Zándor Joszefs træ


Billede af Zándor Joszefs træ i Helligkilde Skov. Fotograf: Steen Hedrup ©Vejle Stadsarkiv


Zándor Joszefs træ i Helligkilde Skov. Fotograf: Steen Hedrup ©Vejle Stadsarkiv

Intro

I Helligkilde Skov mellem Bredsten og Skibet står et gammelt bøgetræ med en sjælden inskription. En ungarsk soldat ved navn Zándor Joszef har i 1945 indridset sit navn sammen med det ungarske våbenskjold.

Seværdigheden

I Helligkilde Skov står et gammelt bøgetræ, hvorpå en ungarsk soldat i 1945 indridsede sit eget navn, Zándor Joszef samt det ungarske våbenskjold. Soldatertræet er noget helt specielt i Danmark, der kendes kun to i Danmark, hvor ungarske soldater har ridset deres navne. Det andet træ står i Frederikslund Skov nord for Holte i Nordsjælland. Mange tusinde ungarske soldater blev i de sidste måneder af Anden Verdenskrig tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste i Danmark. Opgaverne omfattede for en stor del af soldaterne at patruljere langs med jernbanen. Det er muligvis også netop det, som Zándor Joszef gjorde i 1945, da han indridsede sit navn i et træ nær ved den nu nedlagte jernbane mellem Vejle og Vandel.