Vejle Amts Folkeblad


Vejle Amts Folkeblads ejendom, Kirketorvet 12, o. 1910. Fotograf: H. P. Jensen


Vejle Amts Folkeblads bygning ved Kirketorvet o. 1965.


Personalet hos Vejle Amts Folkeblad fotograferet i anledning af avisens 75 års jubilæum i 1940. Yderst til højre i næstbageste række ses redaktør G, Skytte Nielsen. Fotograf: Johs. Rønvig.

Intro

Udkom første gang den 20. oktober 1865. Efter flere flytninger lå trykkeri og redaktion fra 1909 på Kirketorvet. Herfra flyttede avisen i 1989 til Bugattivej 8.

Industri

Den 20. oktober 1865 var første nummer af Vejle Amts Folkeblad på gaden. Hermed var der en konkurrent til byens hidtil eneste lokale avis - Vejle Amts Avis. Oplaget var på ca. 300 og avisen udkom tre gange om ugen. Manden bag var Thomas Nielsen, der havde erfaring fra en periode som redaktør af Silkeborg Avis. Det første domicil var på hjørnet af Kirkegade og Grønnegade, men redaktion og trykkeri flyttede flere gange i de første år - til Kirketorvet, hjørnet af Nørrebrogade og Gulkrog/Korsgade, en bagbygning i Grønnegade, Klubgården i Torvegade og endelig i 1909 til Kirketorvet 12, hvorfra avisen blev udgivet de næste 80 år.

Vejle Amts Folkeblad, et Venstreblad, havde på det tidspunkt haft adskillige redaktørere og ejere. Den mest markante var A. K. Jensen, der ejede og redigerede avisen fra 1869 til 1882. Fra 1897 ejedes avisen af et aktieselskab. Oplaget var støt stigende gennem årene og var i 1927 på ca. 11.500. I 1989 flyttede Vejle Amts Folkeblad fra Kirketorvet til et nyt bladhus på Bugattivej 8. Foruden at være byens eneste lokalavis, er det i dag en mediekoncern med o. 200 medarbejdere, der står bag adskillige andre bladudgivelser - bl.a. Fredericia Dagblad og Ugeavisen/Vejleposten. Desuden er radiostationen VLR tilknyttet.