Vejle Trikotagefabrik


Facaden til Vejle Trikotagefabriks bygning, Vestergade 21, o. 1920.


Kvindelige ansatte på trikotagefabrikken. I 1913 var fabrikken skueplads for en arbejdskamp om retten til at organisere sig fagligt. De ansatte vandt her over ledelsen.

Intro

Aktieselskabet Vejle Trikotagefabrik begyndte i 1911 sin produktion i Vestergade 21. Overgik i 1919 til privateje, men lukkede i begyndelsen af 1940’erne.

Industri

Aktieselskabet Vejle Trikotagefabrik begyndte produktionen i oktober 1911 med ca. 30 ansatte. Produktionen foregik fortrinsvis med håndmaskiner og overskuddet var i starten beskedent - i 1912 lidt over 2.000 kr.

I 1919 blev aktieselskabet ophævet og alle aktiver og passiver overdraget til den ene af de to direktører, C. Rasmussen. Efter hans død i 1927 førte enken fabrikken videre med sønnen Otto Rasmussen som daglig leder. Håndmaskinerne var efterhånden blevet afløst af et mere moderne produktionsapparat til fabrikation af pullovere, slipovere, veste, sweatere, strømper, sokker m.m.

I 1938 solgte familien Rasmussen fabrikken og den lukkede i begyndelsen af 1940’erne. På det tidspunkt var ejeren Johannes Nielsen, Ikast.