Vikingehøvdingen Grim fra Grimstrup


Høvdingen fra Grimstrup kan have set således ud. 2007. Esbjerg Museum

Intro

Grimstrup betyder Grims torp (udflyttergård). Måske er landsbyen opkaldt efter den vikingehøvding, som i 900-tallet blev begravet med sin hest og alt sit flotte udstyr.

Byen

Grims udflyttergård

Første gang vi støder på navnet Grimstrup i de skriftlige kilder er omkring 1325, hvor stedet kaldes Grimstorp. Grim er et mandsnavn, og "strup" kommer af "torp", som betyder udflyttergård eller udflytterbebyggelse. Stednavnene kan ofte tidsfæstes, og "torp" sat sammen med et personnavn er meget typisk for vikingetiden. Måske har man endda fundet den person, som grundlagde Grimstrup. I 1983 blev et nyt parcelhuskvarter anlagt ved Agernvej og Digevej, men gravemaskinen stoppede, da der fandtes spor efter en gammel begravelse. Arkæologerne blev tilkaldt, og i graven lå en vikingehøvding fra 900-tallet. Han blev navngivet Grim efter landsbyens navn.

Høvdingen Grim

Grim lå i et gravkammer af træ. Han var begravet i sit krigsudstyr med sværd og rideudstyr. Udstyret var af den fineste slags. Våbnene var belagt med sølv, og hans sadel og tømme var udsmykket med rasleblik: Små stykker metal, som glimtede i solen, når han kom ridende. Denne grav er den eneste ryttergrav fundet i Vestjylland, og fra andre grave i landet ved vi, at rytteren har haft sin hest med sig i graven. Desværre havde gravemaskinen nået at fjerne det stykke af graven, hvor hesten ville have ligget, men en ægte kriger ville ikke komme til Valhal uden sin hest. Grim levede i 900-tallet og har været en så betydningsfuld kriger, at han måske endda har tjent Gorm den Gamle eller Harald Blåtand. Den storslåede begravelse tyder i hvert fald på, at han har været en stor kriger og høvding.

De ældste bosættelser i Grimstrup

Efter fundet af ryttergraven blev endnu et stykke af området undersøgt. Omkring 40-50 meter øst for ryttergraven fandt man yderligere 8 grave. Alle gravene lå på en sand- og grustunge, og her lå ryttergraven på det højeste punkt. Gravpladsen var nok endnu større, men store dele af området var allerede bebygget og kunne ikke undersøges. Begravelserne stammede fra yngre romersk jernalder til vikingetid. Alle var begravet i kister af planker. To af gravene indeholdt en jernkniv, og i to af de andre fandt man et lerkar. En af gravene havde både en jernkniv og et lerkar. I to grave fandt arkæologerne ingen gravgaver, men i den sidste lå en jernkniv, et lerkar, en jernhank til en træspand samt fire perler af ler, rav og glas. Desuden indeholdt en af gravene jernslagger. På stedet fandt man også stolpehuller efter huse, hvilket tyder på, at der har ligget en større boplads.