Vilslev Kirke


Vilslev Kirke

Intro

De ældste dele af Vilslev Kirke, der består af apsis, kor og skib, er opført omkring 1175, og er en vigtig repræsentant for egnens tufstenskirker. Kirken synes moderniseret omkring 1225-1250, hvor de oprindelige vinduer blev ændret. Kirken skulle være viet til Sankt Nikolaj.

Kirken

Der er blevet tilføjet tårn og våbenhus i senmiddelalderen til Vilslev Kirke, begge meget usædvanligt på nordsiden af kirken.

Koret har en tilmuret præstedør, og syddøren er ligeledes tilmuret. Adgangen til kirken sker gennem våbenhuset mod nord gennem norddøren, der i det store hele er velbevaret. Adgangen til tårnet sker mod øst. Våbenhuset har to vinduer, og i dag har hele kirken blytag, men våbenhuset har oprindeligt haft tegltag.

Kirken blev gennemgribende restaureret i 1780´erne af Christoffer Frederik von Gerdorffs enke, Margrethe von Rosenørn. En restaurering blev indledt i 1954 under arkitekt Rolf Graae og fortsat i 1958.

Kirkerum
Skibet har bevaret syv lysåbninger, fem mod nord og to i syd, der alle er i brug. Derudover har skibet yderligere to vinduer mod syd og et mod vest. Koret har to vinduer, og apsis har bevaret to vinduer, der er blændet. Apsis har et halvkuppelhvælv, medens resten af kirken har bjælkeloft, der i en vis udstrækning består af eg fra middelalderen. Der er kalkmalerier i Vilslev Kirke fra omkring 1225-1250 og midten af 1500´erne. Følgende dele er fra katolsk tid: Den romanske døbefond, alterbordet, klokken fra omkring 1400, et korbuekrucifiks fra omkring 1475-1500 og tre store alterfigurer fra omkring 1500. Dåbsfadet er fra 1550. Af den øvrige indretning er hovedparten fra renæssancen, omkring 1600. Det gælder et pulpitur i vest fra 1599, alterbordsforsiden, en rest panel, en ligbåre fra 1609, prædikestolen fra omkring 1620, og en altertavle fra samme tid. Pengeblokken er fra 1700´erne og et sygesæt fra 1787. Det nygotiske stoleværk er fra 1800´erne.

Sagn
Tårnet står på nordsiden for at markere, at kirken er den yderste i Nørrejylland. Det hedder sig, at vandet i døbefonden altid holder sig friskt. Der skulle have været et uforrådnet lig af en mand, som havde svoret for sin kæreste ikke at ville rådne i sin grav, hvis han forrådte hende, hvad han så gjorde. Han blev så til støv, da hendes genfærd tilgav ham. En genganger skal være manet ned i en sten i eller uden for våbenhuset. Desuden tuder en helhest og en sort hund for lig på kirkegården. En hollandsk admiral, der faldt i et slag på Kongeåen, skal være begravet i kirken.

Kalkmalerier
Vilslev Kirke har flere kalkmalerier. De første rester fra midten af 1500´erne blev fundet i 1859. Det var et sengotisk indvielseskors og en dekoration. Det blev overkalket igen. I 1894 fandt man en gotisk hvælvdekoration i sakristiet, og i 1904 og 1913 fandt man adskillige kalkmalerier på triumfvæggen og i korbuen fra omkring 1225-1250, der stammer fra en senromantisk modernisering af kirken på den tid. Malerierne er senest blevet istandsat i 1975 og 1987.

I koret er kun bevaret et fragment, der er et menneske med glorie. I korbuens sydside ses den gammeltestamentlige Abel, der ofrer sit offerkid. I nordsiden må der have været en Kain som et modstykke til Abel.

På triumvæggen er tre scener fra Jesu lidelseshistorie bevaret. Fra venstre ses Indtoget i Jerusalem, Himmelfarten og Nadveren. Himmelfartsbilledet er helt bevaret, medens Indtoget i Jerusalem og Nadveren har fået ødelagt de nederste dele. Tokriftbånd på Himmelfartsbilledet lyder: ”Viri Galylei, qvid admiramini aspicientes in cælum?”, oversat: ”Galiæiske mænd, hvad beundrer I, mens I ser op i himlen?” og: ”Sic veniet quemadmodum vidistis eum ascendentem in cælum”, oversat: ”Således som I har set ham stige til himmels, således skal han komme”.

Malerierne her er i samme stil og tradition som i Aal, Give og Farup. Der er spor af den daværende kunst i det rhinlandske område, der placerer billederne i overgangstiden mellem romansk tid og gotikken.

På skibets sydvæg, tre meter fra triumvæggen, er der et sengotisk indvielseskors, og der er spor af dekoration fra omkring 1500 i sakristiet i hvidt, rødt og sort. Endelig er der rester af et imiteret vægpanel fra omkring 1550 i lighed med Fåborg og Darum.

Alterbord
Alterbordet i Vilslev Kirke er middelalderligt. Det er muret af munkesten med en bordplade af granit, der måler 164x105 cm. Bordet er 100 cm. højt. Selve bordet synes at være fra senmiddelalderen, medens bordpladen er senromansk. Alterbordet er dækket af et alterpanel fra omkring 1600 i fyrretræ, der måler 172x112 cm.

Altertavle
Altertavlen i Vilstrup Kirke er fra omkring 1610. Den er oprindeligt anskaffet af Hunderup Kirke fra Sankt Nikolaj Kirke i Varde kort før 1684. I 1684 blev den købt af Vilslev Kirke.

Tavlen kan tilskrives Mads Christensen Gamst i Ribe, medens malerier og staffering er af Vilhelm Stensen i Ribe og er fra 1684. Altertavlen, der er usædvanlig i størrelse og pragt i forhold til den, der købt af en landsbykirke, har postament, et tredelt storstykke og attika. Dertil kommer et todelt, gavlprydet topstykke.

Attikaen har figurer af de fire evangelister. Fra venstre ses Sankt Mattæus, Sankt Markus, Sankt Lukas og Sankt Johannes. Topstykket har to joniske hermer. En mandlig mod venstre og en kvindelig mod højre. Mellem de to topfelter er opsat et krucifiks. Postamentet rummer Fadervor i gylden skrift. En anden indskrift taler om tavlens opsættelse i Vilstrup: ”Gvd til Ære, sit Hus til Prydelse, hafver Hvnderup Kierke denne Tafle ladet bekoste og indsette Anno 1684, da H(er) Hans Mortensen Friis war Sogne Præst”, oversat: ”Gud til ære, sit hus til prydelse, har Hunderup Kirke denne tavle ladet bekoste og indsætte år 1684, da hr. Hans Mortensen Friis var sognepræst”.

Malerierne svarer til malerier på altertavlen i Lønborg Kirke ved Ringkøbing og til malerier i Rejsby. Storstykket rummer fra venstre: Jesu Dåb, Nadveren og Getsemane. Attikamalerierne er en Golgatafremstilling i tre malerier. Fra venstre ses den ene røver, Maria og Johannes ved korsets fod, og til sidst den anden røver.

Nådestol og Mariafigur
Vilstrup Kirke har en Nådestolsgruppe og en Mariafigur, begge fra en højaltertavle, der må have stammet fra omkring 1500. Nådestolsgruppen er 131 cm. høj, medens Mariafiguren er 134 cm. høj. Begge figurer har deres sidestykker i Tjæreborg og Seem. Figurerne blev efter restaurering i Nationalmuseet i 1936 sendt til Den Antikvariske Samling i Ribe, men returneret til Vilslev Kirke i 1958. Nådestolsfiguren er ophængt nord for korbuen og Mariafiguren er ophængt på skibets sydvæg.

Altersølv og alterstager
Altersølvet i Vilslev Kirke er fra 1697 og har våbener og initialer for Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag. Det er udført af guldsmeden Simon Matthiesen, eller hans søn Matthis Simonsen i Odense. Det svarer til kalken i Hunderup Kirke, der er fra 1698.

Kalken er 21 cm. høj med en sekstunget fod, hvorpå der er påloddet et krucifiks. Disken er 16 cm. i diameter med et graveret cirkelkors overfor et Jesusmonogram på fanen. Altersølvet blev istandsat i 1987.

Vilslev Kirke har bevaret en kalk fra et sygesæt fra 1787, lavet af sølvsmeden Oluf Nielsen Bützov i Ribe. Den er 11 cm. høj og har indgraveret navnene på de daværende kirkeejere Friderich Gersdorff Kiergaard og Frideriche Louise v. Leth.

Alterstagerne i Vilstrup Kirke er fra 1600´erne og er 44 cm. høje. De har sidestykker i Vorbasse Kirke og sønderjyske kirker.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Vilslev Kirke er romansk af rødlig granit. Den er 91 cm. høj med en fod med hjørnehoveder og måler 75 cm. i diameter. Arkaderne rummer flere figurer: To løver, to krigere i tvekamp, to mænd og en ubestemmelig genstand. Krigerne må opfattes som symbol på kampen mellem det gode og onde, medens symbolværdien for de øvrige figurer ikke kendes. Et sagn fortæller, at fonden kan konservere vandet for bestandigt. Fonden blev mishandlet i 1900´erne med en ophugning, men har ikke lidt stor skade. Fonden er opstillet ved korbuens nordside.

Vilslev Kirke har to dåbsfade. Det ene er et sydtysk fad fra 1550 i messing med et relief af Bebudelsen i bunden. Det måler 42 cm. i diameter. Det andet fad er fra 1989 i blåt glas. Det er designet af Per Lütkenog udført på Holmegaards Glasværker. Det måler 69 cm. i diameter.

Krucifiks
Der er bevaret en kristusfigur fra et gammelt korbuekrucifiks fra 1475-1500. Krucifikset har en parallel i Holsted Kirke. Korbuekrucifikset må have hørt til et Helligkorsalter. Opsat på Korets nordvæg.

Prædikestol
Vilslev Kirkes prædikestol er fra omkring 1620 og tilskrives en snedker med initialerne H.P. Prædikestolen består af fem fag, hvor fire, der vender ud mod rummet, har malerier af de fire evangelister. Fra nord ses Sankt Mattæus med engel og bogrulle, Sankt Markus med løve, Sankt Lukas med okse og til sidst Sankt Johannes med bor og ørn. Prædikestolens staffering og malerier, der er samtidige eller lidt senere end prædikestolen, tilskrives maleren Sten Adamsen i Ribe. I frisen læses: ”Salig ere de som høre Gvds ord och bevare det” fra Lukasevangeliet kap. 11 vers 28. I postamentfelterne læses: ”Iesvs Christ(us) kom til verden at giøre syndere salige”, fra 1. Timotheusbrev kap. 1 vers 15. Prædikestolens himmel blev nedtaget i 1914, da man fandt kalkmalerier. Prædikestolen står i skibets sydøsthjørne med muret opgang gennem triumfmuren.

Pengeblok
Vilslev Kirke har en pengeblok fra omkring 1750, der består af en stolpe, der bærer en lille jernboks. Pengeblokken er 81 cm. høj. Der er en indskrift, der lyder: ”Almise Til de Fattige i Vilslef”.

Pulpitur
Pulpituret i Vilslev Kirke er fra 1599 og er ombygget til orgelpulpitur i 1915. Ved siden af orglet er opsat en række ”rakkerbænke”, hvor brugerne har indristet deres navne, der navnlig er fra 1600´erne.

Pulpiturets træværk rummer malerier af Kristus, de tolv apostle samt Sankt Jeronimus. De er malet af Ribemaleren Sten Adamsen eller hans kompagnon Hans. De er udført omkring 1625-1650 og har deres pendant i Grimstrup og Guldager. Fra venstre ses: Sankt Simon, Sankt Paulus, Sankt Mathias, Sankt Judas Thadæus, Sankt Jacobus Maior (Jakob den ældre), Sankt Matthæus, Salvtor (Kristus som verdens frelser), Sankt Petrus, Sankt Jacobus, Sankt Andreas, Sankt Johannes, Sankt Phillippus, Sankt Bartholomæus og Sankt Hieronimus (Jeronimus). Forlægget for malerierne er en serie stik af brødrene Raphael og Johannes Sadeler i Antwerpen.

Orgel
Orglet i Vilslev Kirke er fra 1942 og er bygget af Th. Frobenius & Co. Det er tegnet af arkitekt Werner March, arkitekten som også tegnede Olympia Stadion i Berlin. Orglet var oprindelig beregnet til den tyske skole i Emdrup, det nuværende Pædagogiske Universitet, som Werner March også har tegnet. Orglet nåede imidlertid aldrig at blive stillet op, da skolebyggeriet måtte indstilles på grund af Anden Verdenskrig.
Efter befrielsen kom orglet til Helleruplund interimistiske kirkesal, hvor det stod indtil 1958, hvor det blev købt af Vilslev Menighedsråd. Det har otte stemmer, ét manual og pedal. Facaden er særpræget med facade i ét stort felt med piber i en V-opstilling, flankeret af pilastre.
Ligbåre
Vilslev Kirke har en ligbåre af egetræ, der bærer årstallet 1609. Den måler 278x73 cm. og er 46 cm. høj. Benene er fornyet i 1900´erne, medens bærestænger og fem forbindende tremmer er de originale. Den befinder sig i ligkapellet.

Kirkeklokke og klokketårn
Et sagn fortæller, at Vilslev Kirkes tårn står på nordsiden af kirken for at markere, at kirken er den yderste i Nørrejylland. Tårnet er i munkesten og fra omkring 1500, samtidigt med våbenhuset. Adgangen til tårnet sker ved en dør i østsiden af tårnet.

Klokken i Vilslev Kirke er fra omkring 1400, og bærer en ubehjælpsom lavet indskrift: ”Ave Maria”. Klokken måler 85 cm. i diameter. Kirken afleverede klokken ved klokkeskatten i 1528, men den blev leveret tilbage igen.

Kirkeliv
Vilslev Kirke har ud over gudstjeneste om søndagen og konfirmander minikonfirmander samt babysalmesang. Der er studiekreds og kirkekor for menighedens samt højskolerejser til forskellige rejsemål. Der er koncerter og samlesangsaftener.

Gravminder
Der er to gamle gravsten i Vilslev Kirke og tre gravminder ved kirken.

Gravsten i Vilslev Kirke:
1. Over Terkel Eskelsen fra Jedsted og hans hustru Gunder Terkelsdatter. Terkild Eskildsen var kendt i samtiden for sin lægekunst og salver. Omkring 1624. Opsat i våbenhusets vestvæg.

2. Over Thomas Christsensen af Hilderup og hans hustru Anne Mortensdatter. Omkring 1682. Opsat i våbenhusets østvæg.

Gravminder ved Vilslev Kirke:
1. Over ukendte omkring 1800-1825. Nordvest for våbenhuset.
2. Over Magrethe Michelsdatter, Michel Pedersen og Peder Nielsen Schade. Omkirng 1851. Nordøst for våbenhuset.
3. Over soldaten Ib Andersen fra Jedsted. På kirkegården.

Præstetavle
Jens Nielsen 1411
Moffris Vorm 1518
Johannes Fuoele 1541
Claus Gjørding 1542-1571
Niels Clausen 1571-1594
Morten Hegelund 1594-1606
Daniel Hansen 1606-1618
Peder Pors 1618-1646
Anders Laugesen Vedel 1646-1660
Christen Olesen Lønne 1660-1679
Hans Mortensen Friis 1679-1708
Christen Barckman 1708-1743
Lauritz Gram 1743-1744
Knud Lang 1744-1781
Jørgen Lang 1781-1787
Niles Lang 1787-1821
Hans Hjerrild 1821-1827
Martin Thomsen Næblerød 1827-1835
Johannes Villadsen Angel 1835-1852
Hans Nicolai Tranberg Friis 1852-1873
Hans Jørgen Jacob Sørensen 1874-1891
Nis Jochumsen Høyer 1891-1912
Chresten Pedersen 1913-1930
Sverre Traadsdal Møller 1930-1932
Ingvard Andreas Nielsen 1932-1973
Jens Jensen Munk-Christensen 1973-1984
Jens Daniel Bitsch-Larsen 1984-1985
Arrendse Elisabeth Dyssel 1985-

Præstebiografier
Knud Lang (1744-1781): Knud lang var en vigtig person i sognet som rationalistisk præst. Han var aktiv med landbrugsreformer, da gården Kærgaard var en af de første, der gennemførte jordreformerne, solgte fæstegårdene til selveje og afskaffede hoveriet.

Kirkegård
Kirkegården ved Vilslev Kirke har bevaret sine gamle grænser mod syd, øst og nord. Der er foretaget en udvidelse mod vest i 1975. Kirkegården har fire gamle indgange med hovedindgang ved norddige. Der er der ud over indgange mod nord, mod øst og mod sydøst. Et hvidkalket ligkapel med tegltag er fra 1947 og befinder sig øst for hovedindgangen.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3109 ff.