Øgadekvarteret


Børn bygger hytter på skrammellegeplads mellem Bjørnøgade & Drejøgade.

Intro

Øgadekvarteret er vokset frem i årene fra 1917 til 1948. Udbygningen af kvarteret har haft stor sammenhæng med behovet for arbejdskraft på Aalborg Værft.

Man startede ambitiøst i maj 1917 med byrådsvedtagelsen af en plan for bebyggelsen af området, der på dette tidspunkt kaldtes Østerkæret. På denne baggrund navngav Aalborg Byråd i 1918 efter en konkurrence de første 13 gader efter danske øer og landsdele samt de skandinaviske nabolande: Sjællandsgade, Finlandsgade, Islandsgade, Sverigesgade, Norgesgade, Falstersgade, Lollandsgade, Langelandsgade, Himmerlandsgade, Vendsysselgade, Læsøgade, Samsøgade og Fyensgade. Desuden navngav man Parkgade (der dog aldrig blev andet end en forlængelse af Langelandsgade vest for Sjællandsgade), og Vangs Allé, mens stykket af Teglværksvej mellem Østerbro og Sjællandsgade blev omdøbt til Teglværks-Allé. Møensgade blev navngivet få år efter den 05.01.1920.

''Aalborg Værft '' Planerne havde en sandsynlig baggrund i den industrielle vækst i området i årene op til 1. Verdenskrig, bl.a. var Aalborg Værft grundlagt i 1912. Fra 1916-20 udvidede værftet kraftigt, således havde man i 1920 næsten 800 mand ansat. Behovet for arbejdskraft til værftet kan være årsagen til, at Aktieselskabet P. Ph. Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri (som værftet hed på det tidspunkt) i marts 1918 tilbød at leje et helt boligkompleks, som kommunen planlagde at bygge i området. Dette førte til at værftet og værftsarbejderne i 1918 stiftede en boligforening, den opførte de første ejendomme i kvarteret. De blev bygget i Sverigesgade, Norgesgade og Falstersgade samt på sydsiden af Sjællandsgade. ''Tilbagegang'' Imidlertid tvang store økonomiske problemer i begyndelsen af 1920erne værftet til at reducere antallet af medarbejdere væsentligt. Flere af Aalborgs øvrige større industrier gik ligeledes tilbage. Det kan være en af årsagerne til at byggeriet i Ø-gadekvarteret efter den optimistiske navngivning af 15 gader blev meget begrænset i første omgang. I begyndelsen af 1920erne var det således kun trekanten: Teglværks Allé-Falstersgade-Østre Allé-Østerbro, der var bebygget. I slutningen af 1930erne var dette området udvidet til Himmerlandsgade. I 1933 blev Ærøgade og Turøgade navngivet og i 1939 fik Færøgade sit navn, men først i 1940erne blev kvarteret endeligt udbygget. Under besættelsen blev området mellem Samsøgade, Fynsgade, Sjællandsgade og Sønderbro bebygget. I 1941 fik Bornholmsgade sit navn, og på opfordring fra postvæsenet og de kommunale kontorer blev de øvrige gader i 1942 navngivet: Rømøgade, Fanøgade, Amagergade, Saltholmsgade, Bogøgade, Sejrøgade og Hesseløgade mens Morsøgade blev anlagt og navngivet året efter. ''Kinesisk æske princip'' De sidste gader i kvarteret blev navngivet i 1948 i forbindelse med opførelsen af en række boligblokke af Selskabet for socialt Boligbyggeri i Aalborg, det er gaderne mellem Bornholmsgade, Sjællandsgade, Samsøgade og Østre Allé: '' '' Bjørnøgade, Drejøgade, Hjortøgade, Lyøgade og Strynøgade. Disse 5 gader blev navngivet efter et kinesisk æske princip, hvor navnene indenfor karreén skulle "være i familie med hinanden" udover at de 5 gader er opkaldt efter øer, som i resten af kvarteret er de derfor opkaldt efter sydfynske øer. I denne sammenhæng blev Taasingegade fravalgt af frygt for "'''at Folk, der vilde komme til at bo i en Taasingegade skulle være udsat for at blive kaldt "Tosserne'''""*.

Øgadekvarteret fremstår som et rent beboelseskvarter med 3 til 5 etagers karrèer og var som udgangspunkt et arbejderkvarter med lejligheder på 1-3 værelser beboet af familier. I dag er over en tredjedel af beboerne unge mellem 20 og 30 år.

Se flere billeder af Øgadekvarteret her StoF 1998 s. 14 StÅ s. 19 Aalborg byrådsforhandlinger 284/1918-19 C-9-1948 C-18-1942 C-13-1943 C-6-1933 C-11-1939 383/1919-20 107/1917-18 555/1918-19 Aalborgs Historie Bind 4 s. 416-417 Bind 5 s. 217 Bind 6 s. 65 Mag.2.Afd./Teknisk forvaltning Drift og anlæg 1