Vester Vedsted kirke


Kirken med det tørninglenske tårn. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


De mange murankre er med til at støtte tårnet. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


På kirkegården findes en grav for en ilanddreven engelsk flyver. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Det oprindelige loft i kirken fra 1200-tallet. Kalkmalerierne fra 1916 er malet af Harald Munk. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

Vester Vedsted Kirke er bygget i romansk stil af bl.a. importerede tufsten fra Rhin-området. Tårnet, som kom til i middelalderen, er kraftigt ombygget efter et lynnedslag i 1845.

Kirken

Kirken

Vester Vedsted Kirke er delvist bygget af importerede tufsten fra Rhin-området. Flere steder er tufstenene blevet erstattet af teglsten. Skibet er opført 1175-1200, mens det tilhørende kor blev erstattet af et nyt og større ca. 1250. En stor del af de oprindelige bygningssten blev genanvendt og kan i dag ses i både sokkel og murværk. Efterfølgende gennemgik skibet en voldsom ombygning. Den oprindelige triumfbue mellem kor og skib er bevaret. Korets hvælv stammer fra 1300-årene, mens skibet altid har haft fladt loft, og de bemalede bjælker fremtræder meget smukt.

På skibets nordside ses i soklen spor af den oprindelige norddør. Den nu synlige kom til ved ombygningen i 1200-tallet. Foran denne lå et middelalderligt våbenhus, der blev nedbrudt i 1739. Syddøren blev tilmuret ca. 1845.

I 1455 kom kirken under Ribe Domkapitel. Fra Reformationen 1536 til 1738 fungerede de teologiske lektorer fra Ribe Katedralskole som kapellaner i Vester Vedsted. Fra landsbyen fører Degnestien stadig ind til Ribe, hvorved kapellanerne hurtigt kunne ride frem og tilbage.

Det uheldige tårn – og den uheldige redningsaktion

Tårnet stammer sandsynligvis fra 1300-årene og er blevet ombygget i senmiddelalderen. Det er bygget af mursten og er nederst omkring 1,5 meter tyk. Yderst og inderst har man brugt mursten, hulrummet er derefter fyldt op med kampesten og mørtel. Desværre har denne byggemåde gjort tårnet sårbart over for frostsprængninger, så gennem tiden er tårnet blevet støttet med murankre, som især ses på den sydlige og vestlige side. Tårnets tag er tørninglensk, en sønderjysk kirkebyggeskik, hvor tårnet afsluttes i fire spidse gavle med et spir.

Under et uvejr i 1845 slog et lyn ned i tårnet, og det begyndte at brænde. Sognebørnene skyndte sig at pille alt inventar ned: Prædikestolen, alteret, orgelet, stolestaderne og nogle middelalderlige træfigurer. Selv om branden kun beskadigede tårnet, var kirkeskibet stærkt beskadiget efter redningsaktionen. Kirken blev genopbygget med store ændringer. Våbenhuset på den nordlige side blev brudt ned, og de blyindfattede ruder blev erstattet af nye. Indgangen blev flyttet til vestsiden, og tårnet indrettet til våbenhus. Der kom nu en mur og en dør imellem tårnet og skibet.

Kirkens udsmykning

Alteret
Alterbordet er bygget af tufsten og tegl. Alteret gemte i en fordybning på relikvier af kirkens helgen, Skt. Andreas. I en blyæske lå knogler fra ham indsvøbt i en silkeklud. Alteret er samlet af flere dele. I nicher står Gud med verdenskuglen og Johannes Døberen med lammet og korset. Syv små relieffer nederst forestiller profeter fra Det Gamle Testamente, de har hørt til en ældre altertavle, der dateres til 1300-årene. Hovedfeltet forestiller nadveren og er udført af Andreas Jürgensen fra Roager i 1802.

Prædikestolen
Sandsynligvis stammer prædikestolen fra første halvdel af 1600-tallet. Fire motiver pryder siderne: Bebudelsen, hyrdernes tilbedelse af Jesus ved fødslen, omskærelsen og Jesu dåb.

Kalkmalerier
Man har fundet rester af de middelalderlige kalkmalerier i korbuen, men ikke nok til, at de kunne restaureres. Kirkens nuværende kalkmalerier er malet af Harald Munk i 1916.

Kirkeskibet
Kirkeskibet hedder "Havfruen" og er en model af en orlogsfregat fra 1825, der 1865 blev ombygget til handelsskib. Det er snittet af Bertel Clausen.

Anna Selvtredje
På skibets nordvæg hænger en træskulptur fra o. 1475. Den var én af en større samling alterfigurer, som på et tidspunkt kom op på kirkeloftet. I 1873 blev alterfigurerne solgt til en omrejsende købmand for 18 rigsdaler. Det vakte stor forargelse i sognet og hos stiftsprovsten i Ribe. Han forsøgte forgæves at få handelen annulleret. Den eneste tilbageværende figur var Anna Selvtredje, formentligt fordi den var flyttet ned i sakristiet. Den forestiller Skt. Anna med datteren Jomfru Maria på armen. Hun holder igen Jesusbarnet i sine arme. Dette velkendte motiv opstod i 1300-tallet og kaldes samlet Anna Selvtredje.

Døbefonten
Ofte er døbefontene næsten lige så gamle som eller endda ældre end kirkerne, og det er også muligt her. Døbefonten er af granit med bl.a. ranker, som rummer 1000-tals træk. På to tredjedele af døbefonten er indhugget buer og søjler. Fontens fod har fire hjørner med ansigter på. Dåbsfadet er af messing og fra ca. 1550. Motivet er Mariæ bebudelse.

Agnes Schmidts kristusmaleri
På skibets sydvæg hænger et maleri af Kristus og den blodsottige kvinde. Det sad i altertavlen i i perioden 1928-84 og er malet af den lokale Agnes Schmidt (1874-1952). Hendes motiver var ofte landskaber og portrætter. Hun malede enkelte altertavler, blandt andet denne i Vester Vedsted. Hun var født i Lundsmark i Hviding sogn som datter af en gårdejer. Hun voksede op lige syd for den daværende dansk-tyske grænse. Familien var dansksindet, hvilket kom til at præge hendes liv. Agnes Schmidt blev uddannet som kunstmaler, og hun virkede for udbredelsen af dansk kultur i Sønderjylland. Udover at male optrådte hun med sang, foredrag og oplæsninger i dansksindede kredse. Hun boede i perioder i København, rejste i Finland og var på studieophold i Paris. Sin bopæl havde hun dog på barndomsegnen. Hun levede af maleriet og gjorde samtidig en stor indsats på det kulturelle og sociale område. Hun havde plejebørn, og efter Genforeningen i 1920 drev hun fra 1921 en højskole, som kombinerede grundtvigske tanker med praktisk arbejde.