i samme periode, blev der nemlig her brugt skiftevis røde og gule mursten, så murenes striber ledte tankerne hen på det oldenborgske hus, der bærer disse farver. Ved en restaurering for omkring 100 år siden blev de gule murskifter erstattet med mørkerøde, men et enkelt sted er bygningens oprindelige farvesymbolik bevaret.