Vongevej 50, Hvejsel, Lerkenfeldt


Lerkenfeldt, Vongevej 50, som gården så ud o. 1950. Bemærk den store køkkenhave foran gården. Fotograf Jydsk Fyensk Flyveskole


Rasmus Pedersen, f. 1812, ejer af Lerkenfeldt 1852-1891 og den tredie i rækken af ejere af gården fra samme slægt. Fotograf L. Busk, Vejle


Ingeborg Bertelsdatter, f. 1823, gift med Rasmus Pedersen. Parret fik fem børn. Fotograf L. Busk, Vejle


Elise Rasmussen, Lerkenfeldt, på hesteryg, med stuehuset fra før 1921 i baggrunden. Elise blev, som den første pige fra sognet, student fra Latinergården i Vejle. Ofte kom Elise til skolen på resteryg.


Elise Møller, f. Rasmussen, gør selvbinderen klar. Lerkenfeldt, o. 1955.


Lerkenfeldt, før 1921 hvor det nuværende stuehus blev bygget. På hesten ses Elise Rasmussen, ejer af gården efter forældrene Kristian og Karen Rasmussen, der ses siddende til venstre i billedet.

Intro

Matr.nr. 4a Ejerlav: Sandvad Sogn: Hvejsel Herred: Nørvang Lerkenfeldt har, så langt tilbage den kan følges og frem til 1965, været i samme slægts eje, fra far til søn eller datter.

Gården

Knud M. Hove skrev 8. februar 1957 en udførlig artikel til Vejle Amts Avis om Lerkenfeldt:

På ”Lerkenfeldt” kendte man ikke til klokkeslaget.Gården er en af de fem, der udgjorde det gamle Sandvad.

Går man ad Vejle-Vonge landevej forbi Sandvad Afholdshotel, ligger der til højre, hvor vejen drejer fra til Tørring, en smuk og velbygget gård.

Bygningerne er nye, stuehuset er opført 1921, og de afløste bygninger, som havde stået et lille hundrede år.

Gården er en af de 5 gårde, som udgjorde det gamle Sandvad og som lå samlet der, hvor endnu to ligger: Alderdomshjemmet og ”Bertelsminde”. Den her omtalte gård lå, hvor nu transformatoren er opført.

I brandprotokollen står den i 1811 anført som justitsråd Thygesens, nu Chr. Christensens gård, ”Lerkenfeldt” kaldet, 1801 assureret for 600 rd., hvilket nu forhøjes til 1.000 rd. Den har været fæstegård under Stougård, men ved de store handler som Thygesen på Mattrup på den tid iværksætter, bliver den frikøbt og udflyttet til sin nuværende plads året efter, 1812, som det kan ses af en ny brandtaksation.

Den er opført i sin gamle skikkelse som firelænget gård, men målene på bygningerne, der er lidt mindre end tidligere, lader formode, at det gamle tømmer har skullet genanvendes.

Den daværende ejer er Christen Christensen, kaldet Christen Lærke. I folketællingen 1787 står han opført som en mand på 40 år. Hans kones navn er Anne Margrethe Godskesdatter og der er to småpiger, Sidsel Marie - 4 år og Mette Sophie - 1 år gammel.

Christen Lærke dør 1816 efter 4 år i forvejen at have tilskødet gården til sin svigersøn, Peder Olesen, der er gift med Mette Sophie.

Peder Olesen var en af datidens omvandrende kræmmere, hvoraf flere i denne og den følgende tid giftede sig ind på gårde i sognet og tilførte de gamle slægter nyt blod – og også ofte kontante midler.

Da gården var blevet opbygget, blev den omtakseret, men mærkeligt nok er beløbet nu nedsat til 600 rigsdaler, hvilket kommer til at svide til ejerne, da gården brænder i 1830.

Den 16. april 1830 afholdes brandforhør på stedet i anledning af, at ”Peder Olesens bygninger på Sandvad mark afvigte nat ved ulykkelig ildsvåde var lagt i aske.” Peder Olesen forklarer, at de var gået i seng kl. 9 og havde slukket ild og lys, men ud på natten mærkede han røg og dunst i huset. En lue slog ned over ham og da han gennem et vindue i øverste stue kom ud i gården, var det vestre hus overalt i lys lue og omtrent det halve af stuehuset. Han greb straks til at redde heste og køer i det østre hus, men, hedder det videre ”9 får, 1 svin og 3 grise blev et rov for luerne, som befandt sig i det vestre hus”. Det lykkedes dem ligeledes at redde to kister, en kjole og nogle sengeklæder ved hjælp af en tililende nabo, Jens Nielsen, Hvejsel, som havde medbragt sit brandredskab. Vinden, som i førstningen var i SV gik om til SØ og bevirkede redning for østre hus, som ellers også måtte blive et rov for luerne. Bygningerne var kun assurerede for 600 rd. sølv, der kun var det halve af deres værdi. Hverken manden eller konen, Mette Sophie Christensdatter, mener, at de står i et sådant forhold til nogen, at de ville gøre en sådan ulykke imod dem.”

”Klokkeslaget”, da han vågnede, kan Peder Olesen ikke angive med bestemthed og dette har sin ganske naturlige årsag. På gården fandtes der ikke noget ur. Man holdt rede på tiden om aftenen ved at iagttage, hvor meget det tærede på tællelyset. Sandsynligvis har man ikke følt fraværelsen af en tidsmåler som noget særligt stort savn.

Jorderne vest for landevejen, der nu er veldyrkede marker, var for godt 100 år siden mose og benævnedes ”Per Wollesens Mose”, men dette huskes ikke af det nulevende slægtsled.

Den 1. december 1852 skøder Peder Olesen gården til sin søn, Rasmus Pedersen for 1.500 rd. rede sølv og går på aftægt. Fra 1812 og til 1891 er der kun dette ejerskifte, kun to led af slægten. Sidstnævnte år får Rasmussen Pedersens søn, Bertel Kristian Rasmussen gården. Navnet Bertel viser hen til svogerskabet med folkene på nabogården, med den gamle Bertelsenslægt, som efter overleveringen stammer fra den Bertel Christensen fra Nørup, som var præst i sognet fra 1629 til 1655 og ligger begravet foran alteret i Hvejsel Kirke.

”Bertelsminde”, der er opkaldt efter slægtens navnkundige medlem, den stoute ”Store Bertel”, er ikke mere i slægtens eje. Hans sønnesøn, Bertel Bertelsen, er snart 90 år og er den sidste af denne slægtslinje.

Bertel Kristian Rasmussen, der altså 1891 får tilskødet gården, var opvokset i og havde levet med i den tid, da højskolerne og andelssagen for alvor brød igennem og han var i det ydre med sit lange skæg en type på, hvad man forstår ved en grundtvigsk andelsbonde.

Han døde 1926 og hans to børn, Holger og Elise Rasmussen fik udstykket en del af gårdens jorder og byggede den ejendom, der ligger vest for landevejen. Datteren Elise læste i Vejle og tog studentereksamen, men hun havde mere lyst til arbejdet på gården og overtog denne sammen med sin mand, Kr. Møller og fortsatte dygtigt driften efter dennes død i 1940. Hun har to sønner, af hvilke den ene antagelig til sin tid vil føre den gamle slægtsgård videre.

K. M. Hove.

Kurt Møller, søn af Elise Møller, skriver om sin mor og barndomshjemmet:

Elise Møller drev gården videre, men da ingen af hendes 2 sønner ønskede at overtage den, valgte hun i 1966 at afhænde gården og dermed var den gamle slægtsgård efter århundreder i samme slægts eje kommet på fremmede hænder.

Om Elise Møller kan fortælles at hun, efter at hendes mand Kristen Møller i 1940 pludselig var død efter en ulykke, valgte at drive gården videre.

Elise Møller tog studentereksamen fra Latinergården i Vejle og blev sammen med Peter Peschardt, der stammede fra Bjerlev Købmandsgaard, den første student fra Hvejsel Sogn.

Hun var som yngre en ivrig rytter, og i studietiden red hun for det meste til og fra Vejle hver dag.

Hendes mål var at blive dyrlæge, men da der aldrig tidligere var uddannet kvindelige dyrlæger i Danmark, var det ikke muligt for hende at blive optaget på Landbohøjskolen.

Hun valgte derfor at koncentrere sig om landbruget, og efter hun i 1940 blev alene, overlod hun fuldstændig husførelsen til dygtige unge piger, der blev ansat som husbestyrerinder.

Hun passede selv besætningen - køer, svin og høns - og deltog sammen med karlen på gården fuldt ud i markarbejdet. For eksempel blev det aldrig betroet andre at radrense roerne.

Elise Møller var også speciel for sin tid idet hun i det daglige altid gik klædt i mandetøj, med kasket og pibe i munden.

I 1966 flyttede hun til Tørringvej 43.

Fra 1995 er Lerkenfeldt fritidslandbrug med 4 tdl. jord. Den øvrige del af jorden er nu lagt under Ildvedvej 81, Christianshåb.

Ejere/beboere:
? -1812 Christen Christensen ejer fra o. 1811? Tidligere fæster?? Kaldet Chr. Lærke.
1812-1852 Peder Olesen, svigersøn til forrige ejer.
1852-1891 Rasmus Pedersen, søn af forrige ejer. Købssum 1500 Rd. rede sølv. Hk. 3-1-2-0.
1891-1926 Bertel Kristian Rasmussen, søn af forrige ejer.
1926-1930 Holger og Elise Rasmussen, søskende og børn af forrige ejer
1930-1966 Elise Rasmussen g. Møller og Kristen Møller. Matr. nr. 4a, Hk. 2-1-1-2.
1966-? Ole Jeppesen fra Staurby på Fyn
? -1983 Poul Henriksen
1983-1995 Elsemarie og Erik Amdi. Nu 21 ha incl 0,55 ha eng.
1995-1995 Henrik Skov. Fra Brandbjerg og ejer af Christianshåb, Ildved frasolgte straks bygninger
og 4 tdl.
1995-2006 Lars Erik Alrø. Ophører som egentlig landbrug
2006- Gitte og Søren Lund

Slægtsoplysninger:
? Christen Christensen (død 1816, kaldet Chr. Lærke). G.m. Anne Margrethe Godskedatter.
Deres børn: Sidsel Marie (1783); Mette Sofie Christensdatter (1786)

1812 Peder Olesen (Tidligere omvandrende handelsmand fra Sønderjylland). G.m. Mette Sofie
Christensdatter. Deres børn: Ane Margrethe Pedersdatter; Ole Pedersen; Rasmus; Niels;
Maren.

1852 Rasmus Pedersen (f. 1819) g.m. Ingeborg Bertelsdatter (f. 1823). Deres børn: Bertel
Kristian Rasmusssen (1863); Bertelline (1859); Peder (1857); Anne Mette (1854);
Mette Sofie (1849)

1891 Bertel Kristian Rasmusssen. (Navnet Bertel kommer af svogerskab med Bertelsminde,
Tørringvej 39). G.m. Karen Jensen Østergaard Fra Fousing, i 1896 (d.a. Elise Cathrine og
Jens Jacob Hansen). Deres børn: Elise (1905); Holger

1926 Elise Rasmussen og Holger Rasmussen, søskende.
Holger Rasmussen g. m. Else Rasmussen. (E.R. senere g.m. Mathias Langkjær, Karensdal,
Ådalvej 3)

o. 1930 Elise Rasmussen (f. 1905, d. 1974. I 1930 g.m. Kristen Møller f. 1900, d. 1940). Deres
børn: Kurt; Vagn.

1966 Ole Jeppesen. (Bror til Peter Jeppesen, tidl. Hvejsel Østergård)

? Poul Henriksen

1983 Elsemarie Amdi f. Rønch f.1949. (D.a. Lis og Alfred Rønch). G.m. Erik Amdi f. 1945. (S.a.
Nelly og Karl Amdi). Deres børn: Dorthea, (1969); Oluf, (1972); Kristiane, (1986).

1995 Henrik Skov (Ildvedvej 81, Christianshåb, Ildved)

1995 Lars Erik Alrø

2006 Gitte og Søren Lund

Henvisning: Hove, K. M., Hvejsel Sogns Historie, 1949; Folketælling 1787, Gård nr. 2