Adelgade


Adelgade, set mod Østerågade. Rådhuset ses nederst til venstre.

Intro

Adelgade, der i hvert fald eksisterede omkring år 1200, udgør en del af Aalborgs ældste gadenet. Sammen med Algade var den det vigtigste øst-vest gående gadeforløb og kaldtes på grund af sin beliggenhed i byen "Algaden Nørregade".

''Adelgades betydning for Aalborg'' Adelgades betydning ses desuden af, at den i 1400-tallet var skillelinje mellem sognene Skt. Peder (på vest- og nordsiden) og Skt. Budolfi (øst- og sydsiden). Den nuværende Adelgade var oprindelig en del af "algaden Nørregade", og hele forløbet kan rekonstrueres, som det var i høj- og senmiddelalderen. ''Erstatningsvej'' Indtil 1472 begyndte forløbet umiddelbart inden for Vesterport, hvor gaden løb mod nord, og derfor var den placeret på området mellem Latinergyden og Aalborg Historiske Museum. I 1472 fik Helligåndsklostret overdraget dette stykke af Adelgade mod at anlægge en erstatningsvej. Den nye vej kom til at gå længere mod øst, men om den præcist fulgte den nuværende Adelgades nord-syd forløb mellem posthuset og museet, vides ikke med sikkerhed, men forskellen har ikke været stor. Derimod er det sikkert, at den østlige strækning er identisk med Adelgades nuværende forløb, som fortsatte langs nordsiden af Gammeltorv og videre til Hestebro, som førte over Østerå. Fra Hestebro fortsatte "algaden Nørregade" (nuværende Synagogegade), herefter drejede den mod syd af "et lille stræde" og Brødregyde (nuværende Gråbrødregade) for at ende i Algade. Industrialisering Gaden spillede også en betydelig rolle i Aalborgs tidligste industrialisering. 1787 startede C.W. Obels tobaksfabrik i Christian Thygesens gård i Adelgade, som var beliggende mellem Klosterjordet og Doktorens Gyde. I 1871 byggedes en ny hovedbygning med facade mod Adelgade. Her lå tobaksfabrikken, indtil den efter en brand i 1897 flyttede ud på Badehusvej. I dag udgøres hele området af C.W. Obels Plads.

''Se flere billeder af Adelgade her: '' [http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Adelgade2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4 http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Adelgade2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4] ''Aalborgs Historie ''Bind 1 Bind 4