Voldstedet Hindsgavl


Voldsted ved Hindsgavl


Resens kort over Middelfart og Hindsgavl, ca. 1670. Bemærk vejen fra byen til borgen - og porthuset Hegnetshus.


Udsigt mod Gammel Slot fra "Verdens ende" i Hindsgavls park, 1912


Udsigt mod Voldstedet fra leddet i Julieplantagen. Her gik den gamle vej.


Tegning af Hindsgavl Gammel Slot på Middelfart Museum. Udateret.


Skitse af Hindsgavl borgbanke med de udgravede huse. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1944, s. 43.


Fra udgravningen af Hindgavl borgbanke 1943. Rester af et middelalderligt hus. Nordmur set mod øst. Foto: Elna Møller, Nationalmuseet.

Intro

Rester af middelalderborg, opført i 1200-tallet. Forladt efter 1660.

Seværdigheden

Hindsgavlhalvøen nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog som Hegnetskov ved Middelfart (1231). Området var da i kongens eje. Borgen Hindsgavl kendes fra 1295, hvor danske kong Erik (Menved) og norske kong Erik (Præstehader) indgik en våbenhvile. I 1317 blev Hindsgavl pantsat til De holstenske Grever og kom tilbage til den danske krone med Valdemar Atterdag 1360. I de godt 300 år frem til 1664 tilhørte borgen kronen, og her var sæde for lensmanden for Hindsgavl Len. Det vil sige, at området nogenlunde svarende til Middelfart Kommune i dag blev styret fra Gammel Slot. Omkring 1430 omtales Hindsgavl sammen med Nyborg og Hagenskov som Fyns bedste slotte. Under svenskekrigene 1658-60 led borgen stor skade. Lensmanden måtte leje hus i Middelfart, og borgen blev aldrig beboet igen. Ved salget af krongods overgik Hindsgavl i 1664 til landsdommer Jens Lassen, men faldt tilbage til kronen i 1681. På dette tidspunkt hørte der et bøndergods på 814 tønder hartkorn (ca. 120 gårde) til Hindsgavl. I 1692 blev ladegården placeret oppe på marken på det nuværende sted, og en storm i 1694 fik store dele af borgen til at styrte i havet. I 1695 solgte kronen Hindsgavl til adelsmanden Hans D. Freintz. Borgen var blevet en borgruin, og den videre historie findes under Hindsgavl Slot. Voldstedet er ejet af Hindsgavl A/S. Der er offentlig adgang, enten gennem slottets park eller fra den gamle hulvej ned ad skrænten bag avlsbygningerne. Borgens udseeende Bogen blev bygget på en naturlig banke midt i et sumpområdet (kaldet Sudden). Ved foden af banken lå ladegården frem til 1695. En bro førte over voldgraven til selve borgen. Bygningerne på voldstedet kendes dels fra flere synsforretninger i 1600-tallet samt fra auktionen i 1695. Endvidere har Nationalmuseet i 1942 og 1943 foretaget udgravninger på stedet ved museumsinspektør Elna Møller. Mod sydvest har der været et karakteristisk massivt murstenstårn. Op til det stødte Fruerstuen, der ligeledes var bygget i mursten. Vinkelret herpå lå en bindingsværksbygning, som var opført under Chrstian 4. Det hele var omkredset af en mur. Langs østsiden lå en lang staldbygning. Under resterne af disse bygninger ligger ruiner af ældre huse.